This post is also available in: Dansk

Torsdag d. 5 juni
Efter lidt mere end fire timers rejse ankom vi til Färjestaden på Öland. Solen skinnede og det var først på eftermiddagen så der var masser af tid til at opleve noget på Pinseferiens første dag. Bilen blev tanket og vi fik handlet i ICA så vi kunne klare os nogle dage. Via sms meldte vi vores ankomst til Ole, der havde tilbragt hele ugen på øen. Han var ved Ottenby sammen med Karsten og Helle, som var ankommet i går. Vi aftalte at mødes med dem dernede så vi kørte derfor stille og roligt mod Ôlands Södra Udde.

Vi parkerede ved Södra Lund parkeringen, der altid er et godt udgangspunkt for at birde ved Ottenby – når man naturligvis ser bort fra selve den sydlige spids ved fyret Långe Jan og Ottenby Fågelstation. Vores timing var perfekt da Ole, Karsten og Helle netop var klar til at ‘kratluske’ langs Västra markslingan. En fin lille runde på en times tid eller måske lidt mere, hvor det bl.a. blev til nogle fine stenpikkere og rødrygget tornskader og en masse planter. Karsten er botaniker så vi forsøgte at suge så meget af hans botaniske viden til os når der nu var en der vidste, hvad det handlede om.

Bente Ole, Helle og Karsten raster. Vestlige markslingan, Ottenby. Foto: UDA

Tilbage ved bilerne blev alle enige om, at vi sagtens kunne nå noget mere og besluttede derfor at gå en tur via Skoguddeslingan i den sydligste del af Ottenbylund. Vi var kun lige begyndt turen og havde nærmest kun lige forladt parkeringspladssen da de første orkideer blev spottet (plettet gøgeurt og langakset trådspore), og de flotteste blomstrende vibefedt vi endnu har set. Der var en række andre planter, der begejstrede botanikeren – ikke at vi andre ikke var begejstret, men allerede på det tidspunkt havde vi svært nok ved at huske de planter vi indtil nu havde set, og som var ‘nye’ for os. Det blev også til en enkelt perlemorsommerfugl – okkergul pletvinge – men dem skulle vi se flere af de kommende dage. Fuglemæssigt var det mest interessante en atlingand han, der lå rastede i den lille sø Lundsjön ved Kanontårnet. Fra toppen af Kanontårnet nød vi den flotte udsigt over Schäferiängene.

Okkergul pletvinge. Ottenby. Foto: BEST

Langakset trådspore. Ottenby. Foto: BEST

Dagen var ikke slut men efterhånden meldte sulten sig, og det var derfor tid til at køre til Stenåsabadet Camping på Ölands østkyst omkring 36 km nord for Ottenby. Det var her Ole, Karsten og Helle boede og som også skulle blive B&Us base. Undervejs blev der obset havørn og vi hørte en engsnarre.

Stenåsabadet Camping er en fin lille campingplads – og så alligevel større end man umiddelbart oplever den – der ligger ned til kysten med eget fugletårn og er omgivet af rigtige ølandske enge fyldt med storspover, rødben og flere store kobbersnepper og med køer og heste der græsser. Der er orkideer og en masse andre spændende planter på engene.

Aftenmaden tilberedes. Stenåsabadets camping. Foto: UDA.

Dagen sluttede af med en fælles aftentur, der først gik til fugletårnet, hvorfra der blev set lidt forskellige vadefugle. Dernæst tilbage gennem engen umiddelbart nord for campingpladsen via en trampesti. Solen var gået ned og mørket faldet på da vi var tilbage ved teltet hørte en spæd stemme der kaldte fra buskadset bag ved en campingvogn. Det lød lidt som en ugleunge, men det måtte undersøges nærmere. Det viste sig også at være en ugleunge – en skovhornugleunge. Det blev bekræftet da vi pludselige opdagede en af forældrefuglene flyve omkring og satte sig i fyrrestrærene. Man kunne lige ane fjerhornene i det efterhånden svage lys. Det var en fin og overraskende måde at slutte dagen af på. Af en af de svenske fuglekiggere, der også boede på pladsen – og som vi i øvrigt i vores begejstring vækkede – fik vi at vide, at der i flere år havde yngle skovhornugle på campingpladsen.

