Castro Marim, portugisisk likør og ‘Russian Vikings’

This post is also available in: English

[Mandag23042012]

”Areyou from Russia?”, var hvad tjeneren spurgte os, da han serverede øl til os.Normalt tror folk man er tysker, men at man er russer, det har vi vist ikkeoplevet før.
Mendet var en flot morgen, blå himmel og vindstille. Der var en del vadefugle udei vådområdet som kunne ses fra altanen. Faktisk behøvede man ikke at gå ud, mennøjes med at stå ved glasdøren. En flok Flamingoer stod ikke så langt væk – derer godtnok en spøjs fugl at se på.
Procedurenvar den samme – kl. 8 var vi klar i Restauranten – ok den må være blevet et parminutter over, for vi var ikke de første i dag. Det ’engelske par’ sad derallerede. Ja der er ikke så mange hernede. Men morgenmaden var også glimrendetil morgen og bestemt et af dagens højdepunkter.
Udsigt til salinaerne ved Castro Marim

Eftermorgenmaden og indsmurt i solcreme – jaja der er da godt og solrigt vejr påAlgarvekysten – kørte vi afsted på dagens ’Birding’, omkring salinerne ved CastroMarim og floden Guadiana. Vi havde ikke kørt ret langt før dagens første stop –bommene var nede ved jernbaneoverkørslen. Men så fik vi da også set lokaltoget.Fremme i Castro Marim gik vi først en lille rundtur og fandt turistkontoret ihåb om det havde et detaljeret kort over salinerne og hvordan man fandtnaturcenteret. Det var så lukket de næste 14. dage, så det fik vi ikke noget udaf. Mens vi var der besøgte vi så middelalderborgen – det var noget medTempelriddere og forsvar og handel – men bestem et besøg hver. Her kunne manvirkelig fornemme, hvordan man har boet og levet på en borg. Samtidig var deren fantastisk udsigt over salinerne, til Spanien og ud over Atlanterhavet. FlereGråsejlere fløj lavt om borgen så man kunne få et fornuftigt kig på dem.

Nåmen vi havde en fornemmelse at, hvor vi skulle køre hen så det gjorde vi – og detvar ikke bare en fornemmelse, det var også den rigtige. Vi parkerede ogtjekkede først lige naturcenteret, meget fint med store panoramavinduer og enudstilling om fugle- og dyrelivet og arbejdet med udvindingen af salt. Men vigik hurtigt ud igen, da vi jo skulle se noget ’live’. Fedt sted mange Klyder,Stylteløbere, Flamingoer, Slangeørn, Triel og en mulig Dværglærke bare for atnævne lidt. Vi snakkede med en et engelsk fuglehold. Et hold pensionist damer,der havde hyret en ældre engelsk herre som deres guide. De hyggede sig rigtigtmed stor madkurv og det hele – mens vi kastede en kvart pose chips og enappelsin (hvor kom det navn egentlig fra? Appelsin?). Det var nu så varmt, atvi skiftede til smarte og cool sandaler – eller i hvert fald til behageligesandaler.
Efteren gåtur op til den anden del, hvor vi ikke kunne få adgang til et skjul(hængelås på hegnet) forlod vi Castro Marim og kørte vi syd på tilflodudmundingen ved Atlanterhavet. Et sted folk kører ud og fisker. Vi soppedelidt i Atlanten, hvor vandet ikke virkede koldt som folk har sagt det skullevære – det var da præcis som det danske badevand en gennemsnit sommer!
Visluttede af i et stort shoppingcenter i Tavira, da vi lige skulle provianteretil morgendagens tur og så lige have noget portvin.
Den portugisiske hindbærlikør

Restenaf dagen nød vi på hotelles terrasse med øl sammen med en hærfugl. Da vi skulletil at tage en tur i poolen kom tjeneren lige med en ’gave’ til os, som hansagde: Mere øl og en lille likør lavet på hindbærblade. Uhm.. det smagte rigtiggodt. Men vi havde besluttet, at vi skulle i poolen – og nu havde der faktisk tidligerevære nogle i vandet, der dog ikke syntes at vandet var varmt kunne man se).Skiftede til badetøj og hoppede i vandet – og det var ikke varmt, men det blevda til flere baner. På vejen op blev vi enige om vi var nogle rigtige vikinger –’Russian Vikings’.

Tilaftensmaden havde tjeneren reserveret ’vores’ bord til os og hængt UDAs skjortepå stolen, som han havde glemt om eftermiddagen (så beruset synes jeg da hellerikke jeg var blevet). Igen en fin middag og tjeneren sagde hele tiden ’Tak’ tilos – på sådan en lidt tysk kommandomåde…men han var nu ganske sjov. Og da vigik gav hanigen en ’gave’, en anden likør vi skulle smage. Den var lavet på enfrugt vi ikke har i Danmark fortalte tjeneren, og som vi da heller ikke ligevidste hvad var – men så måtte han jo tegne den frugt. Da omridset var tegnet –var det meget svært at holde masken og BEST brød da også ud i et grin, hvortiltjeneren svarede: ”No it is not a penis”.
UDA/24042012

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.