This post is also available in: English

Svensk Sildemåge med GPS/GSM-sender

Fredag den 25. oktober blev jeg kontaktet af Ringmærkningsadministrationen (RA) ved Statens Naturhistoriske Museum. De havde modtaget en spændende besked om en død Sildemåge (Larus fuscus), der var fundet død helt ude på spidsen af Ulvshale. Mågen var ringmærket i Sverige, og efter henvendelse til den svenske ringmærkningsadministration blev det klart, at fuglen også skulle være udstyret med en GPS/GSM-sender! En vigtig detalje, som ikke umiddelbart var blevet bemærket af finderen, og heller ikke kunne bekræftes ud fra billeder af fuglen. En GPS-sender er ikke helt billig, og hvis den ikke var faldet af, var forskerne bag projekt meget interesseret i af få den tilbage, hvis det var muligt.

Heldigvis befandt jeg mig allerede på Møn. Vi var netop dagen før vendt tilbage efter ferie i Jylland (det kan du læse om i Et sent twitch efter en Nordsanger i Haurvig). Efter lidt kommunikation med Amanda og Jesper – begge fra RA – fik jeg en præcisering af fundpositionen, og begav mig afsted på cykel i håb om at finde både mågen og GPS-senderen.

Sildemågen og senderen findes

Cyklen stillede jeg ved Naturstyrelsens røde låge efter de sidste sommerhuse på (meget passende) Mågenakken. Hurtigt gik jeg ud til stranden for at gå langs vandkanten – så kunne jeg også teste mine nye gummistøvler var vandtætte. Efter lidt over en kilometer var jeg ved den oplyste position på Ulvshales nordligste punkt. Der lå også en død Sildemåge – en ungfugl. Både stålring og den røde farvering sad stadig på mågen. Vedkommende, der havde meldt fuglen havde altså ikke fjernet dem fra fuglen. En hurtigt inspektion viste også at der ganske rigtigt også var monteret en GPS/GSM-sender på ryggen – men den kunne let overses, hvis man ikke kiggede nærmere efter.

Jeg fotodokumenterede fundet så man kunne se ringe og senderen på Sildemågen. Derefter sikrede jeg mig GPS/GSM-senderen. Selve senderen var monteret på ryggen af fuglen ved hjælp af noget seletøj omkring fuglens vinger – nærmest som en rygsæk. Derved holdes den fast til kroppen uden af den generer fuglens eller dens naturlige adfærd. Jeg måtte klippe den en rem over for at frigøre senderen. Bagefter fjernede jeg både stål- og farveringen. Finder man en ringmærket død fugl, er det – udover at indrapportere fundet – en god idé at fjerne ringene fra fuglen. Det er der to grunde til. Den ene grund er, at det er lettere at få verificeret ringens informationer, hvis der er behov for det. Den anden er, at det undgås at en dødfunden fugl indrapporteres flere gange. Det kan skabe forvirring og misforståelse. Men alle aflæsninger/genmeldinger af levende fugle er vigtige af rapportere.

GPS/GSM senderen er på vej hjem

Tirsdag d. 2. november cyklede jeg – ad en omvej via Hareskovby (læs: En NFL ved Cowboybyen: Bjerghortulan) – ind til RA og afleverede GPS/GSM-senderen. Amanda ville straks sørge for at den blev sendt til Sverige og den svenske RA. Svenskerne var blevet meget glade da de hørte at senderen var fundet. Teknologien er stadig ikke billig og derfor er man interesseret i af få udstyret tilbage, når man er så heldig at det kan lade sig gøre. Stål- og farveringen fik den danske RA til deres samling af genmeldt ringe.

Foreløbig epilog

Sildemågen var ringmærket i år (2024) som en unge nord for Uppsala i Sverige. Den endte sit korte liv ved Ulvshale (Møn) i en alder af kun ca. 4 måneder. Jeg venter nu spændt på, at høre mere om fuglens færden og rejsehistorie. Og så vil jeg opdatere denne “foreløbige” epilog med lidt om dens historie.

Alle fotos © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.