Det skal lige nævnes til uglehistorien, at vi naturligvis beklagede over for den svenske fuglekigger, at vi vækkede ham – og hans kone – men, at han sagde det var helt ok og at det var konen, der sagden han hellere måtte gå ud og se uglen.

Fredag d. 6. juni
I går aftes aftalte vi med Villy (a.k.a. campingfatter) at vi lavede check-in her til formiddag når receptionen var åben mellem klokken 9 og 10. Det betød så, at vi startede med at birde lokalområdet omkring campingpladsen. Det er ikke så ofte, at vi starter dagen med ugleobs – men den gamle skovhornuglen, havde tilsyneladende haft en travl og lang nat – den sad i hvert fald frit fremme og stenede og lod sig fotografere. Efter ugleobsen gik vi ned til fugletårnet og tjekkede kysten for, hvad der måtte være. En enkelt yngre havørn sad ude på en sten, der var klyder (også set i går aftes), store præstekraver, strandskader, storspover, viber, havterner og lang ude nogle lommer.

Skovhornugle. Stenåsabaset Camping. Foto: BEST.

Vi fik lavet check-in og booket og betalt for tre overnatninger og var klar til dagens ‘ekspedition’, der sammen med Ole, Karsten og Helle skulle gå til Stora Alvaret – nærmere bestemt Lilla Dalby Alvar. Her ville vi vandre ind til Tingstad Flisor – en gammel kultplads, hvor der tidligere blev afholdt ritualer med ofringer. Det var en dag, hvor fokus især ville være på botaniken, men som også skulle vise sig at overraske på pattedyrsfronten.

Fra parkeringspladsen er der en fem kilometer vandresti, der fører en til kultpladsen, og det var denne vi ville følge. Udstyret med væske i form af vand og frokosten i rygsækken begyndte vi turen. Den første del af ruten havde karakter af skovbryn og krat. Dernæst blev det mere åben for endelig at blive til et typisk alvar, der er et åbent stenet landskab med meget lav bevoksning beståenden af spredte ener. Som i går gik der ikke lang tid før de første planter blev fundet og Karsten artsbestemte og forsøgte at lære os andre at bestemme dem. Bare for at nævne nogle så var der orkideen poselæbe, getig vämpling i de flotteste farver fra helt røde over orange til gule. Der var nogle flotte hvide sandliljer, de gule stor soløje og og den meget mindre ølands soløje – der er endemisk for Öland. Der var mange flere, og det blev også til nogle sommerfugle – bl.a. blåfugle og to arter perlemorsommerfugle. Fuglemæssigt havde vi håbet og vel egentlig også forventet nogle flotte hedehøge, men der var absolut ingen at se. Det blev til lidt bynkefugle og stenpikkere.

Men det skulle vise sig at blive en meget stor dag for Ole. Han og BEST var kommet lidt foran os andre, da der pludselig kommer et brøl fra Ole – ja han nærmest jubler og vi er ikke i tvivl om, at de har fundet noget spændende og uventet. Men det var hverken en fugl eller plante – det var en hasselsnog! Den havde ligget lige foran på stien, men meget skyndsomt forsvandt ind mellem sten og planter og væk var den. Desværre gik det så hurtigt, at BEST ikke kunne nå at tage et doku-foto af slangen, men det vigtigste var også, at de fik den set. Ole var meget glad da han nu i mange år har håbet og ledt efter hasselsnog. 

Godt nok føltes det på et tidspunkt som om vi havde gået meget langt, og det havde taget næsten tre timer at gå de 5 km til Tingstad Flisor. Men det var også med stop-and-go og med afstikkere fra hovedstien, men det var langt fra så slemt, som den oplevelse det noget frustreret og opgivende ældre tyske ægtepar vi mødte undervejs da vi stadig manglede lidt under tre kilometer. De advarede os og sagde man ikke kunne regne med de kilometerangivelserne, der var meget langt endnu – de havde vandret mindst 15 km og orkede ikke mere og var vendt om.

Fremme ved den ene af de to fliser (en stor flad sten, der var stor oprejst) var der igen slange på menuen. Denne gang en fin stor hugorm. Den var på vej rundt om stenen og om til tre personer, der sad og nød solen. Vi advarede dem om hugormen lige bag dem, men de troede først ikke på os, da de sikkert troede vi forsøgte at få dem til at flytte sig væk fra stenen. Men de ændrede opfattelse da de så, at der var en stor hugorm – og så gik de i øvrigt.

Den ene af to fliser. Tingstad Flisor. Foto: BEST.

Turen retur blev klaret på lige over en times tid kun afbrudt af en mindre pause, da der pludselig stod en stor elgtyr foran os – omkring 100 m væk. Vi overraskede den på vej ned til et vandhul som vi tidligere på dagen havde stået ved og set elgfodspor, men på det tidspunkt var der ingen, der havde forventet, at vi faktisk skulle møde en. Elgen vendte om og løb rundt om vandhullet og forsvandt ind mellem nogle træer. Vi fortsatte og fremme, hvor stien drejede væk fra vandhullet vendte vi os lige om igen, og opdagede af elgen var kommet frem igen mellem træerne til vandhullet og drak vand. Da den havde drukket stod den længe, og bare kiggede på os inden den stille og roligt igen forsvandt ind i mellem træerne. En fed og uventet oplevelse og vi var alle – bortset fra Ole, der havde fået sin hasselsnog – var enige om, umiddelbart ville blive svær at slå som dagens obs. Det var kun en flot udfarvet han hedehøg, der ville kunne komme i nærheden.

Elg. Lille Salby Alvar. Foto: BEST.

Tilbage ved bilerne ville de andre spise sen frokost. Da vi havde spist frokost, og vi samtidig var ved at få ‘botanisk overload’ i et forsøg på at lære og huske alle de forskellige planter vi havde set – både i går og i dag – valgte vi at køre op til Gynge Alvar og Möckelmossen. Måske der var nogle fugle der – måske en hedehøg? På vejen derop lavede vi en afstikker ind til Mörbylånge i håb om at skaffe noget mere gas til vores trangia da vi var lidt bekymret for, at vi ikke havde så meget tilbage. Det lykkedes ikke, men det viste sig senere, at vi også klarede os med det vi havde.

Vi spejdede over alvaret efter hedehøge, men der var ingen – om det skyldtes blæsten eller der bare ikke var nogen er ikke til og vide. Ved Möckelmossen gik vi en en kort tur ud til søen, hvor der bl.a. var et par rørhøge og nogle store præstekraver.

Dagen sluttede af med en aftentur først til fugletårnet på Stenåsa Camping, hvorfra vi hørte en engsnarre og derefter engen lige vest for campingpladsen.

Lørdag d. 7. juni
For os var Ottenby igen på programmet. Ole havde vi sagt farvel til før vi lagde os i teltet, da han i dag ville køre tilbage til Danmark og vi nok startede dagen tidligt. Vi kørte straks efter morgenmaden, der blev akkompagneret af en syngende nattergal. Denne gang startede vi nede på Södra Udde. Obsede lidt fra parkeringspladsen inden vi gik helt ud til sydspidsen foran fyret. Der lå en masse gråsæler på stenene ud for kysten, der var køer mellem fuglekiggerne, lidt alke passerede sydspidsen lidt ude fra kysten, men ellers kunne det godt mærkes, at forårstrækket efterhånden var overstået.

Der havobses. Ottenby Södra Udde. Foto: BEST.

Afspærringen er velegnet når det klør. Ölands Södra Udde. Foto: BEST.

Fyret Länge jan Öland sydlige forbjerg. Foto: BEST.

Efter at have obset lidt fra forskellige steder på spidsen ville vi besøge Ottenbylund igen og se om det kunne give lidt. Vi startede med samme runde som torsdag aften med en tur op i Kanontårnet, hvor et par lærkefalke fløj rundt. Et smut ud til platformen ved stien, der fører ud til Stengjömslet ude ved sandrevlerne. Senere kørte vi op til parkeringen ved Norre Lunden, og gik gennem skoven til Norrelundstårnet. Desværre blev det ikke til nogel piroler, lille fluesnapper eller hvidhalset fluesnapper, hvilket til dels kunne skyldes, at det var sidst på formiddagen og nærmede sig frokost.

Planen var at flotte os og spise frokosten på restaurant Fågel Blå ved fyrtårnet, men der var efterhåndet dukket en hel del turister op og et stor hold modne motorcykelentusiater, hvade fået samme idé og var kommet først i køen! Det orkede vi ikke lige at vente på, så mens vi overvejede næste træk købte vi en is i den lille souvenirbod – så støttede vi også fuglestationens arbejde.

Vi valgte at forlade Ottenby og køre nordpå med Görans Dämmar som næste stop. Ikke langt fra Eketorps Borg spottede BEST en kærhøgeligneden rovfugl lavt over en mark – vi stoppede og BEST kunne konstatere, at det var en brunlig kærhøg med hvid overgump – hedehøg – endelig. UDA nåede ikke at få den selvom vi ledte et stykke tid. Undervejs kørte vi ned i den lille havn ved Gräsgårds Fiskehamn, hvor man kunne købe fish & chip hos Annys. Det var et rigtig lille autentisk oplevelse, hvor man kunne få en snert af det ægte og lokal liv. Vi fik også Annys dramatiske fortælling om, hvordan hun dagen før var havde fået ‘tæsk’ og banket gul og blå da hun var faldet ned at trappen derhjemme. Hun havde hængt fast i gelænderet og stort set fik revet lillefingeren af og fremviste gerne den store forbinding om fingeren – men som hun sagde, så gjorde det jo nok mindre ondt om nogle dage! Hun havde dog fået hjælp i boden af nevøens kæreste.
Men vi fik vores mad. BEST fik fish & chips og UDA fik sillamacka, og var så heldig at få to sild på maden (de to danskere lige før os fik kun en sild på deres).  

Der købes frokost hos Annys i Gräsgårds Fiskehamn. Foto: BEST

Göran Dämmar er et lille naturreservat på østkysten, som er blevet genskabt af en lokal mand, der hed Göran. Han nåede ikke selv at opleve resultatet af sit projekt, da han desværre døde før det var færdigt. Men hans projekt virkede. Der yngler sortterne – vi så tre fouragerende, og der yngler et par sangsvane som vi også så og de havde fire små unger. Der var atlingand og tre brushaner.

Dagens var efterhånden fremskreden og vi trængte til noget kaffe – og måske også noget kage. Det fik vi i Stenåsa på caféen, der ligger i tilknytning til Naturbokhandlen. Den var vi naturligvis første inde og tjekke ud, og det lykkedes at komme ud uden at have købte noget – der er ellers rigtig meget godt. Vi fik kaffen med påtår og en rigtig god kage, der netop blev taget ud af ovnen mens vi betalte – vi hørte uret ringe.

Det blev lige til en tur op til Gynge Alvar. Men valgte en parkeringplads længere vest for Möckelmossen. Der sad vi en lille times tid og nød vejret og naturen, mens vi håbede på en hedehøg. Det blev dog kun til en rørhøg inden vi returnerede til campingpladsen til noget aftensmad med den obligatoriske tur til fugletårnet og en tur på engene omkring pladsen.

Udsigten fra fugletårnet. Stenåsabadet Camping. Foto: BEST.

Aftenstemning ved Stenåsa Camping. Foto: BEST.

Karsten og Helle havde været længere nordpå og se på planter, og vi fik vi lige en frisk vejbeskrivelse til et sted, hvor der står nogle eksemplarer af orkidéen fruesko. Dem ville vi køre forbi inden vi søndag kørte hjem til Danmark.

