[Onsdag d. 29. juli]<\/p>\n\n\n\n
Pludselig var der g\u00e5et tre uger og vi skulle senere p\u00e5 dagen begynde rejsen hjem fra Costa Rica. Da hotellet ligger i byen Alajuela – der nok bedst kan betegnes som en forstad til hovedstaden San Jos\u00e9, kan man ikke sige, at n\u00e6romr\u00e5det var det mest interessante sted – is\u00e6r ikke mht. fugle. Vi havde derfor ingen planer om nogle udflugter inden hjemrejsen og ville derfor blive p\u00e5 hotellet. Derfra trak vi den ogs\u00e5 lidt til morgen og stod f\u00f8rst op efter klokken fem, men naturligvis tidsnok til at vi kunne liste lidt rundt i haven og se, hvad der dukkede op af fugle.<\/p>\n\n\n\n
Det var ikke det store – en enkelt kolibri, nogle svaler, et par Masked Tytiras, nogle duer og en Clay-colored Trush familie og en fin Green Heron, der landede i et tr\u00e6. Ellers var det mest alle egerne man bem\u00e6rkede. Der var betydeligt mere fugleliv for tre uger siden – n\u00e5 ja, omkring solopgang var der jo lige et par af de der fuglestemmer som vi skal pr\u00f8ve, at f\u00e5 styr p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Efter morgenmaden og nogle kopper kaffe brugte vi resten af formiddagen p\u00e5, at g\u00e5 lidt rundt i haven – der ikke er stor – pakke bagagen, skrive blog og l\u00e6se.<\/p>\n\n\n\n
Lidt f\u00f8r klokken elleve blev vi k\u00f8rt til lufthavnen, der er en del af hotellets service. Det tog maksimalt ti minutter, da der kun er sm\u00e5 fem kilometer til lufthavnen. S\u00e5 var det ellers ind i k\u00f8en for, at tjekke ind p\u00e5 flyet. Det tog en halvtimes-tid f\u00f8r vi var fremme ved skranken. Heldigvis ville vores bagage blive sendt hele vejen til K\u00f8benhavn, s\u00e5 vi skulle ikke bekymre os om den i hverken Miami eller London. Vi h\u00e5bede s\u00e5 det gik bedre end p\u00e5 udrejsen, men det virkede mere overbevisende denne gang – men det ville tiden jo vise.<\/p>\n\n\n\n
Efter check-in skulle vi s\u00e5 over i en anden k\u00f8 for, at betale lufthavns skat p\u00e5 29 $ pr. person. Det er f\u00f8rst for nogle m\u00e5neder siden, at Costa Rica som mange andre steder, besluttede at det skulle indg\u00e5 som en del af billetprisen (eller hvordan det nu er det fungerer), men vores billeder var k\u00f8bt f\u00f8r det var tr\u00e5dt i kraft s\u00e5 der var ingen vej udenom, hvis vi ville hjem i dag – alts\u00e5 nu ville vi jo egentlig gerne blive i landet, men det skulle v\u00e6re en anelse mere planlagt end mangle betaling af en lufthavnsskat. Men heldigvis var der k\u00f8en ikke lang s\u00e5 det blev klaret hurtigt.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6ste udfordring var s\u00e5 at f\u00e5 afleveret ‘beviset’ tilbage ved check-in skranken. Vi havde f\u00e5et af vide vi ikke beh\u00f8vede at st\u00e5 i k\u00f8 igen, men bare skulle g\u00e5 op og aflevere til en eller anden ved skranken! Men lidt stor man s\u00e5 i k\u00f8 alligevel, for s\u00e5dan bare lige bryde ind i nogle andres check-in-situation og n\u00e5r ham der fortalte os proceduren ikke l\u00e6ngere var til stede. Men vi fik afleveret et par lapper papir til en dame ved siden af den skranke, hvor vores bagage blev tjekket ind.<\/p>\n\n\n\n
Der var stadig to timer til vi skulle flyve – fra hotellet havde de anbefalet at vi skulle k\u00f8re tre timer f\u00f8r afgang – s\u00e5 vi skulle have tiden til at g\u00e5. Det det var blevet middag var det jo oplagt, at f\u00e5 noget at spise.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 vej mod lufthavnens Food court blev vi m\u00f8dt af en streaker, tre lufthavnsvagter og 37+ unge amerikanere, der alle var i gang ned at tage fotos og filme optrinnet – alts\u00e5 det var kun de unge der fotograferede og filmede. Det var en oplevelse af stor morsomhed for dem. Vagterne, der stod t\u00e6t omkring – tilsyneladende uden at fastholde streakeren – syntes vist det var knap s\u00e5 morsomt. Streakeren stod geng\u00e6ld bare helt stille i al sin n\u00f8genhed, kun if\u00f8rt en hat og muligvis et t\u00f8rkl\u00e6de – men han havde en \u00f8lflaske i h\u00e5nden. Men der var ogs\u00e5 varmt.<\/p>\n\n\n\n
