Devilbirds, Bellbirds og dansende manakiner

This post is also available in: English

Dagen startede klokken seks med morgenkaffe på The Verandah. Efter morgenmaden skulle vi ned til grotten, hvor der yngler Oilbirds – den eneste frugtædende nataktive fugl i verdenen, som bruger ekkolokation som navigation. Oilbird Cave turen indgår som en del af pakken man bor på Asa Wright i mindst tre dage. Vi var seks personer, to amerikanere, to israelere og så os. Vores guide var Sherilyn – en ung lokal pige. Turen gennem regnskoven ned til grotten tog omkring 30 – 40 minutter og gik ad en smal våd og nogle steder meget glat sti. Undervejs fik vi vist og hørt lidt om nogle af de planter vi så, bl.a. Hot Lips, Sexy Pink … et eller andet og kakao.
Vi kom ikke helt ind i selve grotten, både for ikke og forstyrre fuglene unødigt og desuden ville det alligevel være bælgravende mørkt. Og så sad de første Oilbirds alligevel ved indgangen i en smal og meget mørk kløft. Med en lommelygte lyste guiden Sherilyn rundt så vi kunne se fuglene og tage nogle fotos. Man måtte naturligvis ikke bruge flash for ikke, at forstyrre fuglene, der da også reagerede på vores tilstedeværelse primært pga. lyskeglen. Det kom sig til udtryk ved at vi hørte deres dybe hæse og hvæsende stemmer. Det lød som et eller ander forhistorisk væsen – eller noget fra en dårlig monsterfilm. Derfor kaldes de også af nogle for ‘Devilbirds’. Fuglene selv så også meget specielle ud og minder vel mest om en blanding mellem en natravn og en ugle. Og så var de faktisk ret store – vingefanget er på lidt over en meter.
Ikke mange minutter efter vi var kommet tilbage fra turen begyndte det, at regne – og ikke bare sådan en lille hyggebyge – nej vi taler om mindst et trippelt skybrud med torden og kraftig blæst. Og i mens alle os mennesker søgte ly på The Veranda, hvor man ikke en gang kunne stå ved rækværket uden og blive våd, så var det noget kolibrierne – og især jacobinerne – syntes rigtig godt om. Det benyttede de sig simpelthen til at tage brusebad og blive kølet af. Vi så det allerede i går, men det her var meget kraftigere – og vi taler altså om små fugle på mellem 8 og 11 cm og ikke ret mange gram!
Det regnede længe og sigbarheden var ikke mange meter, men endelig ved halv to-tiden stilnede det af og man kunne kalde det for tørvejr. Vi gik derfor en tur ad et par af de andre stier på området for at se om vi kunne se Bearded Bellbird – fuglen i Asa Wrights logo. De sidder og kalder i træerne men er svære at se. Det lykkedes os heldigvis efter en del venten og vi så to gamle hanner.
Det blev også til både Golden-headed og White-headed Manakin. Det er nogle meget små men ret sjove fugle, der er kendt for deres dans for at tiltrække hunnerne. Vi så nogle Golden-headed lave sidelæns moonwalk og White-bearded foretage spring fra side til side mens de lød som fyrværkeri.
Dagen sluttede vi af med rum punch på The Veranda og bagefter aftensmad i the dinner room. Der er ikke mange gæster tilbage. Ud over os selv så var der de to israelere, de to amerikanere og så et yngre par, der ankom i dag – han fra Trinidad og hun fra Canada. Da vi ikke var flere sad vi – med undtagelse af amerikanere – ved samme bord, og der var derfor rig lejlighed til at udveksle oplevelser og få vendt den seneste tids kriser i verdenen.
Afslutningsvis skal de lige nævnes, at alle fotos i blogindlæggene fra T&T er taget med mobiltelefon og nogle – bl.a. alle dette indlægs foto – er foto af foto vist på kameraets display. Og så mangler der billedtekster, men det må I indtil videre lige klare jer uden.

2 thoughts on “Devilbirds, Bellbirds og dansende manakiner”

  1. Dejligt at følge jer på turen, men fuglenavnene .der kan vi slet ikke være med…vi nøjes med dem vi har i haven, jeg tror at det var "storbadedag" i dag pga. varmen, måtte fylde badet op 2 gange med en time i mellem. Flere forskellige sangfugle(unger)morKamma

  2. Mange tak! Vi bruger de engelske fuglenavne fra fuglebogen, da vi ikke kender de danske navne på ret mange af arterrne og det taher for meget tid, at finde ud af de hedder på dansk så det er også for at spare tid og samtidig er der rigeligt med at huske hvad man ser og lære dem at kende.

    Måske jeg vil forsøge lidt oftere og nævne, hvilken gruppe arterrne tilhører eller hvad de minderr om? Vi får se – men ellers google dem 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.