![](\"http:\/\/lh3.googleusercontent.com\/-Pp2MbZWi6pA\/VbOlZQeZzhI\/AAAAAAAAHO0\/wjailagMYD8\/s1600\/20150720091016_DSCN3057_resized1.jpg\")
<\/figure> <\/a><\/div>\n\n\n\n[Mandag d. 20. juli]<\/p>\n\n\n\n
Det vil sikkert ikke overraske nogen, at vi startede dagen f\u00f8r set var blevet lyst . Vi begyndte med at birde lige uden for lodgen indtil klokken blev seks, hvorefter vi gik op p\u00e5 verandaen p\u00e5 1. sal for at f\u00e5 morgenkaffe , der var sat frem. Kort efter dukkede Meghan op og det varede ikke l\u00e6nge f\u00f8r Gary ogs\u00e5 var der.<\/p>\n\n\n\n
Fuglene var igang i tr\u00e6erne, kolibrierne var i fuld gang med at t\u00f8mme feederne. Morgenen begyndte rigtig flot med fin udsigt til vulkanen (Turrialba – skal lige tjekke navnet). Men i l\u00f8bet af meget kort tid trak en t\u00e5ge op ad skr\u00e5ningerne og inden l\u00e6nge s\u00e5 alle fugle gr\u00e5 ud og det gjorde det i hvert fald ikke lettere at bestemme sm\u00e5 fugle, der fiser rundt mellem bladene oppe i tr\u00e6kronerne. Heldigvis blev sigtbarheden igen bedre lidt senere. Lige f\u00f8r der blev ringet ind til morgenmaden – ja der bliver ringet med en klokke, n\u00e5r det er tid til dagens m\u00e5ltider – dukkede et par unge amerikanere op. Det var Rebecca og hendes mand Kevin (der kender til Kierkegaard), der var ankommet sent i g\u00e5r aftes. De var ogs\u00e5 birdere og s\u00e5 var de p\u00e5 bryllupsrejse.<\/p>\n\n\n\n
Der var en livlig snak under morgenmaden, men vi var efterh\u00e5nden ogs\u00e5 en del mennesker p\u00e5 lodgen – syv personer, da Lisa ogs\u00e5 dukkede op. Pludselig blev blev stemning brudt da en Bicolered Hawk landende i er tr\u00e6 lige ved siden af og den fl\u00f8j ikke bare videre men blev siddende s\u00e5 l\u00e6nge, at alle fik den at se og vi kunne konstatere at den sad med resterne af en tukan – n\u00e6rmere bestemt p\u00e5 n\u00e6bbet til en Collared Arakari. I \u00f8vrigt fortalte Lisa, at der det seneste d\u00f8gn var registret en voldsom stigning i jordrystelser i omr\u00e5det ift. det normale – det var registreret mere end 400 jordrystelser p\u00e5 24 timer mod normalt ca. 100. det er et omr\u00e5de med vulkaner og derfor ogs\u00e5 geologisk aktivitet, s\u00e5 var det alligevel noget. Vi havde ikke m\u00e6rket noget til det, men kunne konstatere, at billederne p\u00e5 v\u00e6ggen p\u00e5 v\u00e6relset hang sk\u00e6vt.<\/p>\n\n\n\n
Formiddagen tilbragte vi p\u00e5 Rancho Naturalistas grund da vi skulle videre til n\u00e6ste destination efter frokost. Vi startede ved lyslokkerf\u00e6lden, der dog ikke havde v\u00e6ret t\u00e6ndt i nat, men m\u00e5ske der alligevel var nogle fugle. Der var ikke mange men det blev da bl.a. Tawny-breasted Flycatcher igen i dag. N\u00e6ste stop var ‘Forest Feeder’ – to kolibri feeder placeret i skoven ved en overd\u00e6kket b\u00e6nk. Vi h\u00f8rte Band-tailed Barbthroat men de ville heller ikke vise sig i dag. Vi fortsatte op p\u00e5 ‘The pasture’ – det mere \u00e5bne areal, hvor lodgens k\u00f8er gik og gr\u00e6ssede. Fuglene er lettere at se her end inde i regnskoven og havde indtil videre v\u00e6ret ganske produktive og omr\u00e5det skuffede heller ikke denne gang. Vi s\u00e5 turen f\u00f8rste Emerald Tanager, en flot gr\u00f8n han. To rovfugleunger var meget samarbejdsvillige og vi fik taget nogle gode fotos s\u00e5 vi senere kunne f\u00e5 ‘kontrolleret’ vores bestemmelse, da mente den ene var en Bicolered Hawk, men var i tvivl om den anden (den ene var en Bicolered Hawk og den anden var en Roadside Hawk). Men der var mange andre fugle, og is\u00e6r Scarlet-tigeted Dacnis (og ikke Tanager som jeg muligvis har skrevet i tidligere post) og Blue-grey Tanager.<\/p>\n\n\n\n