Men efter den oplevelse havnede vi hos Smash Burger og fik hver en Smash Burger Classic.<\/p>\n\n\n\n
Efter n\u00e6sten tre timer flyvetur landende vi i Miami. Denne gang havde vi ogs\u00e5 meget kort tid til, at komme igennem ‘immigrationen’ inden vores fly til Europe skulle lette. Men nu havde vi jo v\u00e6ret igennem for tre uger siden s\u00e5 burde den automatiske kontrol fungere.<\/p>\n\n\n\n
Anden afdeling af Miami Airport Maraton begyndte og vi l\u00f8b fra ankomstgaten til immigrationsomr\u00e5det og fandt den rigtige k\u00f8. Blev vist over til en kortere k\u00f8 og var lidt efter fremme ved en automatisk paskontrolmaskine.<\/p>\n\n\n\n
UDA startede og brugte alle sine fors\u00f8g p\u00e5 at f\u00e5 foretaget fingeraftryk inden, der blev taget foto. S\u00e5 var det BEST der var n\u00e6st – bem\u00e6rk rimet – og hun brugte ogs\u00e5 alle sine fors\u00f8g med fingeraftryk, fik taget foto og s\u00e5 ventede vi p\u00e5, at resultatet blev printet ud. UDA fik Nej (markeret med.et stort X og BEST vi OK. Arh s\u00e5 skulle vi alligevel hen til en manuel kontrol og tiden gik.<\/p>\n\n\n\n
Heldigvis blev anvist en kort k\u00f8 – der var heldigvis ikke vanvittig mange mennesker i lufthavnen – s\u00e5 vi ventede m\u00e5ske i fem minutter f\u00f8r det blev UDAs tur – og det var de fire fingeraftryk, der ikke var gjort korrekt, s\u00e5 det skulle lige g\u00f8res igen.<\/p>\n\n\n\n
Videre med l\u00f8bet, hvor flere venlige rejsende lod os komme frem foran dem ved security og yderligere paskontrol. Ved en paskontrol blev BEST m\u00f8dt af en smilende kontroll\u00f8r og ordene ‘Fine, you can go but we’re gonna keep him’!<\/p>\n\n\n\n
Jeg mener, at jeg h\u00f8rte BEST sige et eller andet til kontroll\u00f8ren, jeg er ikke helt sikker p\u00e5 hvad, men efter han havde kastet et meget kort blik kiggede han p\u00e5 mig og med et glimt i \u00f8jet sagde han – ‘Have a nice trip’, og lod mig passere.<\/p>\n\n\n\n
Vi endte med, at v\u00e6re i n\u00e6sten god tid – p\u00e5 trods af den korte tid vi havde – og n\u00e5ede vores fly og kom afsted mod Europa, med end mindre forsinkelse for som flyets kaptajn oplyste – ‘We are now waiting for the liquer to come onboard’.<\/p>\n\n\n\n
Flyveturen over Atlanten tog lige under ni timer og var, hvad man vist godt kan kalde et ‘red-eye flight’. Det var i hvert fald en natflyvning. Vi forlod USA om aftenen ved ti-tiden og var fremme i Heathrow, London ved elleve-tiden n\u00e6sten formiddag.<\/p>\n\n\n\n
I Heathrow havde vi s\u00e5 n\u00e6sten fem timer f\u00f8r sidste del af turen til K\u00f8benhavn. Men der skete ikke det store og det mest interessante var at vi igen fik noget at spise. Der blev serveret b\u00e5de aftensmad og morgenmad p\u00e5 flyet. Men morgenmaden og is\u00e6r kaffen var absolut ikke den bedste – tv\u00e6rtimod – som vi har oplevet p\u00e5 flyrejser.<\/p>\n\n\n\n
Et par passagerer, der alligevel ikke ville med flyet til K\u00f8benhavn resulterede i en forsinkelse da deres bagage skulle findes frem fra flyet og pilles ud. En yderligere forsinkelse blev det til da vores startbane blev \u00e6ndret til en endnu l\u00e6ngere v\u00e6k end den vi ellers skulle have startet fra fra. Det bet\u00f8d en l\u00e6ngere k\u00f8retur i flyet. Til geng\u00e6ld var der medvind over Nords\u00f8en og Danmark s\u00e5 selve flyveturen tog kun en time og femogtyve minutter.<\/p>\n\n\n\n
Vores rygs\u00e6kke var blandt det f\u00f8rste bagage, der kom frem p\u00e5 bagageb\u00e5ndet i K\u00f8benhavns Lufthavn – s\u00e5 det lykkedes at f\u00e5 det med os hele vejen – og s\u00e5 var tre uger dejlig og sp\u00e6ndende rejse faktisk slut og nogle f\u00e5 metroststationer senere kunne vi g\u00e5 det sidst stykke hjem. <\/p>\n\n\n\n
![](\"http:\/\/lh3.googleusercontent.com\/-MbMLX8AZqj4\/VbwhGha0JII\/AAAAAAAAHYc\/rKgh3j8iaS8\/s1600\/DSC_1039_resized1.jpg\")
<\/figure> <\/a><\/div>\n\n\n\n