![](\"http:\/\/lh3.googleusercontent.com\/-KC3e3eIPa2Y\/VbOpH9Ci6qI\/AAAAAAAAHRA\/cPuTeM1FqZo\/s1600\/20150723083607_IMG_8612_resized1.jpg\")
<\/figure> <\/a><\/div>\n\n\n\n[Torsdag d. 23.07]<\/p>\n\n\n\n
Der var koldt i hytten da vi v\u00e5gnede til morgen. Udenfor var det stadig m\u00f8rkt, men vi gjorde os klar da dagslyset kommer ret hurtigt. Vi k\u00f8rte ca. tre kilometer ned ad vejen – i laveste gear (Low) – ned til Trogon Lodge, der helt klart ligner en af de dyre. Vi fortsatte et par hundrede meter og fandt et sted vi kunne parkere bilen uden at holde i vejen. De otte kilometer oppe fra hovedvejen (rute 2) til San Gerardo De Dota er en lang smal nedk\u00f8rsel, overvejende p\u00e5 grusvej men ogs\u00e5 p\u00e5 korte partier med asfalt – og der er er ikke meget plads til at m\u00f8de biler.<\/p>\n\n\n\n
Vi var g\u00e5et lidt tilbage ad vejen mod Trogon Lodge, mens vi ledte efter nogle advokadotr\u00e6er af den rigtige slags, da vi klokken seks s\u00e5 en mand komme g\u00e5ende med et stativ over skulderen, med et kamera og et rimeligt stort objektiv. Han gik den anden vej end det vi havde gjort. Han lignede en der vidste, hvor han skulle hen – og mon ikke det var til en Resplendent Quetzal?<\/p>\n\n\n\n
Vi valgte, at g\u00e5 sammen vej og ikke mange meter efter vi havde passeret vores bil spottede vi en quetzal i et tr\u00e6 lige ved vejen – s\u00e5dan. Manden fra f\u00f8r var allerede igang med at fotografere. Vi gik helt hen til ham. Han viste sig at v\u00e6re en flink mand fra Tyskland, der fortalte at quetzalerne ofte sad i tr\u00e6erne, hvor vi stod, og spiste. Lige bagved var der nemlig nogle advokadotr\u00e6er med frugter. En quetzal mere dukkede op, en tredje fl\u00f8j over vejen, hvilket de to f\u00f8rste ogs\u00e5 gjorde lidt efter. Vi havde dog f\u00e5et set dem og taget nogle fotos. Vi var t\u00e5lmodige og efter et stykke tid dukkede to quetzaler op igen. De er godtnok flotte – allesammen hanner, dog ingen mod de helt lange fjer. En enkelt var tilsyneladende en yngre fugl.<\/p>\n\n\n\n
Den tyske fotografs kone dukkede op og lidt senere dukkede et hold tyske turister p\u00e5 guided ‘Quetzal Tour’ og lidt efter et hold mere. Og mens vi stod der i en flok turister – kom en firehjulstr\u00e6kker k\u00f8rende p\u00e5 vej opad. Da den standsede – for at vejen lige kunne farbar for diverse quetzal-turister opdagede vi, at det var nogle vi kendte, der bor i dalen. Det var de to forskerpiger som vi m\u00f8dte i g\u00e5r. De vinkede og smilede da de samtidig fik \u00f8je p\u00e5 os, s\u00e5 vi n\u00e5ede lige at snakke kort med dem inden de k\u00f8rte videre p\u00e5 feltarbejde.<\/p>\n\n\n\n
Ved halv-otte tiden spiste vi morgenmad hos Miriam og bagefter obsede ved og fra hendes foderbr\u00e6t.<\/p>\n\n\n\n
Bagefter k\u00f8rte vi ned gennem dalen for at kigge, men det begyndte at regne en del s\u00e5 vi vendte tilbage til vores hytte og fik varmen mens vi ventede p\u00e5 en opklaring.<\/p>\n\n\n\n
Ved et-tiden klarede det op – eller det regnede i hvert fald s\u00e5 lidt, at vi kunne komme uden for. Der er et par sm\u00e5 trails bagved Miriams cabinaer og vi ville derfor tjekke den ene. Vi havde ellers t\u00e6nkt os en tur til Savegre Lodge – et dyrt sted ca. seks kilometer l\u00e6ngere nede i dalen – og birde p\u00e5 nogle af deres trails. Men pga. vejret og tiden besluttede vi at vente med det til i morgen. Derfor gik vi nu en tur i vores ‘lokalomr\u00e5de’, der virker som noget der sagtens kan producere nogle fugle. Det var dog ikke det helt vilde – en kolibri vi ikke fik ordentlig styr p\u00e5, den sjove lille Slaty Flowerpiercer, der som navnet antyder stikker hul i blomsterne for at komme til nektaren. Der var bl.a. flere Black-billed Nightinggale-thrushes, der minder lidt om vores R\u00f8dhals i form og sang. Vi kom til et lukket led, hvor vi s\u00e5 vendte om og gik tilbage.<\/p>\n\n\n\n
