B&U Bloggen er denne gang taget til Mellemøsten – nærmere bestemt de Forenede Arabiske Emirater (UAE).

Der var medvind så vi ankom til Dubai International Airport med Emirates kl. 23.30 efter lige under seks timers flyvetur. Det tog så nogen tid inden vi kom gennem paskontrollen og fik vores visa og få henten bagagen. Så lidt over en time senere forlod vi lufthavnen med transferbussen.

Det tog en timestid og køre de ca. 75 km til Bin Majid Beach Resort, hvor vi skulle bo. I klitterne langs med de store oplyste motorveje sad der mange mennesker hist og her og var igang med BBQ – umiddelbart ikke det mest charmerende sted, men ok der var sand og det var nemt bare smide bilerne (4wd) ind til siden.

Selvom vi var trætte efter rejsen, så betød de tre timers tidsforkel, at vi ikke lige var klar til at sove (for os svarede klokken trods alt kun til 23-tiden), så efter vi havde smidt bagagen på værelset gik vi i strandbaren – der egentlig var lukket – men fordi fire vesteuropæer festede var der stadig åbent kl. 0200. Der var iøvrigt også arabisk fest i Zulubar og der var mavedans på kaffebaren! Ingen af delene var vi dog klar til så vi nøjedes med en cola i strandbaren. Men det var nu også underholdende nok, for ‘the funny guy’ (en brite) og Marion (Mar-Rion) var i vældig godt humør og meget glade for at se nye ansigter fordi – ‘This bar is always empty’ og kendte til Nyhavn. De arbejdede på et af hotellerne i nærheden og havde nu været i UAE i halvandet år.

Lazy slow dag på resorten – det var jo helligdag. Vi havde ingen planer ud over, at vi ville slappe af og dase, være ved stranden og i vandet og nyde at det var ferie, solrigt og varmt. Der var små sjove stribede fisk i vandet og en masse blå gobler, der ligende blå gummihandsker!

Det var dejligt varmt men vi forsøgte og holde os i skyggen – og alligevel lykkedes det os at få for meget sol på ingen tid! Dog ikke så meget som et par af de russiske gæster, som vi tror fik en meget hård nat. Nu det var lidt strandferie-agtigt så nød vi et par non-alcoholic mojito på stranden. Senere blev det også til en tur i poolen og grilled lamb chops. Den faktiske pris var så noget højere end det der stod på skilte, men det blev også rettet i løbet af ugen.

Men da vi ikke er typerne, der bare gide stene ved poolen hele dagen – selvom man kan få meget tid til at gå med, at iagttage adfærden hos alle de andre turister, der hovedsaglig var russere – så skulle der ske lidt mere. Vi ‘kratluskede’ derfor omkring resorten. Det var ikke fordi, at det vrimlede med fugle, men lidt var der dog, bl.a. Lille Grøn Biæder, Trænattergal, Purple Sunbird (hvis sang minder en del om løvsangerens), et bar larmende Redwattled Lapwing og en Pale Rack Sparrow.

Kratluskeriet ved resorten viste at vi lige så godt kunne få lejet bilen med det samme, så vi ikke skulle bruge kostbar tid på det i morgenformiddag. Efter nogle telefonudfordringer, lykkedes det at få aftalt billeje og et tidspukt for, hvornår den kunne leveres ved hotellet. Klokken 18.15 havde vi så en Toyota Camry i 5 dage for 1250 dirham (ca. 1950 danske kroner).

Aftensmaden spiste vi i restauranten da det lige var det letteste og så var ‘arabisk aften’, hvilket lød spændende nu vi var i Mellemøsten. Det smagte også glimrende og vi blev rigeligt mætte for de ca. 260 dirham (100 aed = 160 dkr) vi gav for to personer. Da det var buffet, så vil det nok ikke overraske mange, at de kommende dages temaer, var et twist over den samme buffet.

