[Torsdag d. 2. juli] Solskin fra en skyfri himmel, temperaturer i tyverne lagde op til en hed dag på festivalpladsen. Men der blæste en pæn kraftig vind fra det sydøstlige hjørne, der havde en overraskende kølende effekt. Det flotte tørre sommervejr betød også at hele festivalområdet – selve festivalpladsen og campingområdet, var indhyldet i en stor støvsky – ja hele det nederste luftlag var let sløret i en gullig nuance!

Det blev til halvt nummer med svenske Veronica Maggio på Arena. Hun kunne da synge, men sulten overvandt hurtigt så vi blev ikke og ventede på de to numre jeg kender og som jeg synes er helt ok.

Spiste en glimrende libanesisk ‘Streetdog’ hos Manzel i The Food Courteney, men deres ‘autentiske’ limonade til 35 kr. i et lille glas lavet på Sweppes – nej det er altså ikke iorden! 

Der var proppet på Gloria, da Ezra Furman åbenbart er et større navn, så vi blev udenfor og hørte koncerten fra græsset, men vi kæmpede med isterningerne i den førnævnte limonade – de smeltede bare ikke?

Det gode vejr havde fyldt området omkring Pavilion med folk, der nød solen (det var faktisk koldt under Pavilion pga. vinden) maden eller bare stenede til tonerne fra Steve Gunn. Han var ok men numrene lød lidt ens.

Jeg kendte ikke så meget til amerikanske Ryan Adams, der spillede på Orange, men jeg synes faktisk han var meget god – især de mere rockere numre. Dansk trommeslager og så lignede han selv lidt om en blanding af Jack White og Elton John.

På Gloria levede nordirske Soak op til forventningerne – og måske lidt til – og det på trods af ankomst kun en times tid inden koncerten pga. flyforsinkelse. ‘Whats up’ var hendes første kommentar efter første nummer.

Klædt i hvidt og på bare fødder var det en meget veloplagt Florence, der med hendes ‘The Machine’ satte gange i publikum – især de unge piger – foran Orange.

Parfume Genius formåede på Pavilion ikke rigtig, at fastholde os – spillelisten bestod af for mange stille numre og så var lyden igen ikke perfekt på Pavilion.

Tilbage i Gloria overraskede de dansk-svenske Lust For Youth med deres elektroniske pop, der til tider fik mig til at tænke på Depeche Mode og New Orden.

Og så leverede engelske MUSE en fremragende koncert. det var  stadionrock, der ville noget. De formåede at holde et højt og.tungt tempo, og fik gang i  publikum fra start til slut.  Jeg tror alle fik varmen og der blevet sunget med for fuld styrke – i øvrigt uanset om man kunne deres tekster. Der var dog et lille løbende men – deres konfetti og sorte balloner mod slutningen – det skulle de have udeladt, da virkede lidt fesent i den ellers hårde fremtoning (Metallicas fyrværkeri for et par år siden var noget helt andet).

Efter MUSE nåede vi lige, at få sidste nummer med Bistok, der spillede på en tætpakket Arena – både under teltet men også hele området udenfor. Men den smule var nu også rigeligt for mig, de er og bliver nok bare ikke min kop the.

Men igen en fed dag med masser af musik og ‘Orange Feeling’.