This post is also available in: English
Alle fotos og video © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen.
Fredag d. 24. juli
Det kunne jo være, at vi kunne være heldige med en quetzal til morgen i vores ‘egen’ baghave, nu vi havde haft to i går eftermiddags. Da vi i går spiste morgenmad hos Miriam, hørte vi at der var blevet set hele tre quetzaler lige uden for. Miriams datter fortalte at det var første gang i tre år, at de havde set dem der. Og nu var der jo mange avokadoer på træer nedenfor, så vi mente, at oddsene var gode.
Men nej – der var ingen quetzaler bag ved vores cabina, men.vi så dog lidt andet, bl.a. Grey-breasted Wood-wren, Black-cheeked Warbler og Collered Redstart.
Efter morgenmaden kørte vi ned til Savegre Mountain Lodge, hvor der er nogle trails man kan birde også selv om man ikke bor på stedet – man skal naturligvis betale et ‘entrance fee’, der noget overraskende kun var på 5$ pr. person.
Og så mødte vi i receptionen en ‘gammel kending’ – Gary som vi mødte på Rancho Naturalista. Han havde set en masse fugle – og flere quetzaler – og fortalte, hvilken guide vi skulle spørge efter, hvis vi skulle have en. Vi valgte at gå en tur uden guide, da vi ikke var der fra tidlig morgen, og så måtte vi se om det ikke kunne give lidt fugle alligevel.
Vejret var i øvrigt ganske fint, der var solskin med vekslende skydække. Det blæste også noget, men så snart man var i læ var det ikke noget problem og vi fik hurtigt varmen her nede i bunden af dalen – i ca. 2200 m.o.h. – og måtte smide noget af tøjet. Vi gik den mellemlange trail, da den skulle være udemærket, og komme hurtigt noget højere op igen til en ‘passende’ temperatur. Trailen var ganske udemærket og førte os igennem noget spændende skov. Det producerede bl.a. Ruddy-capped Nightingale-thrush, Yellowish og Tufted Flycatcher, Elegant Euphonia og naturligvis en hel del Sooty-capped Chlorospingus.
I mens vi stod og kiggede på en lille flok Yellow-bellied Sisken og en Acorn Woodpecker, der fodrede unger i et redehul, dukkede der endnu en gang nogle kendinge op. Denne gang var det de to unge forskerpiger og en ung fyr vi også havde set tidligere. De var på vej tilbage efter igen, at have været rundt for at indsamle data fra en række vildtkameraer. Det var lige så glade og smilende som de to gange tidligere vi havde mødt dem. De inviterede os til et foredrag – eller en præsentation – om aftenen klokken seks nede på QERC (Quetzal Education Research Center), hvor de boede. Det ville godt nok foregå på spansk – men der ville både blive vist billeder fra vildtkameraerne og der ville være kaffe og kage – men vi skulle endelige bare komme. Vi lovede, at det ville bestemt overveje.
Senere da vi stod et andet sted og forsøgte, at fotografere Collered Redstart og Black-cheeked Warbler ved et vandløb dukkede, der flere mennesker op – og ja rigtig gættet, det var alle vores tysker venner, der nu var overhalede os. Det blev da også til ‘vi ses senere’ denne gang.
Da vi var tilbage fra turen og kom ned til selve lodge-området – der er rimeligt stort – så vi en lille flok meget flotte Sulphur-winged Parakeet, og føjede endnu en endemisk art på listen (endemisk for Costa Rica og Vestpanama).
Vi kørte fra Savegre lidt efter middagstid og kørte hele vejen op til den transamerikanske hovedvej – rute 2 – og kørte små fire kilometer nordpå og drejede ind på grusvejen til den lille by Provincia, der ligger 12 kilometer længere nede. Igen en meget smal, snoede og hullet grusvej. Især de første to – tre kilometer skulle være gode mht. fugle så vi ville lave noget roadside-birding. Tidspunktet var måske ikke det mest optimale her først på eftermiddagen, men nu var vejret godt og solen skinnede. Man kunne ikke sige, at det var skyfri da vi nu igen var kommet op i omkring 2600 – 2700 m.o.h. skyernes underkant blæste forbi lige over hovederne på, og så lå temperaturen på den øverste del igen omkring13 – 14 grader Celsius og en afkølende vind.
Vi mødte nogle enkelte biler undervejs og en ung fyr på gåben, hvis lidt mystiske adfærd gjorde – ikke at han var på gåben – at vi lige var lidt opmærksomme på ham.
Det blev til måske små fem kilometer i alt ned ad vejen før vi foretog en firepunktsvending – et sted det lige akkurat var muligt – og trillede opad igen.
Det var en fin og udemærket produktiv tur, hvor vi bl.a. kunne føje Black-faced Flycatcher, Blue-and-yellow Silky-flycatcher og ikke mindst Peg-billed Finch til listen. Der var også flere Ruddy Treerunner og Sooty-capped Chlorospingus.
Vi spiste aftensmad lidt tidligere end de øvrige dage, bl.a. fordi, at hvis vi tog ned til foredrag QERC – så skulle vi nå, at spise inden.
Som noget nyt valgte vi, at spise hos Victor – en ung costerikansk fyr – der havde et lille ‘pizzaria’, som lå næsten lige overfor Miriams. Vi fik nogle udmærkede nybagte boller som forret, før vi fik et på gode og dyre pizzaer. Victor var meget stolt og ville meget gerne fortælle om sit lille spisested, der var hans livsværk og som lå med den fineste udsigt. Den var også meget fin i betragtning af, at det dybest set var et skur omdannet til et spisested. Han havde nu haft det i lige over et årstid og så var vi de første danskere han havde haft på besøg.
Pizzaerne fyldte mere end vi lige havde troet så vi fik resterne med i en pose og så var vi klar til at betale. Men det tog lidt tid inden vi kunne det, da Victors kæreste netop var ankommet, og hun skulle have lige have fremvist krydderurtehaven – og i mens kunne vi sidde inde og konstatere, at de vist var i et tidligt stadie i deres forhold.
Selvom det kunne have været spændende, interessant og hyggeligt, så endte vi med ikke, at køre ned til QERC da vi var enige om, at et foredrag på spansk måske ikke blev i overkanten i dag – og i øvrigt havde besøget hos Victor trukket ud så vi ville.blive nød til, at drøne ned gennem dalen for ikke at komme for sent.