Vi sov udemærket selvom vi slukkede for den meget larmende aircondition, men var dog alligevel noget smadret og UDA sov længe. Morgenmad spiste vi i restauranten – også buffet – men udemærket og med mulighed for at spise noget andet end havregryn og toastbrød (hvilket man også kunne).

Da det ikke var en hardcore fugletur tog vi det stille og roligt og gik først en lille tur ved ‘vores’ strand inden vi pakkede bilen til og kørte mod Kohr Al Beida og Umm Al Quwain lidt syd for.

I Umm Al Quwain stoppede vi ved havnen og fik vi vores to første ‘lifer’ – en Socotraskarv, der svømmede lidt ude og samtidig fløj en ikke helt udfarvet Stor Sorthoved Måge stille og roligt rundt. Fedt – det starte da meget godt. Men mere skete der heller ikke, så efter at have tanket bilen kørte vi igen til Kohr Al-Beida (vi kørte forbi på udturen med et par korte stop), hvor ‘target-arten’ var Krabbeæder. Det var lavvandet så fuglene gik langt ud på mudderfladerne. Vi gik ned til mangroven for og komme tættere på. Der rastede rigtig mange vadefugle, der var på vej mod ynglepladserne i sibirien. Det var især almindelig ryle, men også andre helt almindelige vadere som hvidklire, rødben, storspove, minimum tre arter præstekraver (bl.a. mongolsk). Og der – langt ude på en mudderflade stod en krabbeæder – tjek! Den måtte gerne have været meget tættere på, men i skopet kunne man godt se hvad det var.

Kørte en tur forbi resorten ved 13-tiden og tog en lille pause inden vi kørte en nord på til Ras Al Kahmaih og en tur i Al Hamra Mall på vejen tilbage, hvor vi fik Frappé Classic og espresso Machiatto på Cafe Nero. De havde fri wifi i en time ad gangen til deres gæster. Det var betydeligt billigere end de man skulle give på resorten (hvorfor vi havde fravalgt det).

Omkring solnedgang gav en tur på stranden på den anden side af hegnet lidt vadefugle. Vi gik ned i resturanten til kl. 20, hvor aftenens tema var BBQ. Det var ikke lige så godt som dagen før og personalet i dag var heller ikke for gode – de var i hvert fald lige lovlige hurtige til at rydde af også selvom man ikke var færdig med sine drikkevarer, men bare lige var oppe og hente mere mad.

Efter morgenmaden kørte vi øst på mod Wamm Farms og Dibba ved østkysten. Det gik rimeligt nemt og hurtigt og var i Dibba efter ca en time. Et hurtigt stop ved et Hypermarket for at komme på wc.

Vi fandt derefter Wamm Farms og kørte lidt rundt i bebyggelsen for at finde ud til stensletten. Vi parkerede bilen og gik lidt rundt. Det blæste ret kraftigt og der var ikke mange fugle kun det allestedsnærværende gråspurve og comon myna (der introduceret til UAE). Det mest interessante vi fandt var en syngende Yellow-throated Rock Sparrow. Vi kørte tilbage til vejen ved Wamm farms, hvor vi stoppede 3 – 4 steder og brugte en del tid op at obse. Først ikke meget men det blev da til lidt. Der dukkede nogle meget fine indiske ellekrager op, bulbuller, Menetries Warbler, Lille Grøn Biæder, Rødhoved Tornskade og Isabelletornskade.

‘Hov der er en bynkefugl af en slags på hegnet’, sagde BEST. På hegnet ikke langt fra hvor vil lige havde stoppet bilen sad der en næsten helt sort fugl med lidt hvid i fjerdragten. ‘Nej det må være en stenpikker – den er jo næsten helt sort’, svarede UDA.  Ud af bilen for den skulle bestemmes. Den fløj ned bage en affaldsbunke og lidt efter op på hegnet igen. UDA blev i tvivl – den så da lidt spøjs ud af en stenpikker. Den skiftede plads et par gange inden den forsvandt. Men vi nåede at se, at det faktisk var en bynkefugl. Den havde hvid overgump, hvide store armdækfjer (eller bræmmerne) der gav et hvidt vingebånd og hvid bug. Det var en Arabisk Bynkefugl / Pied Stonechat, der kun sjældent ses i UAE – vildt vi havde lige spottet et hit! Desværre nåede vi ikke at få den fotodokumenteret.

