Et spektakulært skue og hvorfor spiser papegøjer ler i Perus regnskov?

This post is also available in: English

Alle fotos og video © Bente Steffensen og Uffe Damm Andersen.

Hvorfor spiser papegøjer ler?

Hver morgen kan man i Amazonasregnskoven i Peru opleve et af naturens imponerende og spændende skuer, når flokke af araer og andre papegøjer, samler sig ved såkaldte clay licks for at spise ler.

Der findes – mig bekendt – ikke noget dansk ord for en clay lick, der af de lokale kaldes en Collpa. Det bedste danske ord jeg kan komme på, er lerspisesteder. Disse lerspisesteder eller clay licks, finder man langs floder i Amazonas på steder, hvor flodbrinken er blotlagt for vegetation – og så skal stedet være uforstyrret.

Og hvorfor spiser papegøjer ler? Det er der flere teorier om. Den første og nok hidtil mest udbredte teori er, at de spiser ler for at neutralisere giftstoffer de indtager gennem deres føde. Mange af de frugter, frø og blomster, som indgår i papegøjernes føde, indeholder toksiner (biologiske giftstoffer). Det er naturlige toksiner som planter anvender som beskyttelse. Man mener derfor, at papegøjerne spiser ler fordi mineralerne hjælper med at neutralisere de naturlige giftstoffer i føden.

En anden og nyere teori går ud på, at papegøjerne spiser ler for at dække deres natriumbehov (se Food availability and breeding season as predictors of geophagy in Amazonian parrots). Leret fungerer som en slags kosttilskud, da deres føde generelt har et lavt indhold af natrium. Især i yngletiden når fuglene opfostrer unger er der behov for at få en natriumholdig vitaminpille. Teorien baseres bl.a. på flere års observationer, der viser, at papegøjerne opsøger de steder, hvor netop natriumindholdet i jorden er størst.

Hvorfor spiser papegøjer ler? Er det for at neutralisere toksiner i deres føde - eller er det et kosttilskud af natrium? Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.
Hvorfor spiser papegøjer ler? Er det for at neutralisere toksiner i deres føde – eller er det et kosttilskud af natrium? Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.

Det vil kræve mere forskning at fastslå hvilke af teorierne der er den rigtige forklaring på hvorfor papegøjer spiser ler. Måske er det en kombination, men uanset årsagen, så er det en meget imponerende og fascinerende oplevelse at overvære.

Læs mere om Tambopata Macaw Project, der er et langsigtet forskningsprojekt af araer og andre papegøjers økologi og om bevarelse af dem i lavlandet i det sydøstlige Peru.

Man skal være på plads i god tid

Som det ofte er når man skal se på fugle, skal man tidligt op da det gælder om at være tidligt på plads. Ikke kun for at få en god plads – nej vi var ikke de eneste – men allervigtigst er at være på plads før papegøjerne ankommer.

Papegøjerne er meget følsomme over for forstyrrelser ved clay licks, da de skal ned på jorden for at spise. Nede på jorden er de mere udsatte for rovdyr. Normalt opholder de sig skjult højt oppe i de beskyttende træer, derfor er ophold på jorden og flodbrinken helt sikkert uden for deres komfortzone.

Det er derfor meget vigtigt, at der er ro. Ved selv den mindste forstyrrelse risikerer man at papegøjerne bliver skræmt væk – og derved ikke får deres dosis af det vigtige ler.

Hvorfor spiser papegøjer ler? Ventetiden før showet kan være lang for "almindelige" turister. Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.
Ventetiden før showet kan være lang for “almindelige” turister. Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.

Artiklen fortsætter under denne Annonce

Optakten

Der er meget stille på observationspladsen denne aprilmorgen.  Vi nyder vores morgenkaffe mens vi forventningsfulde kigger over på Chuncho Clay Lick, der ligger mindre end hundrede meter fra os på den modsatte bred.

Efter lang tids venten ankommer de første papegøjer – Blåhovedet pionus – og lander i nogle træer i nærheden. Og lidt efter lidt ankommer småflokke af de mindre papegøjearter (bl.a. Smalnæbsparakit , Orangekindet Pragtpapegøje og Gråhovdet Aratinga). Nogle af fuglene lander i træerne, mens andre vælger at flyve en runde over området, før de beslutter sig for at lande i træerne eller flyve videre.

Fuglekigning i Amazonas. Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.
Fuglekigning i Amazonas. Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.