Der tog lidt tid, at komme igennem frokosten – ikke pga. af al den gode mad – men fordi, at ser hele tiden var nogle fugle, der lige skulle tjekkes. Men til sidst m\u00e5tte vi blive f\u00e6rdige fordi, at personalet skulle jo have ryddet af og vasket op – og vi skulle ogs\u00e5 videre, selvom vi sagten kunne v\u00e6re blevet, da Rancho Naturalista er et rigtig godt fuglested, og vi habde det hyggeligt sammen med nogle s\u00f8de og rare mennesker. Vi fik betalt en masse tusinder colones – ja i Costa Rica har pengesedlerne nogle vanvittige h\u00f8je tal – s\u00e5 nu kunne personalet ogs\u00e5 f\u00e5 l\u00f8n, sagde Lisa. Det er lavs\u00e6son s\u00e5 der er langt fra fyldt op hver dag. Og s\u00e5 fik vi pakket bilen, sagt farvel og k\u00f8rte mod n\u00e6ste destination – El Copal.<\/p>\n\n\n\n
I La Suiza gjorde vi lige holdt ved h\u00e6veautomaten, da vi skal bo et sted, der er rustikt – l\u00e6s betydeligt mere enkelt og primitivt – end Rancho Naturalista, og hvis man ikke kan betale med kort der, s\u00e5 var vi sikre p\u00e5 at man heller ikke kunne de i El Copal. Da vi sted i k\u00f8en til h\u00e6veautomaten kom vi til at snakke med manden med cowboyhatten foran os. Da vi fortalte, at vi var ‘bird watchers’ sagde han – ‘ah – you know Lisa? She is my neighbour’. I am him with the horses – I am the cowboy’. Derefter spugte, hvorl\u00e6nge vi var i Costa Rica og om vi ville k\u00f8be noget jord, for han havde nemlig noget han gerne ville s\u00e6lge til os.<\/p>\n\n\n\n
Det er da meget pudsigt – okay, det er m\u00e5ske ikke en stor by, men alligevel, at vi lige skulle m\u00f8de omr\u00e5dets ‘cowboy’, der var nabo til Rancho Naturalista, men meget passende, da vi skal til El Copal, der lyder som et sted fra en Westernfilm.<\/p>\n\n\n\n
Efter lidt mere end en time – inkl. stop for at tjekke fugle – ankom vi til El Copel, der mere korrelt hedder El Copal Biological Reserve – hvorefter alle forestillinger om den amerikanske pr\u00e6rie, st\u00f8vede westernbyer forsvandt. Det var ogs\u00e5 let at finde frem til selvom vi ogs\u00e5 brugte GPS. Det var kun den sidste del af turen, der foregik p\u00e5 grusveje og det var de sidste fem hundrede meter op til lodgen, hvor man f\u00f8lte man man var langt ude og var glad for stor frih\u00f8jde og firhjulstr\u00e6k.<\/p>\n\n\n\n
Vi fandt Patricia som Coli havde snakket med i g\u00e5r. Hun viste os vores v\u00e6relse (La Pava) og vi aftalte aftensmad klokken syv – det var egentlog klokken seks vi mente, men fik sagt forkert. Det taler ikke engelsk p\u00e5 El Copal og set er en helt anden stil end Rancho Naturalista, men meget hyggeligt og charmerende. Det er mere som, at v\u00e6re i fjeldet i en hytte eller i en spejderhytte – der er k\u00f8jesenge p\u00e5 v\u00e6relserne. Og s\u00e5 er fer fugle lige uden for, bl.a. Snowcap og Violet-throated \u2026. Vi s\u00e5 bl.a. Emerald-, Black and Yellow Tanager og Rough-throated Manakin.<\/p>\n\n\n\n
En halv times tid efter vores ankost kom en bus med ca. 15 tyskere p\u00e5 vandretur, der ogs\u00e5 skal bo her i to n\u00e6tter – og nu troede vi lige vi skulle ‘off the beaten trail’ og s\u00e5 v\u00e6lter det ind med mennesker. Nej de er nu meget stille og rolige.<\/p>\n\n\n\n
I mens vi og tyskerne ventede – ja de m\u00e5tte ogs\u00e5 vente da vi nu havde bestemt, hvorn\u00e5r aftenmaden skulle serveres – forberedte vi os p\u00e5 morgendagens birding ved at gennemg\u00e5 nogle af de mulige arter.
Klokken syv blev der banket p\u00e5 vores d\u00f8r. Det var Patricia, der med en pandelampe i h\u00e5nden sagde, at der smilende sagde ‘dinner’. Vi fulgte derfor med op til spisesalen, hvor det tyske rejseselskab allerede sad klar i stearinlysenes sk\u00e6r. P\u00e5 El Copal kommer str\u00f8mmen fra solpaneler og derfor bestod oplysningen af stearinlys p\u00e5 bordene – men det var meget hyggeligt. Der er ogs\u00e5 lamper p\u00e5 El Copal, men man kommer bedst rundt om aftenen og natten med en pandelampe.<\/p>\n\n\n\n
(red. d.28-07-2015)<\/p>\n\n\n\n