This post is also available in: English

Litochoro tirsdag d. 14. april, kl. 22.45.
Vågnede igen i dag til gråvejr og regn! Det holdt heldigvis op med at regne, men skyerne ville bare ikke forsvinde. Men det skulle ikke forhindre os i at komme på fugletur.
Vi pakkede bilen og kørte til Paralia der ligger ved kysten nord for Katerini. Herfra fulgte vi kysten så godt vi nu kunne videre nordover. Det var en god strategi for vi fik tilføjet flere fugle på turlisten. Kalanderlærker, vandrefalk, vibe bare for at nævne lidt.
Ved Pydna er der et stort lavvandet og inddæmet områder, der bruges til at udvinde salt. Det var et af dagens mål, for der ville der være en vis sandsynlighed for at se nogle fugle og vi håbede på stylteløber. Vi parkerede ved en lille bitte kirke og gik ned til et hegn ved inddæmnings vestside. Og jo der var mange fugle. 14-16 stylteløber, mere end 100 klyder og 214 flamingoer! Der var også mange gravænder og nogle vadefugle vi pga. afstanden ikke kunne bestemme med sikkerhed. Pludselig opdagede vi nogle tyndnæbbede måger, hvoraf en havde det fineste rosa skær i fjerdraget – næsten som nogle af flamingoerne. Vi kørte videre om til nordsiden til en lille havn. Her skete der ikke helt så meget – en enkelt sorthalset lappedykker, en del gule vipstjerter og nogle spanske spurve. Imens vi spiste lidt brød var det lige ved at solen brød igennem, men også kun lige ved.
Vi fulgte kysten videre nordover og kort efter opdagede vi ‘et arkæologisk sted’ og det måtte vi da lige se og så var der fri entre. Vi blev mødt af en græker der meget gerne ville gå en runde med os og fortælle lidt om stedet og det måtte han da gerne. Det foregik så på et noget gebrokkent tysk iblandet enkelte engelske ord. Men vi forstod da, at der var tale om en kirke fra byzantisk tid, der var bygge på ovenpå en kirke fra klassisk tid og nu indgik noget af marmoren fra dengang i det byzantiske byggeri. Der havde også været en havn og det havde været en meget rig og betydningsfuld by en gang. Vores ‘guide’ ville gerne have, at vi skrev i en gæstebog for statistikens skyld og han mente vi var de første danskere, som havde været forbi.

Så gik turen videre og nu kom vi til Makryaglos, hvor vi lidt udenfor byen for ca. 13 år siden boede på en campingplads. Det var lidt sjovt at se igen og efter at have fået tanket bilen kørte vi op og fandt campingpladsen, den så stortset ud som dengang, bortset fra de nu lignede nogle ‘langligger’-vogne, der stod der. Der virkede meget tomt og den havde tilsyneladende ikke åbnet for sæsonen endnu.

Efter en flot aftenfalk (hun) nær campingpladsen, ville vi forsøge at komme ud i deltaet vest for Thessaloniki, hvor 4 større floder har deres udløb i Ægæerhavet. Det var ikke nemt at finde ud til noget vand. Vi kørte mange kilometer ad grusveje omgivet af drænet og opdyrket deltaland. Der var også jord, der lå brak, men tidlige tiders delta var væk for længst. Vi havnede pludselig i noget der lignede en større losseplads med nogle hunde der levede af hvad de kunne finde i affaldet. Vi forsøgte at køre igennem, men på et tidspunkt blev vejen for smattet og mudret til at vi turde at forstsætte. Vi havde bare ikke lyst til at køre fast derude langt fra alting. Det var faktisk noget trist at se, men sådan er det desværre i Grækenland. Der ligger affald allevegne ude i naturen som man kan se er kørt direkte ud og dumpet. Men midt i al elendigheden så vi purpurhejre og lille skrigeørn. Sådan er det også nogle gange, men et mylder at liv der ville have været, hvis man ikke havde opdyrket så store dele af deltaet. Nå men vi kom tilbage og kørte ad nogle andre lange grusveje uden at finde resterne af deltaet.
Vi overvejede hvad vi skulle, men nu vi var kommet så langt ville vi lige prøve en ny strategi og kørte tilbage til motorvejen og fortsatte mod Thessaloniki. Idéen var at køre fra motorvejen igen ved et par af de andre floder, hvor der ifølge vores kortbog skulle være en gul sekundær vej, der så lovende ud. Efter noget besvær og tur gennem et par små flækker var vi endelig på rette vej, hvilket blev bekræftet af en græsk hyrde som UDA snakkede med undervejs. Hyrden snakkede og forklarede på sit bedste græske og UDA på sit bedste danske, men alligevel fik vi den bedste vejbeskrivelse længe og den fulgte vi med succes. Og gule sekundære veje i Grækenland betyder altså ikke nødvendigvis at der er asfalt. Vi kom nemlig ned langs floden Axios og gennem deltaet ved at køre på et dige, der var dejlig mudret. Vi kunne ikke se selve floden og deltaet var rimeligt tørt, men der var vand nogle steder og der var også fugle. Det blev bl.a. til mere end 20 skestorke, 1 sort ibis, 6 rovterner, 19 sandterner og mere end 500 sorthovedet måger, purpurhejrer, silkehejrer og mange rørhøge, dværgskarver og 1 stylteløber. Der var også en masse får og køer, så man skulle lige holde øje med dem også.

Og så var det bare ad motorvejen tilbage til Litochoro, hvor vi handlede noget aftensmad i vores supermarked. Kirkeuglen sad også i sin skorsten – så alt var som det skulle være. Det var så den dag.
B&U (http://mapit.dk/)