Da vi var n\u00e6sten tilbage opdagede vi pludselig en Quetzal sidde intet tr\u00e6 ikke langt v\u00e6k! Endnu en han, der bare sad og kiggede. Den var ikke alene for det blev lige til glimtet af en anden, der forsvandt ind i den mere t\u00e6tte bevoksning. P\u00e5 et tidspunkt.fl\u00f8j den f\u00f8rste ogs\u00e5 ned og forsvandt ud af syne. Vi ventede et stykke tid men det dukkede ikke op igen. Men mens vi ventede kunne vi se mindst tre advokadotr\u00e6er af den rette slags – og der var mange frugter p\u00e5, s\u00e5 det tydede godt for muligheden at se dem igen p\u00e5 et andet tidspunkt. Fedt selv at finde s\u00e5 fed en fugl som folk betaler penge for at se og s\u00e5 kun et par hundrede meter fra, hvor vi bor. Det sidste stykke hen til cabinaen gav Grey-breasted Wood-wren, Flame-throated Warbler og Black-chinned Warbler.<\/p>\n\n\n\n
Vi besluttede os for, at k\u00f8re op til ‘Kommunikationsmasterne’ p\u00e5 toppen af Cerro de la Muerte. Det er sm\u00e5 15 kilometer herfra s\u00e5 det kunne godt n\u00e5r i l\u00f8bet af eftermiddagen. P\u00e5 vej op gennem Savegre-dalen, hvor San Gerardo de Dota ligger, m\u00f8dte vi igen nogle vi kendte komme g\u00e5ende mod os – denne gang var det en flok tyskere p\u00e5 vandretur. Vi stoppede, hilste og snakkede kort med fortroppen, der bl.a. bestod af det unge par og guiden. De var p\u00e5 vej ned for at spise hos – ja naturligvis – Miriam.<\/p>\n\n\n\n
Vi parkerede bilen 3274 m.o.h. og der var en flot udsigt fra kommunikationsmasterne p\u00e5 Cerro de la Muerte. Naturen er helt anderledes fra det vi indtil har set p\u00e5 turen. Bevoksning er lav, og der er urter der ligner vores – fx var der vejbred af en slags. Men i den h\u00f8jde svarer klimaet ogs\u00e5 til den tempererede zone. Nogle steder s\u00e5 det n\u00e6sten alpint ud – og vi befinder os alts\u00e5 i troperne. Vi kunne se kystlinjen mod Stillehavet og vi kunne se Osa Peninsula – et sted vi meget gerne vil hen, men nok pga. tiden bliver n\u00f8d til at springe over denne gang. Der var meget stille deroppe – man kunne ‘h\u00f8re stilheden’, som man siger hjemme p\u00e5 M\u00f8n. Der var ikke mange fugle, men vi fik da set flere eksemplarer af Volcano Junge, endnu en endemisk art for Costa Rica og Nordvest Panama.<\/p>\n\n\n\n
Sidst p\u00e5 eftermiddagen da vi var tilbage hos Miriams tjekkede vi lige om. der var quetzal i baghaven, men det var der ikke. Ved cabinaerne s\u00e5 vi til geng\u00e6ld en flok Long-tailed Silky-flycatcher og mindst tre Collered Flycatcher inden vi gik op til Miriam for at spise aftensmad.<\/p>\n\n\n\n
Der har v\u00e6ret ‘ryk-ind’ hos Miriam i dag. Ud over os er der i dag ankommet et par franskm\u00e6nd og et par tyske damer og vi spiste alle hos Miriam. Den filippinsk fuglefotograf er der ogs\u00e5 stadig, men han forsvandt ned ad vejen med sit udstyr.<\/p>\n\n\n\n
Men mens vi spiste standsede en lille bus uden for, hvorefter et hold fuglekiggere i m\u00f8rket gik om p\u00e5 ved bygningen. Der skulle finde ‘lechuzita’ – ‘den lille ugle’. Miriams sted og ogs\u00e5 kendt for, at der holder en Unspotted Saw-whet Owl til der. S\u00e5 der blev lyst med lygte i tr\u00e6erne bagved, til stor undre hos det franske par over, hvad der foregik, hvilket vi s\u00e5 kunne fort\u00e6lle dem.<\/p>\n\n\n\n
Uglekiggerne \u00a0k\u00f8rte igen lidt senere uden held. Vi m\u00f8dte dem s\u00e5 lidt senere da vi gik tilbage. Der holdt de ikke langt fra, hvor vi bor og ventede p\u00e5 Dusky Nightjar – en natron, man kan se i lyset fra en gadelamper ved et af hotellernes parkeringsplads. Det havde vi ogs\u00e5 planlagt at g\u00f8re s\u00e5 vi. sluttede os til selskabet. Men heldet var ikke med os – det blev kun til nogle flagermus i aften.<\/p>\n\n\n\n