Klokken 12 kørte vi videre helt ud til kysten og stoppede ved grænsen til Oman (Musandam halvøen), hvilket stort set kun gave turens første sodfarvet måge ude over havet. Vi kørte syd på langs kysten ned til Kohr Kalba. Men kraftig vind og højvande gjorde det til list at en skuffelse, især fordi man ikke akn komme ind i reservatet pga. ‘maintenance’ – siden 2012!). Vi fandt en masse måger og terner ud for et lille fiskeleje. Der var mange sodfavede måger, godt med lesser crested tern, swift tern, sandterne, splitterne, og flere saunders terne, der ligner vores dværgterne, som jeg også mener var der. Og så var der sørme en gammel rosenterne! En art der heller ikke er almindelig for UAE. Den stod sammen med to unge terne, der også ligende rosenterne, men som vist var fjordterner.

Turen hjemad gik via Fujairah, Masifa og tog ca. halvanden time ad nogle veje med mange tunge lastvogne.

På resorten var aftenens tema ‘International’, så vi sprang over og kørte op til Al Hamra Mall og spiste burgers – american stile –  hos Johnny Rockets Burgers. For de interesserede så fik vi ‘The Original’ with cheese og en omgang 1/2 onion ring + 1/2 french fries. Og da vi alligevel var i mall’en handlede vi lidt i supermarkedet.

Efter morgenmaden kørte vi mod Dubai. Dagens primære turmål var Dubai Pivot Fields, der er et område, hvor der dyrkes grøntsager. Det gik derudad ad motovejene E311, E611 og E44/E66. Store motorveje med op til 6 spor (8 noglesteder når indfletningsspor tælles med).

Vi startede med at køre til Ras Al Kohr, hvor der er to bemandede og airconditionerede fugleskjul. Vi fandt Mangrove Hide, hvor der var pænt med fugle, bl.a. 7 store skrigeørne, et par fiskeørn, mange stylteløber og flamingoer.
Netop flamingoerne er noget der også lokker ikke-birdere derud. En opsynsmand der lige var forbi og tage nogle fotos fortalte os, at det de var ved at lave ude foran var noget der skulle sikre at bevoksningen ikke voksede op og tog udsyndet fra skjulet. Det lignede mest en promenade de var ved at bygge. Mens vi var der dukkede der et par andre turister og kiggede lidt. Og så må man ikke lige glemme og nævne, at man også kunne mange af de høje bygninger inde i Dubai, bl.a. det imponerende Burj Kahlifa, der med sine mere end 800 m er verdens højeste bygning.Vi kørte videre til Flamingo hide, hvor der ikke var meget andet end 350+ flamingoer – tilgengæld meget tæt på. Her kom der så en del flere turister, der kiggede noget da vi gik og jeg tog teleskopet med os. Det troede vist,at det var det der hørte til skjulet som man kunne låne. I begge skjul skrev vi os ind i gæsterbøger.

Der var stadig et par timer til Pivot Fields åbnede, så vi valgte og køre til Dubai Mall! Ind midt i Dubai City – men BEST guidede os fint frem og inden længe lavede vi et U-turn ved Burj Kahlifa og kørte ind i Dubai Mall Fashion Parking. Efter at have cirklet lidt rundt i P-huset fandt vi en tom plads på Plan 6 – faktisk var der mange gratis pladser tilbage.

Dubai Mall er et stort shoppingcenter ingen tvivl om det. Vi gik lidt rundt, tjekkede lidt forskellige butikker, kiggede på hajer og rokker i det store akvarium, var forbi skøjtebane, hvor der også kan spilles ishockey. Frokosten spiste hos Cafe Nero og brugte deres wifi til at få downloadet ekstra kort og tjekke fb. Vi nåede også et smut uden for. Timet præcis med at det store springvandsshow begyndte med arabisk musik og Burj Kahlifa, der strakte sig langt op over vores hoveder!

