This post is also available in: Dansk

Tirsdag d. 22. august

Vi overnattede på motellet 8 Ball i byen Bend. Morgenmaden (indkluderet i prisen) var på ingen måde var værd at skrive om – bortset fra “havregrøden”, som viste sig at være gravy (sovs!).

Dagens plan var at køre til Crater Lake, der kun lå nogle få timers kørsel fra Bend. Efterhånden som vi nærmede os blev sigtbarheden mere og mere sløret – som en meget diset dag. Men det var røg fra to skovbrande i området. Det betød lukkede veje og trails i området, men også at vi faktisk ikke kunne se ret meget af Crater Lake. Og samtidig var der vejarbejde. 

Derfor tog vi heller ikke turen hele vejen rundt om søen i den gamle vulkan. Men fuglemæssigt vi fik set både Lewis’s Woodpecker og Clark’s Nutcracker undervejs.

Derefter begyndte vi stille og roligt at køre i retning mod Stillehavet og overnattede på motellet Safari Inn i en lille by Winston.

Onsdag d. 23. august

Med morgenkaffen købt fortsatte vi turen mod Stillehavet. Det var overskyet og betydeligt koldere end de foregående dage – og så støvregnede det en overgang! Men det holdt os ikke fra at stoppe undervejs og se på fugle. Det gav også lidt flere arter til listen.

Og så kom vi ud til Stillehavskysten. Meget flot og noget helt andet end de tørre ørkenområde omkring Madras – dog også var flot.

Vi fandt et sted, hvor vi var nede og stikke føderne i Stillehavet – og hold k… hvir var det koldt! Og så vi en enkelt Snowy Plover på stranden.

Vi kørte nordpå og fandt en campsite ved Cape Perpatua, hvor vi på trods af den var fuldt booket fik lov at slå teltet op på “gruppeområdet”. Der kom nemlig først grupper dagen efter. Det var der så tre hold amerikaner, der også fik lov til og det endte med en hyggelig aften omkring lejrebålet. Og første gang på turen vi oplevede myg!

Torsdag d. 24. august

I dag var målet Haystack Rock ved Cannon Beach et stykke længere nordpå. Vi fulgte rute 101 hele dagen og var fremme sidst på efter middagen. Det er et sted, hvor folk tager på ferie eller weekend. Men vi var der primært for den lille alkefugl Tufted Puffin som vi håbede at se.

Desværre var lyset fra den nedadgående sol ikke det bedste til at spotte fugle i. Klippen så flot ud i modlyset, og der var lomvier men vi kunne ikke se nogle puffins. Vi vilde forsøge os igen i morgen tidligt når lyset var bedre og det forhåbentlig passede med lavvande – så kan man komme tættere på.

Det blev til et mere luksuriøst hotel i byen Seaside lidt nord for Cannon Beach. Det var en rigtig turistby, men hotellet var fint og lå lige ud til en lille flod.

Fredag d. 25. august

En flot morgen med tåge i bjergene men heldig ikke på stranden. Det var lavvandet og man kunne komme helt hen til klippen som mam dog ikke må gå op på. Vi så tre Black Oystercatcher, mange lomvier, måger og Fiskeørn.

Vi talte med en, der sagde at det mest var nordsiden og højt oppe puffinerne sås og da vi havde et teleskop (spotting scope) mente han at vi nok skulle få nogle at se. Og han fik ret – det blev til mindst fem styk. Og de er våde flotte og sjove at se på. Vi talte også med en anden mand, der vidste noget om dem og han kunne fortælle, at bestand var det laveste men havde være stabil de sidste par år med omkring 140 individer (mener det var 140), men at de i år var kommet sent og taget afsted tidligt. Derfor var der ikke så mange her sidst på sæsonen (de søger til havs i vinterhalvåret).

Turen næste stop var Columbia River og vi startede ved udmundingen i Stillehavet. De var fyldt med små fiskebåde over det hele. Vi så lidt vadefugle, mange Rovterne og nogle små sangere – de er ikke lette. Ved South Jetty så vi flere pelikaner, et par Sodfarvede Skråper og igen Gråhvaler.

Senere på dagen så vi et par Hvidhovedet Havørne med deres ene unge.

Lige uden for byen Scapoose fandt vi et lille meget fint bed & breakfast Scapoose Bed & Breakfast – en helt anden stil end nogle af de andre steder. Et ganske glimrende sted selvom omgivelserne ikke er et eller andet fantastisk natursted. Men det ligger ikke så langt fra Portland som vi er på vej mod.

Alle fotos © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen