This post is also available in: English

En Nordsanger i Haurvig

Den 15. oktober 2024 var der blevet fundet en Nordsanger (Phylloscopus borealis) i et sommerhusområde ved Haurvig syd for Hvide Sande. Det er kun 11. gang arten er truffet i Danmark, så det må siges at være en rimelig sjælden fugl. Men det var alt for langt væk til at vi ville twitche den. Vi kunne alligevel ikke komme afsted med det samme pga. arbejde og andre opgaver. Men Nordsangeren blev set på samme lokalitet i de efterfølgende dage. Så med lidt held blev den måske så længe, at vi fik en chance da vi snart skulle på efterårsferie.

Efterårsferie ved Vadehavet

Det er efterhånden blevet en tradition, at vi kører til Sønderjylland og Vadehavet i oktober for at kigge på fugle. Vi overvejede at starte ferien med lige at smutte til Haurvig ved Ringkøbing Fjord og prøve at se Nordsangeren. Men hvis vi gjorde ville den helt sikkert være fløjet videre. Vi besluttede at holde den oprindelige plan og køre mod Højer og Vidåslusen.

Efter nogle dejlige dage i grænseregionen, var vi nu endt i Ribe. De foregående dage havde været meget fugle- og begivenhedsrige. Vi havde oplevet det imponerende skue at tusindvis af gæs, ænder og vadefugle på begge side af den dansk-tyske grænse. Vi havde naturligvis også oplevet “sort sol” – når hundredtusindvis af Stære flyver til overnatning i rørskovene. I år foregik det ved Hassberger See, hvor det år var ved Rudbøl Sø, der ligger nogle få kilometer væk. Vi fik set nogle flotte formationer, da en Blå Kærhøg, i dagens sidste lys, måske havde håbet på aftensmad. Uanset dens held, fik den i alle stærene på vingerne til gldæde for de mange fremmødte “Stare-gazers”! Se videoen i bunden af opslaget.

Det hele var ikke kun fugle. Vi spiste på vores græske stamrestaurant i Niebüll. Vi besøgte Vadehavscenteret, der kan anbefales og endelig shoppede jeg vandresko og gummistøvler på Rømø.

Fuglen var stadig på plads

I løbet af tirsdag eftermiddag blev Nordsangeren igen meldt ud på BirdAlarm. Den var altså stadig “på plads”. Der var mindre en 100 km fra Ribe til Haurvig. Vi var så tæt på fuglen, at jeg mente, at vi blev nød til at prøve at få den. Men det måtte vente til næste dag. Det var ved at blive sent og solen snart gik ned – og vi var også sultne!

Da vi gik i Ribes gamle bydel mødte vi helt tilfældigt, for anden gang på turen, vores venner Ole og Anne Marie. De var også var på fugletur og nogle dage tidligere mødte vi dem ved Vidåslusen. Da de også kiggede efter et sted at spise aftensmad, blev vi hurtigt enige om at spise aftensmad sammen. Valget faldt på restaurant Sælhunden og det var både hyggeligt og ganske glimrende.

I løbet af aftenen var der blevet helt vindstille og stjerneklart. Temperaturen var også faldet betragteligt, det var dog stadig ret mildt efter årstiden. Vi hørte flere Vindrosler trække over campervan-parkeringen i Ribe. Nu skulle det lige passe at Nordsangeren, der er en nattrækker, ville udnytte nattens perfekte forhold og trække videre!

Der søges og ventes

Onsdag 23. oktober 2024 forlod vi Ribe før solen stod op. Der var ikke tid til morgenkaffe før afgang, så den købte vi under et pitstop i Varde for at tanke bilen.

Det havde været lyst et stykke tid da vi efter halvanden time ankom vi til Haurvig og sommerhusområdet. Vi fandt hurtigt stedet, hvor Nordsangeren havde holdt til – i hvert fald ind til i går (22. oktober). Selvom de fleste twitchere og andre fuglekiggere for længst havde været forbi og “krydset” fuglen, så var vi ikke de eneste denne morgen. Fire andre var allerede på plads – bl.a. Henrik Knudsen og Ole Amstrup. Begge et par rigtig dygtige fuglefolk, så forudsætninger for at fuglen blev fundet var gode – hvis altså den stadig var der! Men ingen havde set eller hørt Nordsangeren!

Længe stod vi omkring det sted, hvor Nordsangeren især havde opholdt sig de foregående dage. Udover et par fuglekonger og en enkelt Gransanger, så var de fuglemæssigt stille. Vi gik en tur rundt i området for at sprede søgningen ud. Det gav lidt andre småfugle og vi så muligvis glimtet af en Hvidbrynet Løvsanger, men ingen Nordsanger.

Endelig gevinst!

Der skulle gå mere end en times søgen, lytten og venten, da der endelig skete noget. Vi var tilbage, hvor vi begyndte, da Knudsen pludselig råbte: “Der er den!”. Heldigvis var vi ikke langt væk fra hvor han stod og vi var hurtigt fremme bagved ham. BEST nåede fik set fuglen godt og jeg fik lige akurat i glimt af den i det samme som den lettede og fløj over vejen og forsvandt ind i krattet!

Yes! Nordsangeren var heldigvis stadig på plads. Men vi ville godt lige se den igen og gerne lidt bedre og længere tid. Der skulle gå nogen tid før vi hørte fuglen kalde (og jeg fik optaget kaldet). Og så igen kom den frem. Denne gang var den ganske samarbejdsvillig i 5-10 minutter, før den igen skjulte sig. Alle var glade, og alle fik set den rigtig godt og nogle fik også nogle glimrende fotos af den. Mine billeder kan bedst klassificeres som brugbare “dokumentationsfotos”.

Vi fik en “lifer” og efter min mening en fed en af slagsen. Men ud over “krydset”, så var det en fed oplevelse. Ikke kun fordi, man ser fuglen – og rigtig godt. Men også på grund af spændingen og forløsningen (når det lykkes). Og så er det altid rigtig hyggeligt at mødes og snakke med andre birders.

Vi tog chancen og twitchede en Nordsanger (Phylloscopus borealis) i Haurvig – flere dage efter fuglen var fundet. Og heldigvis lykkedes det os at se fuglen!

Alle fotos og video © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.