{"id":565,"date":"2015-07-28T03:11:00","date_gmt":"2015-07-28T02:11:00","guid":{"rendered":"http:\/\/albicilla.dk\/ned-til-lavlandet-og-stillehavskysten\/"},"modified":"2019-11-07T11:04:48","modified_gmt":"2019-11-07T10:04:48","slug":"ned-til-lavlandet-og-stillehavskysten","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/albicillaexplorer.com\/en\/ned-til-lavlandet-og-stillehavskysten\/","title":{"rendered":"Ned til lavlandet og Stillehavskysten"},"content":{"rendered":"\n
Alle fotos \u00a9 Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen. <\/h6>\n\n\n\n
[L\u00f8rdag d. 25. juli]<\/p>\n\n\n\n
Sidste morgen i Rio Savegre-dalen og San Gerardo de Dota. Vi startede med en g\u00e5tur p\u00e5 en lille del af en af de andre trails ved Miriams cabinaer. Det gav ikke det store s\u00e5 vi k\u00f8rte en tur ned i dalen for lige, at slutte af men en Quetzal. Vi passerede nogle hold ‘Quetzal-turister’, der stod og fyldte hele vejen, og k\u00f8rte ned, hvor vi havde set arten f\u00f8rste gang. Der gik ikke lang tid f\u00f8r der dukkede en han op – og s\u00e5 med en enkelt rimelig lang forl\u00e6nget halefjer. Vi snakkede med et ungt par fra Sweitz, der dukkede op. Det fik set Quetzalen i vores teleskop, og fors\u00f8gte at fotografere den med mobil gennem skopet. Og s\u00e5 viste det et par fotos de havde taget af en, der havde siddet p\u00e5 jorden, ved deres hotel – kun i nogle f\u00e5 arml\u00e6ngders afstand!<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 vej tilbage for, at f\u00e5 morgenmad og pakket sammen, stoppede vi ved ‘Quetzal-turisterne’ – b\u00e5de for, at f\u00e5 et billede af situationen og s\u00e5 lige se en enkelt mere. Der var minimum seks individer – fem hanner og en hun! Og igen et par stykker med lange forl\u00e6ngede halefjer. Vores filippinske ven Oscar, var der ogs\u00e5, s\u00e5 ham fik vi sagt farvel til og \u00f8nsket fortsat god tur.<\/p>\n\n\n\n
Vi fik vores morgenmad hos Miriam, hvor vi lige et \u00f8jeblik troede der var lukket. Men vi kom da ind via bagd\u00f8ren og fik noget mad, og en lille times tid senere, havde vi spist, pakket og tjekket ud.\n<\/p>\n\n\n\n
Vi k\u00f8rte en tur op til grusvejen til Provedencia og birdede den igen den f\u00f8rste del af vejen – ikke s\u00e5 langt som i g\u00e5r. Vi m\u00f8dte to unge engelsktalende fuglekiggere, der var p\u00e5 vej til en San Gerardo de Dota. Igen i dag var der Fiery-thoated Hummingbird, Ruddy Treerunner og s\u00e5 fik vi Timberline Wren p\u00e5 listen – b\u00e5se set og h\u00f8rt.<\/p>\n\n\n\n
Oprindeligt havde Osa Peninsula v\u00e6ret p\u00e5 vores liste over steder vi ville hen. Men da der efterh\u00e5nden ikke er s\u00e5 mange dage tilbage af min ferien har vi fravalgt det denne gang, da vi mener, at det vil kr\u00e6ve meget mere tid. Vi valgte derfor at k\u00f8re til Stillehavskysten og til Manuel Antonios Nationalpark. Vi havde h\u00f8rt, at det var et meget turistet omr\u00e5de, og Maurice, der guidede os i Carara Nationalpark habde ogs\u00e5 sagt, at det ikke var et sted for os. Men i f\u00f8lge den litteratur vi bl.a. bruger s\u00e5 skulle, der dog v\u00e6re mulighed for at se nogle fugle i nationalparken. S\u00e5 nu gav vi det lige en chance.\n<\/p>\n\n\n\n