Fuglene venter jo ikke nødvendigvis på en, så vi fandt bilen og kom videre mod Pivot Fields. Vi parkerede uden for og spugte i vagten om vi måtte gå ind. ‘Are you birdwatching… birdwatching’, spurgte vagten på klingende indisk og da det var lige det vi skulle fik vi lov og gå ind. Vi valgte at koncentrere os om den ‘lille pivot’ (der godt nok var mere eller mindre fjernet) da vi ikke havde uanede mængder af tid. Men det var vist et godt valg for det var klart her der umiddelbart var flest fugle, bl.a. pga. vanding. Der var mange rødstrubet piber, isabelletornskade, østlig kalanderlærke, hærfugl. Og vi så de første sumpviber. Dem så vi flere af lidt senere. Det var ret varmt mens vi var der – vel omkring 30 gr. C, men så til tog vinden fra nordøstlig retning.

Hjemme på resorten var vi i receptionen og gøre opmærksom på at vi ikke havde fået håndklæder. Receptionisten svarede, at de nok kom senere og noget om, at de vist ikke var færdige. Men vi satte os ned ved poolen og fik et par non-alcoholic cocktails.

Aftensmaden var ‘italiensk’. Servicen gik lidt bedre i dag og maden udemærket, og mindede påfaldende meget om de tidligere dage. Så måske ikke super italiensk – i hvert fald ikke æblekagen, der var som hentet hjemme i DK.

Receptionisten fik ret mht. håndklæderne. Om aftenen bankede det pludselig på døren. Det var to indiske ‘room cleanere’, der kom med to håndklædere. De undskyldte og skulle lige tjekke hvor mange vi havde og undskyldte igen. Så det er nok bare sådan det foregår.

Vi stod tidligt op, hvilket i denne ferie vil sige et sted mellem kl. seks og halv syv. Vi skulle til området omkring Al Ain. En tur på mere end 200 km og vi ville derfor af sted så vi havde mere tid, derfor stod vi selv for morgenmaden. Klokken syv kørte vi. Det var blevet lyst og temp var 22-23 gr. C men det var overskyet og blæste ret kraftigt fra en østlig retning. Man fornemmede at der var sand i luften, da der ikke var supergod sigt.

Selvom hastighedsgrænsen på det fleste veje enten er 80 eller 100 km/t og 120 km/t på motorveje (enkelte med 140 km/t) og vejene er dobbeltsporede, så gik vores rute gennem en del byer, hvor man nogle steder måtte køre 60 km/t og andre 80 km/t så var det mange rundkørsler og hæftige vejbump med til at gøre det til en lang tur. Undervejs kørte vi på en vej der var ved at sande til så der kun lige akurat var et spor farbart – og selv de store firhjulstrækkere kørte langsomt igennem.

Det tog derfor tre timer at lomme til Al Ain – den alene tog næsten en time. Men langt om længe var vi fremme i Green Mubazzarah. Under et kort stop ved en p-plads og en kiosk stoppede en bil og en langskægget type sagde på amerikansk ‘are you birders?’. Og det var vi jo så ham snakkede vi kort med et par gange og fik lige et par tips. Vi kørte lidt frem til et picnic area, parkerede og gik ud. lidt mennesker men ikke mange fugle. Humes stenpikker og ørkenlærker som det mest interessante. I øvrigt et sted vi tror er vildt proppet med mennesker i weekenderne.

