This post is also available in: Dansk
Alle fotos © Bente Steffensen og Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.
Unfortunately, this post is not yet translated into English.
Det regnede igen fra morgenstunden, og vulkanen var om endnu mere dækket af tunge skyer. Vi besluttede derfor relativt hurtigt, at vi tog morgenmaden på hotellet før vi birdede og bevægede os i retning af Aleujela, hvor vi skal tilbringe turens sidste nat på Hotel Brilla Sol. Samme hotel som ved vores ankomst, da det ligger meget praktisk lige ved lufthavnen, og det er et ganske udemærket lille hotel.
Vi stoppede naturligvis flere steder langs vejen og kiggede på fugle. En fin tigerheron stod i et vandløb og ved Arenalsøen så vi nogle, skarver, hejrer (Green og Great White Heron), et par Pied-billed Grebe og kortvarigt en flot han Crimson-collered Tanager.
Pludselig kom der noget glidende gennem vandet – ikke langt væk – lidt skjult i vegetationen. Det lignede en noget elastisk træstamme, så det måtte jo være en krokodille eller en Caiman – tror mest på det sidste, men synes dog ikke øjnene var så markante.
En sjælden fugl?
En god mixed species flock passerede, der hvor vejen drejer fra op mod Arenal Obseevatory Lodge og Shining Honeycreeper – hannen en flot blå fugl med gule ben og fødder. Hunnen og ungfuglene er grønlige, hunnen med lidt stribning på strube og øverste del af brystet.
Langs de første 2-300 meter af evakueringsvejen var der godt gang i Mentezuma Oropendolaerne. Der var nok mindst 50 stk. fouragerende bevægede stille og roligt afsted i træerne langs vejen. Der var også en lille flok White-throated Magpie-jay. og så var vi lige ved at tro, at vi så en rimelig sjælden fugl i mellem de andre – en Pheasent Cuckoo – men da desværre så den meget kortvarigt to gange, og skulle være meget sjælden, så tror vi ikke det var en sådan – selvom Halen så lang, bred og brun ud med lys yderbræmme. Men det har måske bare været en Squirrel Cuckoo, der lige snød os i farten?
God tid til vegetarisk frokost
Vejet blev bedre som vi kom længere væk fra Arenalområdet og vi nu var på vej mod Aleujela. Vi havde timet det så vi kunne spise frokost hos Lands in Love, der er et kombineret ‘Hippie-adventure-restaurant-overnatningssted’ som BEST havde læst om. Forleden på vejen op kunne vi ikke undgå at se deres reklameskilte. De stod med få hundrede meters mellemrum fra flere kilometer før – der var i hvert fald mange skilte – og de serverede det hele, men alt i veggie-style og der skulle også være fugle på deres grund, bl.a. Sunbittern. Det måtte vi prøve, men vi nøjede dog med deres café og restaurant, der lå ud til vejen.
På Lands in Love har de god tid, men der var selvfølgelig også kun os da vi var der og vi var stadig i god tid mht. returnering af udlejningsbilen. Vi fik bestilt vores mad – BEST ville prøve deres pitabrød med falaffel, der ifølge Patrick O’Donnell er de bedste i Costa Rica. UDA bestilte en burger, hvor bøffen var lavet af Soya – alt var jo veggie-style – og blev lige mindet om det med ‘You know it is all vegetarian?’ – og det vidste jeg jo, både fordi jeg havde hørt om stedet og det stod på menukortet.
Der er sikkert nogle, der i tidens løb er blevet overrasket og/eller skuffet. Men begge vores menuer var ganske glimrende og mættede. UDA blev lokket til at få deres desert, der skulle være – ‘very good and delicious’ – men der er jeg så nok af en lidt anden opfattelse. Det var baclava (ved ikke lige hvordan det staves) og var da ikke dårligt, men det kunne jeg godt have undværet. Og så var det naturligvis en stor portion.
Underholdningen mens vi spiste var ikke fuglene, men mennesker der kom kørende oppe i luften fastspændt i et kabel – det sprang vi lige over.
Vild og effektiv bilvask
Vi fandt let frem til Brilla Sol og de kunne godt huske og kende os. Heldigvis var der stadig plads til os, hvilket vi også havde booket sidst vi var her, men den bestilling var vist forsvundet.
Vores udlejningsbil var blevet godt mudret til efter 3 uger på forskellige grusveje, så vi fik en vejbeskrivelse til et sted vi kunne få vasket og rengjort bilen inden vi afleverede den.
Vi fandt stedet, der ikke lå så langt væk, uden problemer. Vi skulle dog lige en rundt om blokken for at komme ind. Vi valgte den indgang, hvor der stod Quick Wash, da der trods alt ikke var grund til den helt store omgang.
To ansatte råbte noget til os, og vi troede der var noget galt – og det var der. Vi havde nedrullede vinduer, og de skulle lukkes. De grinede af os, for de lurede med det samme, at vi ikke var rutinerede brugere af Quick Car Wash. Bilen var dårligt kommet indenfor, før to unge fyre begyndte at højtryksspule bilen, og to andre med begge hænder vaskede den.
Og det var grundigt, efter en spuling mere skulle vi køre frem, hvor en ny ung fyr lige skyllede forruden. Indtil nu havde vi overværet det hele inde fra bilen, men blev nu vinket frem til bås 2, hvor vi skulle stige ud. Her mødte vi en ung pige der tog sig af betalingen, mens 12 – ja 12 unge fyre gik igang med støvsugning, håndvaskning af gulvmåtter, solskærme, handskerum – Alt!
Alt blev rengjort, der var helt sikkert ikke et sted den bil ikke var ren. Det tog maks ti minutter, og til en pris der i danske kroner svarede til den nette sum af ca. 57 kr.! Det var vildt og effektivt og den bil var ren – skinnende ren.
Kort efter var vi ved Europcar, og det første ham, der skulle tjekke bilen sagde var – ‘It is better than when you started’. Ja ok bortset fra de ridser bilen allerede havde for de var der stadig, men ingen nye.
Det forkerte hotel
Efter at best havde forsøgt at få et andet hotel til, at komme og hente os. Fandt en af Europcarmændene ud af, at det hotel vist lå i en anden by, og de derfor synes det var lidt langt at komme forbi og hente os.
Vi fandt frem til det rigtige hotel, og inden længe blev vi hentet.
Resten af dagen og aftenen var afslapning med god mad, og så måtte vi så småt til at omstille os til, at ferien nærmede sig sin afslutning.
Alle fotos © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen.