This post is also available in: Dansk

Torsdag d. 24. juli.
Igen i dag var vi tidligt i gang og det er nu nærmest en vane, at en af de første fugle vi ser er hannen af den Tufted Coquette og i dag var den helt oppe ved blomsterne under feederne, hvilket iflg. guiderne ikke sker særligt tit. Men altså i dag og jeg fik endda lavet en lille videooptagelse af den, og måske vil et af dagens foto faktisk være et doku-foto taget med mobiltelefon (men det afgøres først når jeg er kommet igennem teksten).

Da dagens tur til Caroni Swamp er en eftermiddagstur, havde vi hele formiddagen til at birde omkring Asa Wright. Det blev en tur op til Blanchisseuse Road og retur, hvor vi brugte alle de ‘Bird bushcraft’ egenskaber vi har tilegnet os på turen. Vi fløjtede, vi sagde mærkelige lyde, vi lyttede og kiggede efter bevægelser – og jo vi fik da set en del fugle og vi kunne også bestemme dem, så noget har vi lært. Men der skal nok trænes noget mere i bird bushcraft for vi er ikke sikker på, at det var vores fløjteri og lyde, der lokkede fuglene til! Det blev til et par nye rovfuglearter i løbet sf formiddagen – White Hawk og Zone-tailed. Hawk.

Vores lille hyggelige selskab, der bestod af Peter fra Port of Spain og Ge Ge og Jack fra USA, blev til frokost forøget med de fire ‘franskmænd’ som vi havde været på tur med på Tobago for en lille uges tid siden. Det viste sig i øvrigt senere, at se rent faktisk var fra Schweiz – men de talte fransk.

Klokken ca. halv to blev vi hentet af Ruddy, der også var vores guide i går. Han bor som nogle af de andre lokale guider nede i Arima Valley og er stort set nabo til både Charran og Makees, som var vores guider på de første ture.

På vej til Caroni Swamp – der i øvrigt udtales Ca-ru-ni – kørte vi ad nogle smalle gader igennem selve Arima og Piarco ned til East Main Road i stedet for den mere direkte vej derned. Vi tror ikke, at det på nogen måde var hurtigere, men så slap vi muligivis for noget køkørsel og om ikke andet så fik vi set, hvordan der så ud der. Den lokale bedemand boede fx i et meget stort og fancy hus!

Det blev til et kort stop lige efter Piarco lufthavn ved et rensningsanlæg. Det lå lige ud til den store vej, men vi måtte desværre ikke komme helt ind, hvilket de ellers har gjort før. Men fornylig, havde Ruddy fået at vide det var privat grund og man ikke måtte gå derind. Men vi fik set lidt alligevel, bl.a. Yellow-billed Tern og en Osprey – altså en Fiskeørn. Og så lå der også en Specteled Caiman i vandet og man kunne lige se dens hoved. En relativ stor en af slagsen.

På vej videre ad East Main Road så vi et sted langs vejen en flagstang med et meget meget stort Trinidad & Tobagos flag – og jeg mener stort. Ruddy fortalte, at det blev kaldt for ‘the two million dollar flag”. Om det rent faktisk havde kostet 2 milioner dollars (T&T$) vidste han dog ikke, men der var ingen tvivl om, at det måtte være dyrt med alt det stof.

Vi kørte videre og passerede igennem Trinidads risområde, hvor der bl.a. var black-necked Stilt (Stylteløber), Greater Yellowleg og mange Yellow-headed Blackbird. Vi stoppede kortvarrigt og obsede fra bilen. Både fordi der var ret trafikeret og vi skulle nå et stop mere inden vi kom helt til Caroni Swamp.

Bilen blev parkeret på en bro over hovedvejen, som omtrent følger vestkysten fra Port of Spain og sydpå. Det korte stop gav bl.a  Ahinga – en slangehalsfugl, Ringed Kingfisher, der er en stor isfugl og så var der Long-winged Harrier.