Vi kørte det ca. 11 km til toppen af Jebel Hafeet, hvor man mod øst kiggede ind i sultanatet Oman. Mod syd og sydvest fornemmede man det vidstrækte tørre ørkenområde. På Jebel Hafeet var der også rimeligt tomt. Nogle få andre turister var der og bestemt ikke birdere. Af fugle var der kun ørkenlærker og humes stenpikker og bleg klippesvale. En vandrefalk med noget der lignede en strop (eller antenne?) tog lige et par runder over klipperne. Gråspurve var der naturligvis også. Vi kørte lidt nedad ad vejen og kørte ind til Hotel Mercure. Et 4-stjernet hotel, hvor der kan ses lidt fugle. Men heller ikke her var der meget at komme efter. En flok chuckarer løb rundt mellem benene på os. Ellers kun purple sunbird, bulbul’er, 3-4 bleg klippesvale, glimtet af en ådselsgrib. Vi spiste til gengæld en glimrende frokost på hotellet – en række forskellige arabiske retter og der var rigeligt af det.

Vi kørte til Zahker Lake lidt vest for for Al Ain. Vand plejer at tiltrække fugle og det var der også her. Det var ænder, hejrer, ibiser og vadefugle. Især mange stylteløbere men også brushøns, ryler m.m. Stedet bliver brugt som brugt som rasteplads og picnic område. Mens vi var der oplevede vi nogle der tabte et køleskab oppe på vejen, en 4wd, der var kørt fast i sandet og en der i sin 4wd skulle imponere konen med sine køreegenskaber.

På hjemtruen kørte vi ind og tankede i Al Ain – vi tankede brændstof, is og iskaffe på dåse. Og så blev det regnvejr? ‘Jeg sagde det jo…’  Ja der skulle gang i vinduesvismer og det hele. Blæsten gav sandfygning og man kunne se et gulligt skær over det hele pga. sand i luften. Vi tog nogle motorveje på hjemturen så den tog under tre timer.

Hjemme kunne vi igen konstatere, at der manglede håndklæder og antog, at de nok kom senere. Og ganske rigtigt – lidt i otte bankede den ene af de to mænd fra i går på og kom med rene håndklæder. Han undskyldt og sagde, at det er fordi at de bliver vasket et andet sted (Berendsen?) og de var forsinket.

Vi gik – i regnvejr! – over for at spise mexicansk. Det smagte stort set som de øvrige dage – men det var lige det letteste. 

Vi vågnede op til regnvejr! Ikke bare lidt fugt i luften eller drypperi – nej det var regulær regn så man blev våd af det. Utroligt, men kan kun gentage: ‘Jeg sagde jo!’.

Efter morgenmaden i restauranten sad vi lidt på altanen (der er overdækket) og overvejede situationen. Noget skulle der ske, men da det var den sidste hele dag på ferien var planen at holde os til nærområdet og bla. Kohr Al Beida for at se lidt vadefugle og måske flere krabbeædere.

Først kørte vil til Al Hamra Mall og gik på Café Nero så vi kunne få adgang til gratis wifi – mod naturligvis at købe noget. Det blev til et par omgange Espresso Machiatto. Højst usædvanligt lovede meteorologerne faktisk noget der lignede heldagsregn. Og regnen var bestemt heller ikke aftaget. Vi udsatte fugleturen lidt endnu og kørte istedet til Ras Al-Kaihmah for og tjekke RAK Mall. Undervejs skal vi da lige love for der var meget vand på kørebanerne og man kunne godt tale om deciderede oversvømmelser. Det var i hvert fald noget vejene ikke var gearet til.

RAK Mall var måske lidt større end vores lokale Al Hamra Mall, men ikke mere spændende og der var stort set endnu ingen mennesker på denne tid af dagen. Vi så en lille men meget interessant udstilling. Eco Art, hvor en række skoleklasser, havde lavet deres bud på, hvordan man kan passe på miljøet. Der var mange sjove og gode forslag. Godt de bruger tid på at synliggøre problematikken. Især i et land der har et stort ressourceforbrug og affald alle vegne.

Der var lidt stilstand i regnen da vi kørte til Kohr Al-Beida. Under et stop ved en rundkørsel i den nordlige del og kunne se ret mange vadefugle og hejrer ude på fladerne og i mangroven. Tidevandet var ved at trække sig ud. Vi kørte videre til samme punkt som forleden og obsede fra vejen og fik frokost – nogle glimrende arabiske ruller vi havde købt i RAK Mall. På trods af regnen gik vi ned til mangroven for igen, at få bedre obs af alle vadefuglene og hvad der nu ellers var. Og der var stadig meget og se på men inge krabbeæder i dag.

