This post is also available in: English
Alle fotos © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen.
[Torsdag d. 16.07]
Så er der igen løver i haven! Sådan lød det i hvert fald ved firetiden til morgen, men det var en af de lokale Howler Monkeys, der lige havde behov for at komme ud med noget. Jeg ved ikke helt, hvor tæt på den var, men efter lyden at dømme – og med den erfaring med arten jeg har opbygget over den seneste uge – kan jeg med sikkerhed sige, at den var tæt på. I øvrigt sad der en ugle og kaldte ved to-tiden i nat, men den har jeg ikke lige fået tjekket endnu.
Vi birdede Gavilan Lodge i lidt mere en halvanden time inden vi spiste morgenmad sammen med alle amerikanerne – der var meget stille og trætte – der skulle videre på deres tur.
Efter morgenmaden kørte vi til La Selva Biologiske station, der ligger kun seks minutter i bil herfra. Vi var lidt spændte på om vi kunne komme ind, da man muligvis skal have booket på forhånd, og efter hvad vi har læst, nogle gange bare kan køre ind og andre gange ikke. Men en ting er sikkert og det er, at hvis man vil have lov til selv at gå rundt helt inde i området så skal man bo på stedet – og det er dyrt, men helt sikkert spændende.
Vi parkerede på parkeringspladsen og gik hen til vagten, der heldigvis bare viste os mod receptionen. I receptionen bookede vi en ‘regular’ birding tour i morgen, til 50$ pr. person, for 3 timer med guide og måske med andre deltagere, men manden i receptionen sagde, at indtil videre var der kun os.
Efter at have set turens første Collered Araciri – en tukan og den femte ud af seks mulige arter – kørte vi igen, men ville roadside birde vejen ud. Vi nåede kun lige uden for ‘porten’ før vi gjorde første og eneste stop på vejen ud (det er en kort vej). Men det var også et godt sted, hvor vi nok tilbragte omkring to timer – der var nemlig lidt skygge, da det var meget varmt, men især fordi, at der var mange fugle og nogle interessante i mellem, bl.a. Slaty-tailed Trogon, King Vuture, Batfalcon og så nogle af de mindre fugle.
Sidst på formiddagen kørte ad vej 4 et lille stykke sydpå for, at se hvad det kunne bringe og få lidt at spise til frokost – selvom vi normalt ikke spiser så meget når det er varmt, men vi havde ikke fået helt så meget morgenmad i dag (det var ikke buffet, hvilket nok er meget godt).
På Bar and Restaurant Las Horquetas nød vi en god og stor portion lokal costerikansk frokost og et par Redlegged Honeycreeper på foderbrættet. Mætte kørte vi i middagsheden mod Heliconia Island, der er en Lodge nær floden, hvor ejerne har anlagt en have, der skulle tiltrække en masse fugle. Vi fandt stedet og gik ind og blev budt velkommen af den en af ejerne – der viste sig at være et Hollands par. Pga. varmen og tidspunktet startede vi med en kopkaffe på deres veranda. En af deres hollandske venner dukkede op og han var meget snaksaglig – han var ejendomsmægler og diskoteksejer i hovedstaden San José, så hvis vi stod og mange et hus og en fest så var han manden, der kunne hjælpe.
Egentlig skulle vi betale entré – som så mange andre steder i Costa Rica – for at få lov til at gå rundt. Men det behøvede vi ikke da haven ikke var som den skulle være – den var blevet ødelagt for ca. tre uger siden i den værste oversvømmelse i tredive år. På fem timer faldt, der en nat en måneds nedbør, hvilket fik floden til at gå over sine breder – og det var en vandstandsstigning på 6-7 m! De viste os en lille film og kunne se, at det så vildt ud. I områder havde man måtte evakuere omkring 1000 mennesker. Da vi endelig skulle til at afprøve vores nye ‘botas’ begyndte det at regne og kort efter passerede et heftigt tordenvejr lige ind over og vi måtte søge ly på verandaen – denne gang pga. ‘really heavy rain and thunder’.
Tilbage på Gavilan Lodge brugte vi lidt tid ved floden – og fik Mealy Parrot og Mangrove Swallow på listen – inden vi drak kaffe, krydsede arter og overvejede planerne for de kommende dage. Og så dukkede der et nyt hold amerikanere op – ikke flere end de kunne være i to biler, men vi lagde mere mærke til dem end en hel busfuld unge amerikanere.