Søndag d. 8. juni.
Tidligt op og pakkede teltet ned, pakket bilen – altså smidt telt, liggeunderlag og soveposer ind – og så kørte vi til Ottenby. Kaffe og morgenmad måtte i dag vente til senere.

Vi startede omkring fuglestationen og fyret, men der var meget stille rent fuglemæssigt, men et par svenske fuglekiggere kunne så underholde resten af de tilstedeværende fuglekiggere med deres historier. Da kaffetrangen og sulten efter nogen tid trængte sig på gik vi ned til bilen og fandt trangiaet frem, og fandt en plads ikke lang fra fuglestationen. Om det var os der inspirerede de andre fuglekiggere ved vi ikke, men det varede ikke længe før stort set dem der før stod nede ved fyret dukkede op og skulle have kaffe.

Kaffen og morgenmad. Ottenby. Foto: UDA.

Der skulle ske noget mere så vi ville til Ottenbylund og en tur ud over Schäferiängen til Stengjømlset og se efter vadefugle. Det var der andre der også skulle, da der tilsyneladende var et muligt ynglepar af hvidbrystet præstekraver ude på sandrevlerne. Dem lykkedes det dog ikke at se, hvilket til dels skyldtes, at det næsten var i direkte modlys, men UDA er næsten sikker på han kunne ane den ene af fuglene. Tilbage i lunden fortalte et par, at de lige havde hørt pirol nogle få hundrede meter væk. Der søgte vi straks hen, men desværre uden resultat.

Schäferiänge

Så en tur i Kanontårnet inden vi kratluskede i de sydligeste krat i håb om en enkelt høgesanger. Vi var næsten kommet rundt og var på vej tilbage til bilen da vi i det fjerne endelig hørte karmindompap. Samtidig stoppede en bil med et par fuglefolk, der meget målrette eftersøgte det krat vi lige have passeret. Det måtte vil hellere lige tjekke, hvad drejede sig om. Jo det var høgesangeren de var efter. Pludselig lød der en kraftig skrallen fra en busk – høgesanger – yes ingen tvivl der – nu skulle vi bare se den. Kort efter fløj en relativ stor sanger videre ind i en anden busk. Den dukkede op i toppen og der sad den fremme og vi fik skopet på – desværre var lyset ikke perfekt og fuglen forsvandt over vejen ind i et større krat. Sådan, to nye arter til turlisten  – som vi dog ikke gik så meget op i på denne tur. Men vi havde regnet med karmindompap og håbet på høgesanger.

Der var en ca. en times kørsel fra Ottenby til lokaliteten med fruesko, så det var tid til at køre nordpå. Ole have tidligere givet os vejbeskrivelsen og Karsten havde opdateret os så det var faktisk ikke noget problem at finde frem. Vi var kun lige kommet lidt ind ad den grusvej vi skulle følge, da der lige så fint over marken kom en flot hedehøg, gammel han. Den fulgte vi til den forsvandt bag noget buskads længere væk. Små fem minutter senere var vi fremme, hvor vi skulle parkere og gå resten af vejen ind i skoven – og så var vi fremme ved en lille indhegning med fruesko. Det er altså en sjov og speciel orkidé, der faktisk ligener nogle fine sko – eller måske i virkeligheden nogle tøfler. Det var så også mere eller mindre det første sted, hvor der også var myg så det varede ikke længe inden vi gik tilbage til bilen for så småt at begynde hjemrejsen.

Lady Slipper med myg. Foto: BEST.

Som på udturen tankede vi bilen i Färjestaden, og kørte derefter ned til havnen for at finde et sted hvor vi kunne få frokost. Der var et par muligheder, men det endte dog med, at vi kørte til ICA og købte brød, rejesalat og pirogger. Det tog vi med og kørte over Ölandsbroen og kørte ned til stranden på Svinö under broen. Efter maden gik det hjemad.

Ölandsbroen set fra Svinö. Foto: UDA.