Turen ind i Caroni Swamp sker med båd og er en af de større turistattraktioner på Trinidad. Ud over en sejltur gennem mangroven så er turens highlight, at se de mange Scarlet Ibis, som flyver til overnatning på en lille mangroveø. Vores guide var en ung fyr – Darren, der var ganske glimrende. Han fortalte lidt om området, hvilke fugle, fisk og dyr vi kunne være heldige at se – bl.a slanger i træerne!

Vi havde ikke sejlet ret længe før vi passerede lige under en slange – en boaslange, der havde ligget det samme sted i snart tre uger. Lidt efter var der en til, som var større. Ingen af slangerne i området er giftige og så er de nataktive så der var ikke noget at være nervøs for, og det var også kun den ene slange der lige kiggede lidt op…det så ud til at være en meget afslappende liv. Den ene slange havde ligget det samme sted i tre uger, hvorfor bevæge sig hvis maden kommer til dig.

Pludselig lød der et brøl eller skrig tæt på og inde fra nogle mangrovetræer! Det var kun guiden, en anden passagerer og Bente der nåede og se et glimt af, hvad det var. Det var en abe. Nu så vi jo desværre ikke aber forleden i Nariva Swamp, hvor vi ellers havde håbet på det og så var der nu her, hvor vi ikke havde regnet med det. Men guiden kunne fortælle, at der ikke lever aber i Caroni Swamp, hvilket betød, at aben måtte være en en undsluppen fra fangenskab, hvilket var det mest sandsynlige ud fra det guiden havde set og det faktum, at der på Trinidad kun findes en vildtlevende abe og det er Red Howler Monkey. De lever kun i Nariva Swamp på østkysten og, hvis det var sådan en, ville den ikke overleve ret længe da der ikke føde den kan leve af i Caroni Swamp.

Det var et fedt syn at se de mange Scarlet Ibis komme flyvende i småflokke på mellem fire og tyve stykker og lande i træerne. Nogle af dem gik på en lille mudderbanke, der var ved at dukke som tidevandet var på vej ud. Det var midt i ibisernes yngletid og derfor var det ikke så mange som man kan se på andre tider af året. Men vi syntes nu alligevel, at de 250 – 300 stykker vi så var ganske udemærket. De er bare flotte. Samtidig var der også mange Tricolored Heron og Snowy Egret og en flot Large-billed Tern fløj rundt foran bådene.

Og så nød vi den medbragte rum punch ude på vandet inden vi sejlede tilbage.

Der var lidt mere fart på båden retur men det varede heller ikke længe før det blev mørkt. Vores guide Ruddy var ikke med på båden, men Darren var nu også glimrende til at spotte fuglene,  bl.a en Green-throated Mango – og der er ikke en frugt, men en kolibri – der sad meget højt oppe i et træ. Det blev vores kolibriart nr. 14 på turen, og så missede vi oven i købet en i Nariva forleden.

Vi var sent hjemme efter en glimrende dag, der også havde været meget varm. Der var solskin hele dagen og storset ingen skyer. Det betød høj fordampning og det var i virkeligheden den høje luffugtighed man kunne mærke og som fik det til at føles som en ekstra varm dag. De lokale sagde det også flere gange i dag – ‘its a warm day today’.

Den sene hjemkomst betød at de andre netop var blevet færdige med, at spise og der var dækket op til os ved et andet bord. Men vores medgæster var så venlige og blive siddende og snakke til vi havde spist færdig. Dagens emne var forskelle i ferieforhold og – vilkår samt skatteforhold i hhv. Nordamerika og Europa. Det var i øvrigt under aftensmaden vi blev kar over, at ‘franskmændene’ var schweitzere, og at når man bliver gammel nok i Sweitz så har man 12 ugers ferie, og han ser nu ikke engang særlig gammel ud. De stakkels amerikanere har kun 2 uger, ikke meget.

En ugleart mere – dog kun hørt – kompå listen, da vi sammen med nogle af de andre gæster gik med på en lille ‘night walk’. Vi så ingen possom, men glimtene af mange flagermus, der fløj rundt og så en stor Cane Toad. Ja det et den tudse som nogle ‘geniale’ mennesker en gang tog med til Australien for at løse et problem med græshopper. Og i dag har de så både problemer med græshopper og Tudser.