This post is also available in: English

Alle fotos © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen.

[Torsdag d. 9. juli]

Vi vågnede tidligt torsdag morgen, og da vi først skulle hente udlejningsbilen kl. ti var der god tid til at tage det stille og roligt. Hotel Brillasol er et lille hyggeligt hotel, der ligger i en af forstæderne til San José og tæt på lufthavnen. der er en lille have og personalet er vældig søde og hjælpsomme. De første fugle kom i bogen, bl.a. en Starthroat (kolibri med et laangt næb), men ellers var det mest flyene på indflyvning man lagde mest mærke til.

Hotellet sørgede for, at kører os hen til Europecar. Vi havde aftalt at kl. ni var fint og hvis bilen ikke var klar kunne vi gå i Walmart, der lå lige ved siden af. undervejs spurgte vi vores chauffør om noget med færdselsreglerne i Costa Rica, men vi snakkede vist forbi hinanden for han blev ved med, at snakke om vejen til lufthavnen.

Der var ingen problemer med at vi kom tidligt til Europecar, da bilen var klar – en Toyota RAV4 i en ikke særlig chic gylden-sandfarve-agtig farve. I mens vi fik udfyldt de obligatoriske papirer var en af de tre ansatte igangværende med i telefonen, at forklare en amerikaner (ok en antagelse fra min side baseret på mange faktorer) at de skader der var kommet på den bil han havde lejet og som Europecar havde måtte få afhentet med specialekørertøj på en ridesti oppe i bjergene, skulle han betale, da det var uden for al fornuft det han havde gjort. Det blev fortalt mange gange til ham mens vi var der og vi fik vist fotos af bil og lokalitet – og jeg er umiddelbart på biludlejningsfirmaets side.

Vi kom afsted med bilen – måtte lige returnere kort efter, da vi lige skulle lære at låse alle dørene – og kørte direkte de 275 m over til Walmart. Her skulle der nemlig shoppes – og det mere end oprindeligt planlagt, da vi stod uden vores bagage. Vi fandt nogle T-shirts, shorts og strømper og lidt at spise og så noget vand på flaske og kunne efter små tre kvarter betale kontant ved kassen og få slået hul på de store sedler. Ja man skal lige vende sig til de store tal på nogle sedlerne (fx 10.000).

Næste punkt på dagsordenen var at tømme en pengeautomat – eller i hvert fald hæve nogle dollars og colones – så vi har noget til bom- og drikkepenge og hvad man nu ellers får brug for undervejs.

Det tog en time at køre til Cerro Lodge, hvor vi har booket tre overnatninger. Vi valgte at køre direkte til Lodge og fravalgte at foretage egentlig ‘road side birding’ og nøjede med ‘drive by birding’ da vi jo havde en udfordring med noget bagage og skulle nå at kontakte American Airlines i San José Airport og give dem et telefonnummer til Cerro Lodge. Ja vi ringede ikke bare lige til dem fra vores egne mobiler, da roaming er pænt dyrt.

Der var meget stille på Cerro Lodge da vi ankom, og damen i reception så meget overrasket ud da vi fortalte, at vi havde reserveret og hun så helt mærkelig ud, da vi sagde at vi også allerede havde betalt! Der blev bladret i bogen med reservationer men vi var der ikke. Vi viste vores bookingbekræftelse til et måske lidt skeptisk blik? Men vi kunne godt få et værelse – der var vist ingen gæster i øjeblikket – det var ikke noget problem og vi lovede, at vi ville prøve og følge op på det.

Her skal det også lige indskydes, at på Cerro Lodge tales der stort set kun spansk og vores kundskaber i spansk begrænser sig til nogle få standardgloser (dos cervezas og den dur) så det med de længere udredninger om at vi ikke er ude på at snyde nogen og hvordan vi lige håndterer den slags…. og samtidig ville vi gerne låne deres telefon pga. den manglende bagage. Det var naturligvis ikke noget problem og hun ringede op til nummeret flere gange uden held da ingen tog røret i den anden ende.

Senere på eftermiddagen havde vi stadig ikke fået kontakt med American Airlines og mens vi sad på lodgens veranda dukkede Frederick – ejeren af stedet – op. En meget venlig mand – der talte betydeligt mere og bedre engelsk – og ville snakke med os. Han undskyldte meget at der var problemer, hvilket han forklarede med at de var i gang med at skifte bookingsystem og alt det med it var nyt for dem og det var deres fejl og han blev ved. Vi skulle bare ringe til ham, hvis der var noget han kunne hjælpe med, hvorefter vi straks fortalte om vores manglende bagage og vi ikke kunne få kontakt med flyselskabet.

Han fik vores papirer og snakkede med receptionisten (hun var mere end det men for nemmest skyld er det lige receptionisten) og kom tilbage og sagde hun ville blive ved med og forsøge at få hul igennem.

Pludselig var der hul igennem til flyselskabet. UDA fik telefonen og så gik en længere samtale i gang, hvor vi først troede, at vores bagage var fundet og blev sendt med første mulige fly til Costa Rica. Men det viste sig, at det vist bare handlede om at skrive nogle flere ting ind i systemet.

Det blev da heldigvis også til lidt fugle, da vi inden aftensmaden gik en tur ned ad vejen – bl.a. de store flotte og meget støjende araer Scarlett Macaws. Vi er de eneste gæster på lodgen så der blev kun lavet aftensmad til os. Det var til gengæld en ganske glimrende ret med to forskellige stegte fisk. Mætte trak vi os tilbage for at få noget søvn så vi kunne komme tidligt op og se nogle fugle.

rejsequizzen: Svaret på #1 var Toyota RAV4, hvilket ingen havde gætte, men Jane får point for kreativt svar – og at være den eneste, der har afgivet et svar!