Tilbage ved bilen stoppede en venlig inder og spurgte om vi havde brug for hjælp? Ja for hvem står ude i halvørknenen i regnvejr! I Umm Al Quwain var der slet ikke noget at se i dag. Spiste resten af den medbragte mad inden vi kørte retur til Al Hamra Mall og købte Dubai køleskabsmagnet som turens souvenir.

Tilbage på resorten konstaterede vi, at der ikke lå nogen besked til os om, hvornår vi ville blive hentet i morgen tidligt. Vi prøvede at få kontakt via sms med Mike – Desert Adventures danske repræsentant/guide. Han svarede, at han undersøgte det. I mellemtiden fik vi afleveret badehåndklæder (i dag er der almindelige håndklæder på værelset).

Ved halvfemtiden regner det ikke længere da vi igen er på en tur mere til receptionen. Vi skal have afleveret bilen. Det var heldigvis hende den søde receptionist, der virker til at have styr på tingene, der var bag skranken – hvilket hun næsten er hele tiden. ‘Its busy, its busy’, sagde hun da der var optaget hos Impala Rentel Car. Vi ventede i lobbyens sofaer. Hun kom igennem og fik lov til at tage mod bilnøglen. Den kom i en kuvert og så var det klaret. 

Russerne er blevet udskiftet med tyskere. I hvert fald er der nu kommet tyskere i lejligheden nedenunder. De skal så lige fortælle alle de kender – i Tyskland – at de er kommer frem til Dubai(?) men de havde ikke behøvet og ringe for 3 euro, for man kunne helt sikkert have hørt samtalen i Tyskland (i hvert fald i Bayern).

Efter det sædvanlige besøg af ‘håndklæde-mændene’ lige før klokken otte (vi manglede det til gulvet), gik vi over i restauranten for at spise. Denne gang valgte vi ikke buffeten – men fra deres menukort. Det blev til Arabic Mixed Grill og det var ganske glimrende – og noget andet end det vi havde fået de øvrige dage. Der var lidt flere gæster lidt længere end de øvrige aftener.

Og endelig kunne vi afregne vores ophold og så var det pakketid. I mens kunne vi på tv forstå (og efterfølgende via internettet), at det havde været et højst usædvanligt vejr med oversvømmelser, vandskader og mange trafikuheld.

Urene var sat til omkring halv tre, da afgang fra resorten var sat til klokken fire om morgenen. Det havde Mike sms’et til os onsdag aften. Et hurtigt bad og så var vi klar og gik over for t aflevere nøglekort og poolhåndklædekort. Chaufføren var kommet og klar, men vi kunne ikke komme afsted før de havde tjekket om vi havde brugt minibaren. Da der blev sagt ok kunne vi komme afsted. Det var med ‘privatchauffør’ i stor 4WD Chrysler og det gik tjept derud af – for som den indiske chauffør sagde så startede myldretidstrafiffen klokken fem og 15 km før lufthavnen var der et meget kritisk punkt, så han ville køre hurtigt så vi ikke strandede der. Det kunne tage alt fra 20 min. til en time og komme igennnem.

Med 130 km/t kørte vi mod Dubai Internationale luftehavn og undervejs med tordenvejr og meget kraftig regnvejr! det kommenterede driveren da også på. Turen tog kun ca. 45 min så vi var i god tid, men det var også godt, for hende i checkin bøvlede med printeren og sukkede og var nok kommet tidligt op. Men vi komme ned luthavnstoget til Gate A området, hvor vi skal med fra A15 (hvilket senere blev ændret til A2) kl. 08.30. Gik lidt rundt i shoppingområdet og gik så på Giraffe og fik morgenmad.

Vi landede ved middagstid i Kastrup efter seks timers flyvetur.