Bear hunting

This post is also available in: English

Lørdag – 06.09.2008 kl. 20.30 PDT.
“Oh yeah – today’s the first day of hunting”, sagde den gamle gatekeeper, da UDA spurgte om der var bjørne i området.

I weekenden er det lokale logging area åbent for offentligheden, hvilket betyder at man kan køre ud af de mange logging roads og komme ud i skoven. Og det ville vi også – især fordi området der strækker sig over Englishman River og oplandet til floden, har en høj koncentration af bjørne og cougars (puma)!!! Ved porten registrerede man sig hos gatekeeperen, der var en flink mand, der tegnede og fortalte, hvilken vej der var god, hvor man kunne hike, se udsigten. Man skulle bare lige have 4WD – og det har vi jo 🙂 Porten lukkes kl. 20 og der skulle man være ude. Vi var godt klar over, at tidspunktet ikke var det optimale for at se bjørne – men man kan jo være heldig. Om ikke andet så ville vi få set området og tjekket det ud og der var jo forhåbentlig også nogle fugle. Så vi kørte derudaf ad logging road 155 Main – ok så meget sagt, men vi kom hurtigt ind på grus/stenvejene og så var hastigheden ikke over 30 km/t og ofte lavere.

Det var mest skov. Nogle steder kunne man se ud over floddalen og toppen af Mt Arrowsmith (ca 2200 m.o.h.). Vi stoppede inde i mellem og scannede de åbne partier for bjørne samtidig med at vejen foran og bagud blev holdt under opsyn. Undervejs så vi ravne, kalkungribbe, stellers jay. Der var en hel del american robin (vandredrossel), nogle Varied Trush og Swainson’s Trush. Vi passerede nogle mindre sideløb til Englishman River på nogle træbroer – men ingen bjørne. Efter ca 25 km var vi fremme ved en lukket bom og der holdt allerede en bil (måske en af jægerne?). Vi steg ud og spiste frokosten ved bilen, nød solen, en stellers jays kalden og en lille flok dark eyed juncos. Så kom der en mand og hans hund ned til den bil, der holdt og han lignede ikke en jæger og havde heller ikke våben med. Da han var kørt besluttede vi at gå lidt op ad den vej, hvor der skulle være en sø. Normalt når vi går ude i naturen forsøger vi at være stille for at opleve så meget som muligt. Her står man lidt i et dilemma – eller hvad?! Men vi gik og kiggede efter tegn på bjørn, talte stille og roligt med normal stemmeføring (ikke hviske og ikke råbe) og raslede lidt med bilnøglerne. Lidt oppe af vejen valgte vi at vende om, da vi ikke var klar over hvor langt der var til søen. Ved bommen var der dukket nogle lokale unge mennesker op, der skulle stå og hygge – og her troede man, at man var laaangt ude i skoven! Vi kørte tilbage ad 155 Main og med jævnlige stop for fugle, flest drosler, men også et par blue grouse (hønsefugl, der minder om tjuren). Ved en flodseng brugte vi lidt længere tid – det var et oplagt sted for en bjørn at fange laks. UDA spottede nogle bjørnespor, der førte over en grusvold – men de var vist ikke helt nye. Vi kørte ned til 155-204, der var en sidevej, og begyndte at køre op ad den, men vendte bilen og parkerede lidt længere nede, da den blev noget mere ufremkommelig. Vi gik i stedet op ad vejen. Stigningen og solens varme fik os til at svede – mon menneskesved tilrækker bjørne? Tja ikke umiddelbart for vi så ikke nogen. Da vi havde gået en kilometer vendte vi om. Pludselig var der en raslen 2 meter fra os og noget kom gennem krattet med retning lige imod os!? JA – en roughed grouse stod pludselig og kiggede på os. Kort efter lettede den med en kraftige brummen fra vingerne. Den var vist blevet mere forskrækket for os en vi blev for den.


Efter lidt mere end fem timer i bjørneland kørte vi ud af området uden at have set en eneste bjørn. Men OK vi havde håbet, men var godt klar over, at tidspunktet taget i betragtning var sandsynligheden også meget lille.

Ovenpå sådan en gang bear hunting skal der naturligvis noget føde til 🙂 I dag var det en tre-retters menu – flot skal det skam være nogle gange. Første ret var røget canadisk vildlaks på et stykke brød, smurt med philadelphia. Anden ret var hellefisk i en philidelphia sauce med grøntsager og endelig var tredie ret, pasta med græskinspirerede kødboller med pesto, feta og tomat pastaanretning (det var resterne fra i går – derfor en 3-retters menu 🙂 Det var godt.
B&U.

1 thoughts on “Bear hunting”

  1. Lørdag 6/9-08 CPH time
    Imitation of life.
    Vågnede meget forkølet og øm i halsen.Kæmpede mig til computeren og afbestilte spinningstime kl 1015.Bad Day. Tog 1 g paracetamol og 400mg ibuprofen. Således dopet drog jeg på gå ben mod Babysam hvor jeg fandt en dåbsgave.Fouragerede på Diget fandt Spaghetti Carbonara rester og lavede lille tomatsalat m feta.Cyklede til det modæne Glostrup Center, hvor jeg fik købt div. kroge,knager, rullegardiner olign til det nye hjem. Daysleeper. Derefter meget træt så tvivlsom film m Michael Keaton.Dopet endnu engang tog Mr Wintherbottom og jeg bussen gennem byens jungle All the way to R../Griffenfeldtgade. Her spiste vi på Thai restaurant.Forret: Kyllingspyd m Sattay sauce og Stærke rejefrikadeller. Main course: Kylling i rød karry(panangh)og kokosmælk, samt oksekød m cashewnødder.Herefter gik turen mod Parken hvor der var supernatural superserious fed stemning. Kl 21:17 local time efter 2 gode opvarmningsbands gik REM på scenen og leverede en fantastisk koncert m. fuld fart i 2 timer og med 6 ekstranumre, afsluttende m Man on the Moon. Meget meget ømme i fødder og ben gik vi ca. helt til Nørrebro Station på nærmest mørklagt Nørrebrogade(noget el noget..)før vi kom med bus ud mod forstæderne i dette tilfælde Brønshøj. It´s the end of the world as we know it (and I feel fine)

Comments are closed.