Et mix af fortiden og nutiden. RF16 – Dag 4

This post is also available in: English

Lørdag d. 2. juli (fotos efter teksten)
Så var det allerede blevet festivallens sidste dag. Ville gerne have hørt danske The Entrepreneurs, men da de gik på Pavilion kl. 12.15 og det var lige tidligt nok – det var jo som nævnt sidste dagen og man er ikke helt ung længere.
Det var Tiken Jah Fakoly fra Elfenbenskysten, der på Arena sørgede for at vi fik hørt noget reggae inden vi skulle over til Orange og bl.a. skulle nogle år tilbage i tiden. Det var nemlig Dizzy Mizz Lizzy, der skulle på kl. 17.
Og det blev den forventede tur tilbage i tiden – til midt 90erne – med sange som Barbedwired Baby’s Dream og Rotator – men de spillede også sange fra deres seneste album. En rigtig god koncert, hvor fødselaren Tim Christensen viste, at han altså kan nogel med en guitar. Men det blev bare lidt for pænt.
Amerikanske Sturgill Simpson var det countryske indslag på Avelon – vi taler ikke Parton-style. Det vi hørte var egentlig okay, men med alt for meget horn og for lidt banjo. Så efter nogle sange gik vi til Pavilion, hvor vi kunne nå at høre lidt af Valisiske Cate Le Bon, der spiller indiepop. Men det virkede ikke helt.
Så var det bedre ved Apollo, hvor Hayden James med sin tropical house var opvarmningen til aftens og nattens fest.
Cattle Decapitation var igang på Pavilion, men må indrømmes det var lige hårdt nok for B&U Bloggen, selv om de eftersigende skulle spille catchy exreme metal!
Til gengæld så var det rigtig godt på Arena da New Order gav koncert. Et band jeg sidst så i Valbyparken i 1986 da de var opvarmning til Depeche Mode – det var godt den gamg og det var det også lørdag aften. Der var proppet ved og omkring Arena og de formåede at få gang i publikum uanset om det var musik fra fortiden eller fra deres seneste udgivelser – især hittet Blue Monday i maxiversionen fik stemningen op nær kogepunktet. Det hele kulminerede under ektranummeret – Love will tear us apart. Joy Divison Forever!
Efter New Order var det så spændende om Mø, der i år spillede på Orange og var gået i gang, kunne leve op til det vi lige havde overværet.
Mø gav en god koncert, hun var cool, hun crowed surfede og hun var både uimponeret og på samme tid imponeret over at på Orange foran 50-60.000 mennesker. Men fyrværkeri – hvorfor? Det var hendes indtil videre længste koncert, så derfor måtte hun prøve at skifte tøj, som hun sagde da hun kom ind til ektranumrende.
Det nærmede sig slutningen på årets Roskilde Festival for B&U Bloggen, men vi kunne lige nå op og danse da Shades spillede på Apollo – nu var det blevet tid for de tunge dybe beats.
Sidste act i år blev så Dillon på Gloria, men vi blev der ikke længe. Ikke fordi hun ikke var god, men fordi der var alt for meget snak hos publikum.  Det er og bliver forstyrrende når det nu er noget relativt stille musik.
På vej mod bilen kunne vi i det fjerne høre LCD Soundsystem spille på Orange, så i princippet, tjek.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.