This post is also available in: English
Albicilla
Explorer er Bente og Uffe (a.k.a. BEST & UDA eller bare B&U), der begge er ivrige birders – eller fuglekiggere, som de fleste nok ville kalde det på dansk. Vi kan lide at dele vores oplevelser om nogle af de bedste ting vi synes man kan lave og nyde i livet: fugle, rejse og musik.
Vores Latinamerikanske Timeout
Tilbage i 2017 besluttede vi os for at tage på en længere rejse. Efter en række overvejelser og diverse praktiske arrangementer, kunne vi i september 2018 endelige tage afsted på den rejser vi kaldte for vores Latinamerikanske Timeout eller The Latin American Timeout.
Det blev til ti måneder i Ecuador, Panama, Colombia, Peru og Argentina. Undervejs gik vi på sprogskole for at lære spansk, vi arbejdede som frivillige hos Fundación Jocotoco – og ellers gik det meste af tiden med at se på fugle.
Her på vores hjemmeside Albicilla Explorer kan du læse artikler om nogle af oplevelserne vi havde på vores Latinamerikanske Timeout. Du finder mere på både Facebook og Instagram – ja selv på YouTube.
Hvis du og andre kunne tænke at høre om, hvordan I også kan få unikke oplevelser, så kommer vi gerne ud og holder foredrag i din forening. Tag kontakt til os og hør mere om mulighederne.
Albicilla Explorer: Baggrunden
Faktisk har vi skrevet blog siden 1999 – ja det er rigtigt! Vores første blog hed Bergen Web og var baseret på ugentlige opdateringer fra vores studieophold i Bergen, Norge, hvor vi studerede geografi på Universitetet i Bergen (UiB). Bloggen var en slags dagbog – ikke kun til os selv – man også så vores familie og venner kunne følge med i hvad vi foretog os. Telefonopkald var ret dyrt tilbage dengang.
Vi fandt ud af, at det var en god og sjov måde at dele vores historier og oplevelser med andre – og så var det meget lettere end at skrive traditionelle postkort. Senere ændrede vi navnet på vores blog til B&U Bloggen og fortsatte med at skrive indlæg – primært fra vores ferierejser. Indtil for nylig anvendte vi Blogger og skrev på dansk. Men da det er begrænset, hvor mange, der ude i verdenen læser dansk er vi nu begyndt at skrive mere på engelsk.
Nu hedder vores blog Albicilla Explorer, og vi udgiver den her på vores eget domæne albicillaexplorer.com. Bloggen handler mest om birding, rejse og musik.
Vi er altid på udkig efter at blive inspireret, få ny viden og spændende oplevelser. Så har du spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at kontakte os.
/Bente & Uffe