En nordamerikanske dykand

This post is also available in: Dansk

Der blev torsdag d. 30. januar fundet en nordamerikansk dykand – nærmere bestemt en Halsbåndstroldand – ved Frederiksdal ved Furesø, kun små fire kilometer fra bopælen i Kgs. Lyngby! Men pga. arbejdet kunne UDA ikke bare lige smutte afsted og i øvrigt befandt jeg mig i København. Men dagens planlagte besøg i Fitness World blev aflyst i håb om, at jeg kunne nå forbi anden før det blev mørkt. Det lykkedes så ikke og så var det bare at håbe, at den stadig var der næste dag.

Det var den og det lykkedes UDA at komme ud og se den ved 16-tiden og helt frem til lidt efter 17, hvor det efterhånden var blevet mørkt. BEST var til arrangement i Geoforumog kunne ikke nå at se den, så det var bare at håbe den blev der en dag mere – og det gjorde den.

Så fredag eftermiddag kørte B&U ud til Frederiksdal og fandt hurtigt dykanden i kanalen, hvilket ikke var svært da den lå sammen med en Troldand og ivrigt dykkede efter føde ganske tæt på bredden. BEST fik taget nogle fine fotos (på trods af ikke optimale lysforhold) og et af dem kan ses herunder. Det er i øvrigt en 2K han og så et af de twitch, hvor fuglen er til at se ordenligt. Og så var det for os begge et nyt kryds på artslisten.
UDA 01-02-2012, kl. 21.36.

Comments are closed.