Birding with Rick and Louis

This post is also available in: English

Lørdag – 13.09.2008 (skrevet 15.09.2008 PDT)

Forleden dag var der en sortbjørn, der angreb en man en, som stod og rensede fisk sin båd! Jeps – bjørnen kom simpelthen gående på boardwalken og hoppede over i en båd og angreb! Manden overlevede, men der skulle 3 – 4 voksne mænd til før han blev reddet og bjørnet dræbt med en filetkniv. De havde også slået den med en hammer – men bjørnen var fuldstændig kold!! Manden overlevede med bid i hoved, skulder og arm og var på operationsbordet for at blivet lappet sammen!! Vildt. Men nu skulle bjørnen analyseres for det var dog ikke en helt normal adfærd den udviste……

Men det skete i Port Renfrew, lidt over 2 timers kørsel herfra – så der skulle vi over i dag!!!! Og hvorfor? Ikke for, at komme i nærkontakt med grumme bjørne (selvom vi da gerne vil se nogle flere) men fordi vi skulle møde Rick og Louis – to birdere fra Sooke og Victoria. Det var Roger Taylor fra Nanoose (nej det er ikke trommeslageren fra Queen eller Duran Duran), der havde givet os den kontakt, og nu havde de lovet at tage os med rundt til nogle lokaliteter på sydvestøen og havde aftaltalt at mødes i Port Renfrew. Det var mørkt, stjerneklart og helt stille da vi tog afsted. Lige før Duncan kørte vi fra Highway 1 South og begyndte at krydse øen via Lake Cowichan og derfra via 52 km gennem bjerg og skov på en meget smal og snoet vej. Som der stod på et af skiltene da vi kørte ind på vejen: Check your gas – no gas station the next 52 km (eller noget i den stil) og så ellers de sædvanlige ‘Pas på trucks og animals’. Vi mødte to biler på den del af turen.

Fremme i Port Renfrew startede vi med at kigge ved broen over Gordon River deltaet. Det var lavvande, lidt fugle og 10 lystfiskere og en masse fisk i floden. Og så spottede vi de to birdere og deres lille røde mini cooper med hvidt tag på den anden side – de havde skrevet at de ville være ‘obvious birding’ og at Renfrew var et meget lille sted – og det var det! De havde ikke set os og kørte. Vi kørte over og kørte forbi byens eneste ‘feeder’. Det er en af lokaliteterne man tjekker – og man finder den når man ser den røde Pontiac Firebird. Men ingen fugle eller birdere så vi kørte videre ud til Botanical Garden ved havet – Strait of Juan de Fuca. Roger havde givet en meget præcis beskrivelse af hvor vi sandsynligvis fandt Rick og Louis – og den holdt stik.

Vi fandt dem og fik hilst på dem. Hidtil har de fuglefolk vi har mødt været en anelse ældre end os – men de to her var noget yngre. De virkede umiddelbart meget fåmælte – Rick forsøgte dog at sige lidt, mens Louis ikke sagde en lyd. Men nu handlede det også om fugle og ikke en hyggeklub. Rick kører i en gammel sølvfarvet Saturn, og vi tror han lytter til Korn og Metallica. Louis kører i lille ‘smart’ mini cooper og vi tror han bruger mere tid på i cafemiljøet i Victoria end Rick gør. Nå men der lå mange alkefugle på vandet, der kom et par skråper, et par pacific loons, lidt ænder. Men ellers skete der ikke det store. Vejret var faktisk for godt, for det skulle helst noget vind og rusk til at få gang i havfuglene. Ud på havet var der nogle marsin (harbour porpoise) og pludselig helt inde ved klippen vi stod på dukkede en Gråhval op!! Fedt – en hval igen og så en ny art. Den var igang med at spise så den dykkede tit, men kom til overfladen efter nogle minutter og pustede så nogle gange inden næste dyk. Det havde vi ikke regnet med. Men da der ikke skete så meget fuglemæssigt skulle vi videre! Jeps tempoet var også kommet op i et helt andet gear – det var weekend og der skulle helst ses en masse fugle – og vi kunne næsten ikke følge med op til bilerne. Det kostede i øvrigt 3 dollars at parkere i parken en hel dag – og vi var der lige over en time! Lige ned og vende ved broen og konstatere, at vandet var steget (ja det tidevand er ikke helt nemt at have med at gøre) – men men så smutter vi lige til Jordan River istedet for – der er kun ca 40 minutter ned via endnu en smal, bakket og snoet vej – men vi kunne følge med selvom minicooperen ofte var væk pga. hårdnålesvingene.

Ved Jordan River smuttede vi lige ind i krattet og fik udpeget et par warblere og nogle sparrows. Det gik hurtigt men vi fik da set nogle nye arter og hørt en Pacific Tree Frog. Et hurtigt kig over Juan de Fuca Strait afslørede, at der var mange alkefugle langt ude, hvilket fik Rick til at komme op i et endnu højere gear! Nu skulle vi hen til ‘Fyrtårnet’ og vi måtte finde en båd vi kunne komme ud med….. 15 minutter senere stod vi ved et fyr og kiggede ud over havet, efter at havet flyttet to vejblokeringer og passeret et hegn og hængt meget tæt på kanten af klippen og 10 m fald.

Men men vejret var for godt – lidt senere skulle vi videre igen og vi var ikke helt klar over hvorhen, men indtil videre fuglte vi bare med. Rick havde eller sagt at han ikke kunne bruge hele dagen, da han på trods af ferie og skulle være sammen med hans kone og dere 3 måneders gamle søn, men vi regnede med han sagde til. Og inden vi så os om, holdt vi neden for Rick lejlighed og konen på trappen. Han smuttede lige op og spiste og så gik på på småglejagt med Louis i det nærliggende krat – det gav da også lidt sparrows – ikke mange – men Louis var begyndt at sige lidt mere.

Og så kørte vi til East Sooke Regional Park – ikke så langt væk – for vejret var lige til rovfugletræk, så vi skulle naturligvis op til deres ‘secret raptor spot’, der lige på en bakke med udsigt til Victoria og til USA, i et boligkvarter! Men vi fik set en masse Turkey Vultures skrue sig op og trække – op til 60 i en flok. Der var også Red-tailed Hawks i mellem, og nogle prikker som var en Swainsons Hawk og 3 Broad-winged Hawks, som ikke er så almindelige på de kanter. Vi så også Coopers og Sharp-shinned hawks og en vandrefalkelignede fugle, som endte med atblive bestemt til en Prairie Falcon! De fleste rovfulge var langt væk og men flyttede sig hele tiden frem og tilbage for at få de bedste udsyn – men det var da meget sjovt. Tilgengæld havde vi ikke spist sidne kl. 5.45 og nu var klokken blevet 16!!!! Der var slet ikke tid, men det passede med at trækket ebbede ud omkring halv fem og vi skulle alle videre, så vi sagde farvel og tak for turen. Vi var kommet så tæt på Victoria at vi ikke orkede at køre tilbage til Port Renfrew (der med bjørnen), hvor vi ellers havde tænkt at overnatte, så vi besluttede at køre hjem til Nanoose.

Det var en lang dag men med masser af oplevelser.

B&U.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.