Vi kan s\u00e5 kun sige – g\u00f8r det ikke! Og slet ikke i en weekend – og s\u00e5 er der ‘lavs\u00e6son’. Allerede da vi k\u00f8rte de sidste kilometer ind mod nationalparken, kunne vi fornemme at dette var ikke et omr\u00e5de for os. Vi n\u00e5ede at parkere – til 3000 colones – og g\u00e5 hen til indgangen. Det var totalt overrendt, gades\u00e6lgere i ragelse, mennesker i badet\u00f8j – ikke at der er noget galt med fx kvinder i bikini – men alt det var ligesom ikke rigtig nog\u00e5et, der hang sammen med noget seri\u00f8s birding.\n<\/p>\n\n\n\n
Vi forlod stedet og droppede overnatningen og et tidligt bes\u00f8g i parken i morgen, selvom det m\u00e5ske ville v\u00e6re lidt mindre voldsom ved syvtiden. N\u00e5 men nogle gange skal man selv ‘m\u00e6rke’ tingene.\n<\/p>\n\n\n\n
Men hvad skulle vi s\u00e5 g\u00f8re? Vi k\u00f8rte nordp\u00e5 igennem nok det mest uinteressante og kedelige omr\u00e5de vi har set i Costa Rica. Kilometer efter kilometer k\u00f8rte vi gennem palmeplantager ad en meget lang og lige vej. Vi passerede undervejs et par osende og lugtende produktionsanl\u00e6g. Uden at vide det g\u00e6tter vi p\u00e5, at det et palmeolie, der udvindes i omr\u00e5det.\n<\/p>\n\n\n\n
Lige f\u00f8r byen Parati drejede vi fra og k\u00f8rte mod kysten. Efter nogle kilometer kom vi t\u00e6t p\u00e5 floden Parati og her var der bl.a. lidt vadefugle og hejrer – Spotted Sandpiper, Willet, Greater Yellowleg, Short-billed Dovitcher, Black-necked Stilt og et par pr\u00e6stekrave og rylearter. BEST spottede en Roseate Ibis i et tr\u00e6 mellem en flok Woodstorch og en stor Ringed Kingfisher fl\u00f8j omkring. Det var helt opl\u00f8ftende efter den oplevelse med Manuel Antonios nationalparken.\n<\/p>\n\n\n\n
Det endte med at vi k\u00f8rte helt op til Cerro Lodge lige nord for Rio Tarcoles for at tage en enkelt overnatning. Da vi drejede ind p\u00e5 grusvejen var vejen sp\u00e6rret med et tov. En gammel mand kom frem fra et skur – som vi ikke havde bem\u00e6rket sidst vi vat her. Manden spurgte hvor vi skulle hen, og vi svarede Cerro Lodge, hvorefter han noterede bilens nummerplade og lod os passere. Sp\u00e6ndende hvad det bet\u00f8d.\n<\/p>\n\n\n\n
Det viste sig, at v\u00e6re en slagt vagt, da det virker som et omr\u00e5de, hvor de rige har deres ‘sommerhuse’, for der var mange flere mennesker i husene end sidst og det var helt klar noget l\u00f8rdags-komsammen, med grill og musik.\n<\/p>\n\n\n\n
Og der var plads p\u00e5 lodgen, og vi fik aftensmad. Og da det gik op for ham den lille, der arbejder p\u00e5 lodgen, hvem vi var morede handig vildt over det – det havde han vist alligevel aldrig oplevet f\u00f8r.\n<\/p>\n\n\n\n
Det viste sig, at der var et par danske fuglekiggere med en guide p\u00e5 lodgen, men vi n\u00e5ede aldrig at f\u00e5 snakket med dem.\n<\/p>\n\n\n\n
![](\"http:\/\/lh3.googleusercontent.com\/-OxNgqw8hdZU\/VbbksakfpKI\/AAAAAAAAHUM\/YOMaw3zvQWY\/s1600\/DSC_0780_resized1.jpg\")
<\/figure> <\/a><\/div>\n\n\n\n