{"id":575,"date":"2015-07-17T00:56:00","date_gmt":"2015-07-16T23:56:00","guid":{"rendered":"http:\/\/albicilla.dk\/en-varm-dag-og-et-tordenvejr\/"},"modified":"2019-11-07T13:04:53","modified_gmt":"2019-11-07T12:04:53","slug":"en-varm-dag-og-et-tordenvejr","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/albicillaexplorer.com\/en\/en-varm-dag-og-et-tordenvejr\/","title":{"rendered":"En varm dag og et tordenvejr"},"content":{"rendered":"\n
Alle fotos \u00a9 Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen.<\/h6>\n\n\n\n
[Torsdag d. 16.07]<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 er der igen l\u00f8ver i haven! S\u00e5dan l\u00f8d det i hvert fald ved firetiden til morgen, men det var en af de lokale Howler Monkeys, der lige havde behov for at komme ud med noget. Jeg ved ikke helt, hvor t\u00e6t p\u00e5 den var, men efter lyden at d\u00f8mme – og med den erfaring med arten jeg har opbygget over den seneste uge – kan jeg med sikkerhed sige, at den var t\u00e6t p\u00e5. I \u00f8vrigt sad der en ugle og kaldte ved to-tiden i nat, men den har jeg ikke lige f\u00e5et tjekket endnu.<\/p>\n\n\n\n
Vi birdede Gavilan Lodge i lidt mere en halvanden time inden vi spiste morgenmad sammen med alle amerikanerne – der var meget stille og tr\u00e6tte – der skulle videre p\u00e5 deres tur.<\/p>\n\n\n\n
Efter morgenmaden k\u00f8rte vi til La Selva Biologiske station, der ligger kun seks minutter i bil herfra. Vi var lidt sp\u00e6ndte p\u00e5 om vi kunne komme ind, da man muligvis skal have booket p\u00e5 forh\u00e5nd, og efter hvad vi har l\u00e6st, nogle gange bare kan k\u00f8re ind og andre gange ikke. Men en ting er sikkert og det er, at hvis man vil have lov til selv at g\u00e5 rundt helt inde i omr\u00e5det s\u00e5 skal man bo p\u00e5 stedet – og det er dyrt, men helt sikkert sp\u00e6ndende.<\/p>\n\n\n\n
Vi parkerede p\u00e5 parkeringspladsen og gik hen til vagten, der heldigvis bare viste os mod receptionen. I receptionen bookede vi en ‘regular’ birding tour i morgen, til 50$ pr. person, for 3 timer med guide og m\u00e5ske med andre deltagere, men manden i receptionen sagde, at indtil videre var der kun os. <\/p>\n\n\n\n
Efter at have set turens f\u00f8rste Collered Araciri – en tukan og den femte ud af seks mulige arter – k\u00f8rte vi igen, men ville roadside birde vejen ud. Vi n\u00e5ede kun lige uden for ‘porten’ f\u00f8r vi gjorde f\u00f8rste og eneste stop p\u00e5 vejen ud (det er en kort vej). Men det var ogs\u00e5 et godt sted, hvor vi nok tilbragte omkring to timer – der var nemlig lidt skygge, da det var meget varmt, men is\u00e6r fordi, at der var mange fugle og nogle interessante i mellem, bl.a. Slaty-tailed Trogon, King Vuture, Batfalcon og s\u00e5 nogle af de mindre fugle.<\/p>\n\n\n\n
Sidst p\u00e5 formiddagen k\u00f8rte ad vej 4 et lille stykke sydp\u00e5 for, at se hvad det kunne bringe og f\u00e5 lidt at spise til frokost – selvom vi normalt ikke spiser s\u00e5 meget n\u00e5r det er varmt, men vi havde ikke f\u00e5et helt s\u00e5 meget morgenmad i dag (det var ikke buffet, hvilket nok er meget godt).<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 Bar and Restaurant Las Horquetas n\u00f8d vi en god og stor portion lokal costerikansk frokost og et par Redlegged Honeycreeper p\u00e5 foderbr\u00e6ttet. M\u00e6tte k\u00f8rte vi i middagsheden mod Heliconia Island, der er en Lodge n\u00e6r floden, hvor ejerne har anlagt en have, der skulle tiltr\u00e6kke en masse fugle. Vi fandt stedet og gik ind og blev budt velkommen af den en af ejerne – der viste sig at v\u00e6re et Hollands par. Pga. varmen og tidspunktet startede vi med en kopkaffe p\u00e5 deres veranda. En af deres hollandske venner dukkede op og han var meget snaksaglig – han var ejendomsm\u00e6gler og diskoteksejer i hovedstaden San Jos\u00e9, s\u00e5 hvis vi stod og mange et hus og en fest s\u00e5 var han manden, der kunne hj\u00e6lpe.<\/p>\n\n\n\n
Egentlig skulle vi betale entr\u00e9 – som s\u00e5 mange andre steder i Costa Rica – for at f\u00e5 lov til at g\u00e5 rundt. Men det beh\u00f8vede vi ikke da haven ikke var som den skulle v\u00e6re – den var blevet \u00f8delagt for ca. tre uger siden i den v\u00e6rste oversv\u00f8mmelse i tredive \u00e5r. P\u00e5 fem timer faldt, der en nat en m\u00e5neds nedb\u00f8r, hvilket fik floden til at g\u00e5 over sine breder – og det var en vandstandsstigning p\u00e5 6-7 m! De viste os en lille film og kunne se, at det s\u00e5 vildt ud. I omr\u00e5der havde man m\u00e5tte evakuere omkring 1000 mennesker. Da vi endelig skulle til at afpr\u00f8ve vores nye ‘botas’ begyndte det at regne og kort efter passerede et heftigt tordenvejr lige ind over og vi m\u00e5tte s\u00f8ge ly p\u00e5 verandaen – denne gang pga. ‘really heavy rain and thunder’.<\/p>\n\n\n\n
Tilbage p\u00e5 Gavilan Lodge brugte vi lidt tid ved floden – og fik Mealy Parrot og Mangrove Swallow p\u00e5 listen – inden vi drak kaffe, krydsede arter og overvejede planerne for de kommende dage. Og s\u00e5 dukkede der et nyt hold amerikanere op – ikke flere end de kunne v\u00e6re i to biler, men vi lagde mere m\u00e6rke til dem end en hel busfuld unge amerikanere.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"\/](\"http:\/\/lh3.googleusercontent.com\/-91IZgWYzmyA\/VahEf2YdIpI\/AAAAAAAAHJc\/RyHvUtSGgMQ\/s1600\/20150716120247_IMG_7921_resized1.jpg\")
<\/a><\/figure>\n\n\n\n