Birding with Maurice, mere shopping og noget bagage

This post is also available in: Dansk

Alle fotos © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen.

[Lørdag d. 11. juli]

Lige som i går startede vi lidt over kl. fem om morgenen med at birde på Cerro Lodge’s ejendom. I går havde det regnet en del om aftenen, men her til morgen var vejret fint med solskin, ikke så meget vind og det.tegnede allere til.at blive en varm dag.

Vi havde bestilt tidlig morgenmad, da vi skulle på en heldags fugletur med Maurice – vores guide fra i går – og skulle møde ham ved Caracara Nationalpark klokken syv. Han havde lovet os en heldagstur med 80 – 100 arter for ‘kun’ 125 $ for to personer og det havde vi sagt ja til.

Da vi ankom sad Maurice, hans ‘lærling’ Henrico og parkeringsvagten fra i går udenfor nationalparken og ventede. Parken åbner først klokken otte –  men vi havde fået tilladelse til at få adgang tidligere – og derfor var lågen lukket og vi. Parkerede udenfor – ‘front facing out’ – som man flere sted skal gøre. Da alle, med undtagelse af parkeringsvagten, havde fået myggespray på gik vi ind i parken.

Vi brugte lidt over tre timer inde i parken og fik også set og hørt flere spændende fugle, bl.a. Yellow-billed Cotinga, Black-faced Antbird, Great Tinamou.

I perioder var der meget stille i skoven som vi havde for os selv de første par timer, før de første gæster begyndte at dukke op. Det var dog på ingen måde overcrowded. Det blev også til.et par Black-thosted Trogon, Royal Flycatcher og ikke mindst Buff-throated Foilage-gleaner, der ud over at være en ‘oh this is a really good one’ og forsøgte at få gjort kål på en græshoppe, som var mindst lige så stor som fuglen selv.

Det lykkedes også at se Red-capped Manakin, først en hun rigtig tæt på og så er han, der drønede forbi i en voldsom fart, men BEST stod heldigvis placeret så hun tydeligt kunne se, at det var en Red-capped han. Det er en af de arter vi gerne ville se og allerhelst på deres ‘leg’ – eller ‘danseplads’ som det kaldes på dansk – men det er desværre ikke det helt rigtige tidspunkt for det. Prøv at Google ‘Red-capped Manakin moonwalk’, så vil i helt sikker forstå, hvorfor vi gerne vil se den.

Efter frokost forlod vi Caracara Nationalpark og kørte vi til Tarcoles, hvor det var ‘road side birding’. Vi så glimtet af en Forest Facon, der havde fanget et bytte, vi så nogle Woods Storch sidde i er træ og da vi parkerede ‘for enden af vejen’ nær flodudmundingen hørte en frø kalde fra en busk. Da Maurice kiggede nærmere opdagede han en Vine Snake, der havde fanget frøen of derfor kaldte – i virkeligheden var det nok, at den skreg. Men slangen blev fordtyrret og slap frøen og gled ud på jorden – til stor rædsel for Henrico og stor morskab for Maurice.

Samme sted gik nogle vadefugle – bl.a. Willet – ude på nogle mudderflade, men det var ikke noget, der interesserede vores guide særlig meget kunne vi fornemme og vi måtte spørge om vi lige kunne låne skopet og kigge lidt. Nå men vi tænkte, at vadefugle bare ikke var hans stærke side og der var da en fire – fem arter, som ikke umiddelbart blev talt med – eller det er vi i hvert fald lidt i tvivl om.

Nå men vi skulle op videre, vi skulle.op i bjergene  så vi kørte igen. Men ved et lille minisupermarked blev vi bedt om, at standse for Maurice og Henrico skulle have noget, at spise så det gjorde vi. Vi var ikke sultne, hvilket primært skyldtes de 30 graders varme, men købte noget at drikke. Efter et par småkager og noget ‘sukkervand’ livede de begge op igen. Det viste sig, at de var gået sukkerkolde, hvilket de fortalte, at hvis en ‘Tico’ ikke for sin mad så bliver de helt umulige at have med at gøre.

Ad en snoet og meget hullet grusvej kørte vi op ad og det var godt med en firehjulstræk og den lidt større frihøjde for det var nogle steder nogle ordentlig huller og render skabt af det sfstrømmende regnvand. Vi stoppede flere gange når der var noget at se.

Et stykke oppe kom vi til et sted der plejede så være godt så vi parkerede bilen ond til.siden og stod og gik lidt op ad vejen. Det tegnede og til, at det var et godt sted for inden længe havde vi set de første 12 – 15 arter. Men så begyndte det at regne og ikke sådan noget stille og rolig dansk hyggeligt – nej det var en ordentlig omgang med lyn og torden.

Vi søgte ly under et halvtag og det blev besluttet, at UDA skulle løbe tilbage, hente bilen og hente de andre. De gav meget hurtigt nogle gennemblødte bukser og samtidig betød det, at al fugleaktivitet stoppede, så vi begyndte så småt på nedturen og turens slutning.

Da vi igen var nede i lavlandet – det bør lige nævnes, at vi kun havde været oppe i de lavere bjergegne – kom vi ud i et landbrugerrådet, hvor vi lige brugte nogle minutter på, at listen.ophober 80 arter – og det lykkedes bl.a. med så spændende arter som Fiery-billed Araciri (tukan), Harris’s Hawk og White-tailed Kite.

Vi kørte til Jaco , hvor vores guider blev sat af og inden vi kørte hjem nåede vi, at hilse på Maurice’s hustru, der har en lille ‘købmandsbutik. Med 84 arter (tror jeg det blev til) endte vi altså med de lovede 80 – 100 arter. Der var så lige et par gange, hvor vi altså tror at listen lige blev pumpet med en enkelt eller to arter, hvor det var noget vi havde set.

Men på den anden side er der helt sikker også nogle arter, der ikke kom med – fx nogle vadefugle. Men det var en god og spændende tur, og ville ikke have set eller fået artsbestemme så meget, hvis ikke vi havde gang en guide.

På hjemturen gjorde vi holdt ved et supermarked i udkanten af Jaco. Det var blevet shoppetid, hvilket betød at vi nu har mulighed for, at skifte til ‘badesandaler’ og få færre myggestik.

Da vi trådte ind i på vores værelse på Cerro Lodge, opdagede vi til vores store overraskelse, at der stod vores rygsække. Det var faktisk lidt af en overraskelse da vi efterhånden havde set dem som rigtigt forsvundet.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.