De første araer dukker op – et par store flotte blå og gule fugle kommer elegant flyvende og lander i et stort træ et stykke væk. Det er den Blågul Ara – en af de største papegøjearter der findes, og dem kommer der flere af. Der har også indfundet sig Lyserød, Mørkerød og Dværgara og endelige er vi heldige at et par af den noget mindre Blåhovedet Dværgara også tilslutter sig flokken.

Hvorfor spiser papegøjer ler? De store araer sidder længe og venter i træerne, før de tør flyve ned på flodbrinken for at spise ler. Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.
De store araer sidder længe og venter i træerne, før de tør flyve ned på flodbrinken for at spise ler. Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.

Den spetakulære oplevelse

Endelig begynder forestillingen. En Blåhovedet pionus vover sig ned på den lodrette flodbrink og nogle enkelte følger lidt efter med. De store araer sidder stadig afventende i træerne. Spændingen stiger, og det er tydeligt, at de store araer ikke er trygge ved at skulle ned på den lodrette flodbrink.

Så sker det! Det vi har ventet på hele morgenen. En Blågul Ara tager chancen og lander på brinken, og et par andre tager tilløb men fortryder. Lidt efter er der flere modige, der begynder at spise af leret. Nogle minutter senere har alle araerne overvundet nervøsiteten.

Forestillingen er begyndt! Efter lang tid venten, havde de første Blågul Ara (Ara ararauna) taget mod til sig. Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.
Forestillingen er begyndt! Efter lang tid venten, havde de første Blågul Ara (Ara ararauna) taget mod til sig. Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.

Det der før fremstod som – ja en brunlig flodbrink – lyser nu op i gule, blå, røde og grønne farver – papegøjer, der flakser rundt og forsøger at få en plads til at spise. Lyden har også ændret sig. Hele morgenen har der været stille, men stilheden brydes af araernes meget grove og hæse stemmer. Fuglene larmer, nye fugle flyver ned, mens andre flyver tilbage i trygge omgivelser i træerne, for lidt efter at flyve ned på flodbrinken igen.

Hvorfor spiser papegøjer ler? Blågul Ara (Ara ararauna) og Mørkerød Ara Ara (chloropterus) spiser vigtige lermineraler. Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.
Blågul Ara (Ara ararauna) og Mørkerød Ara Ara (chloropterus) spiser vigtige lermineraler. Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.

Det noget kaotiske skuespil står på i en halv times tid hvorefter alle papegøjerne – både de store araer, men også de mindre arter letter og forsvinder fra clay licken og forsvinder ud over skoven.

Video: Det spetakulære og farvestrålende skue, hvor tre forskellige arter araer spiser ler
på Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve. Sidst i denne article kan du afspille videoen med lyd og høre araerne.

Farvestrålende papegøjer tiltrækker turister

Et af de steder, hvor man kan opleve flokke af araer og papegøjer samles for at spise ler er i Tambopata National Reserve i Madre de Dios. Det er også her Chuncho Clay Lick som vi besøgte ligger. Muligheden for at se flokke af farvestrålende papegøjer er noget der tiltrækker turister.

Clay lick tours udgør en vigtig del af turismen i området. En sejltur på floden og et besøg ved en clay lick er nærmest obligatorisk for turister, der besøger denne del af Amazonas. Du kan booke en tur til en clay lick ved samtlige turistbureauer i Puerto Maldonado, ogde mange lodges langs floden arrangerer også ture.

Der er ingen tvivl om at økoturismen i dens forskellige afskygninger er vigtig, og har stor økonomisk betydning for befolkningen i regionen. Befolkningen lever under fattige kår og arbejdsløsheden er høj, samtidig påvirkes regionen, som mange andre steder i Amazonas af rydning af skov til fordel for kvæg og plantager og ikke mindst udvinding af guld.

Økoturismen har derfor stor betydning for beskyttelsen og bevaring af den unikke natur, der findes i Amazonas.

Vi har tidligere skrevet om, hvordan fugleturisme kan have betydning for turisme-relaterede indtægter og øget interesse i naturbeskyttelse. Det kan du læse om om artiklen Måske 2000 fuglearter – hvad venter du på? Og vil du læse mere om, at være fugleturist – så læs fx artiklen Fuglekigning i Peru: Den berømte Manu Road.

Blågul Ara (Ara ararauna) var den talrigeste af de store araer, da vi besøgte Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.
Blågul Ara (Ara ararauna) var den talrigeste af de store araer, da vi besøgte Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve, Peru.
Video: Afspil videoen og hør araerne. Chuncho Clay Lick, Tambopata National Reserve.

Alle fotos og videoer © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen.

2 thoughts on “Et spektakulært skue og hvorfor spiser papegøjer ler i Perus regnskov?”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.