And even still not near the edge of the outback…

This post is also available in: Dansk

En flok White-throated Needletails fouragerede lavt over campingpladsen i Wooyung om morgenen. En Brown Goshawk landede kortvarigt i et træ, hvilket pladsens øvrige fugle vist ikke var helt tilfredse med. Mens ellers skete der ikke så meget, heller ikke nede ved stranden, så vi fik betalt for overnatningen så vi kunne komme videre.

Det var overskyet på turen videre ad Pacific Hwy og det regnede da vi ankom til Port Macquarie, hvor temperaturen var faldet til 19 grader! Vi besøgte et Koalahospital, hvor man forsøgte at hjælpe tilskadekommende og syge koalaer. Rundvisningen sprang vi over og nøjedes med selv at gå lidt rundt og kigge. Heldigvis havde vi selv fundet og set ‘ægte’ vilde koalaer – for det var nu trist at se dem sidde i bur, selvom de fleste ville blive genudsat og når årsagen skyldes menneskernes påvirkning af naturen!

Fra Port Macquarie kørte vi vest på væk fra Pacific Hwy. Vi ville væk fra den mere og mere tætbefolkede del og så spændende er sandstrande og byer heller ikke. Planen var at køre til et af New South Wales’s bedste fugleområde – Capertee Valley vest for Blue Mountains. En dal der er længere og bredere end Grand Canyon! Fuglemæssigt er området især kendt for den meget sjældne Regent Honneyeater, men også en masse andre spændende arter – og så tiltalte følgende beskrivelse på nettet os også: ‘… but despite its well-earned renown in birding circles you’re unlikely to find it marked on any road atlas or tourist map.’ Der måtte vi hen! Læs mere om Capertee Valley her: http://www.bmbirding.com.au/valley.html

Capertee Valley, New South Wales

For at komme til Capertee Valley valgte vi at køre via Tamworth og derfra videre mod syd – en tur på lige omkring 630 km. Det kunne gøres kortere, men vi ville også gerne lidt længere ind i landet. Den første del af turen op mod byen Walcha gik ad en smal og snoet vej om gennem skoven – og ikke overraskenden blev der meget tåget, faktisk så meget at det regnede på et tidspunkt. Undervejs gjorde vi holdt ved en lille rasteplads og tog en bid brød i regnen. Det viste sig at være det rigtig sted at stoppe, for lige pludselig gik der en Superb Lyrebird (Grå Lyrehale) – godtnok en hun, men fin og og sjov var den alligevel og så var den rimelig ligeglad med, at vi var der.

Overnatningen tog vi på campingpladsen i Oxley Wild River National Park, der befinder sig 1032 m.o.h. Da vi havde valgt en plads til vores rumskib og udfyldt selvregistreringspapirene (vedlagt 10$/person), gik vi en lille tur. Campingpladsen lå lige på kanten af en meget imponerende kløft, hvor Apsley River løb langt nede i bunden af. På den modsatte klippekant sad der en gammel Vandrefalk og kaldte – det var jo næsten som at være hjemme. Som tusmørket faldt på begyndte kænguroerne også at dukke frem fra krattet.

Næste morgen gik vi en længere tur inden vi kørte videre. Det var rigtig godt sted og vi fik set Apsley Falls og en masse fugle og fik dermed nogle flere arter på listen, bl.a. Striated Pardolate.

Vi kom ud af skoven og ud i det åbne landskab igen. Området omkring Tamworth var vinland, hvilket mange skilte til diverse ‘wineries’ også viste. Udover vinen gik der naturligvis kvæg mange steder – og faktisk også lidt får. Og så var det blevet meget varmt – ja selv vinden virkede ikke længere kølende.

Langt om længe kørte vi ind i Capertee Valley. Det er et meget flot dal med store åbne vidder omgivet af bjerge – og så var der støvet. Ja støvet skyldtes at en del af vejen var unsealed – en rigtig australsk gravelroad.

Vi tog et par overnatninger i Glen Davis ved noget man vel kan betegne som et lille forsamlingshus drevet af de lokale, hvor man gratis må campere. Kort efter vores ankomst begyndte et større tordenvejr, der passerede lige henover – og med en hel del regn. Her var mange kakkaduer (Sulphur Crested) og en masse andre fugle og fluer – mange fluer!

Glen Davis var et lille hyggeligt sted og et godt udgangspunkt for ture rundt i dalen. Næste dag blev vi fortalt, at det var meget varmt fortiden (34 – 37 gr. C, red.) og vi fik nogle tips til lokaliteter, bl..a. til hvor der ynglede Regent Honneyeater. Gæstfriheden ville ingen ende tage, så vii fik tilbudt al den overskydende kartoffelsuppe fra de lokales fællesspisning aftenen før.

Tawny Frogmouth (an adult and a juvenile), Capertee Valley

Vi opsøgte lokaliteten, hvor der skulle yngle Regent Honneyeater – som jeg godt kan afsløre det desværre ikke lykkedes os at se. Men tilgengæld fik vi set en masse andre fugle, da det var ved en lille creak som helt sikker tiltrak fuglene i heden. Vi så bl.a. frømund – en unge, der bare sad og lignede en del af den gren den sad på, vi så Diamond Firetail, Azure Kingfisher og flere arter honneyeaters. Om aftenen begyndte de igen at tordne.

Rejsequizzen:

Der var flere der kunne regne ud, at ‘mangos’ og ‘no mangos’ hhv. var herre- og dametoillet på Wooyung Camping. Og vi vil da godt her indrømme, at UDA blev sendt ind for at tjekke – og han kunne så konstatere, at ‘no mangos’ ikke var det han skulle anvende!

Men stillingen er den, at Gerd og Jane begge har 2 point og EDA og Nanna+Martin begge har 1 point, så der er spænding til det sidste, for vi kan lige nå en runde mere:

De to næste (og formodentlig de sidste i denne omgang) spørgsmål er relateret til den sidste del af rejsen:

A: Hvad skete der på Slip Inn i Sydney?
B: Hvor langt rejste B&U i deres Spaceship Cyberpunk?

Skynd jer at deltage inden næste opdatering! Det er stadigt muligt at vinde præmien 🙂 Men den hårde og uretfærdige Dommerkomité minder om, at både korrekte og/eller kreative svar kommer i betragtning, men ingen anonyme svar gælder!


UDA 30-11-2012, kl. 12.37 CET (Dette indlæg dækker dagene 23. – 25. november 2012).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.