Heartworkers på Heartland Festival 2023

This post is also available in: English

Heartworkers på Heartland Festival

I år var vi Heartworkers på årets Heartland Festival. Som Heartworker for man festivalbilletten gratis, mod at man arbejder som frivillig, enten før, under eller efter festivalen. Vi skulle være med til nedpakning af scener efter festivalen. Det var også første gang vi var på festivalen.

Heartland Festival er en tre dages festival, der hvert år afholdes ved Egeskov Slot på Fyn. Det er en festival i nogle meget smukke omgivelser, der også henvender sig til et lidt andet segment – et mere “modent” og midaldrende publikum – end fx Roskilde Festival gør. Men det betyder ikke at det er en kedelig festival. Der er masser af fed og spændende musik, der er festivalstemning og så er der spændende “talks”. Og så er kunst og mad også en vigtig del af festivalen.

Et fedt program – året før!

Som nævnt var det første gang vi var på Heartland. Festivalen er blevet afholdt siden 2016, med undtagelse af 2020 og 2021, hvor den var aflyst pga. corona-situationen!

Men hvorfor det blev i år vi tog på Heartland er en lidt sjov historie. Vi har før overvejet at deltage, da navne som Slowdive, The Smashing Pumpkins og The Raconteurs har spillet på festivalen. Det fulde “line up” på sommerens festivaler er sjældent på plads tidligt på året. Men programmet til Heartland Festival så allerede spændende ud. Der var annonceret bands The Raveonettes, Psyched Up Janis, Kashmir og Baby in Vain. Så vi besluttede, at i år skulle vi både deltage og arbejde some frivillige på festivalen. Vi tilmeldte os og købte plads til vores Campervan.

I løbet af foråret, gik noget op for os! I vores iver efter at opleve noget god musik, havde vi tilsyneladende en detalje. Det var programmet fra året før vi hele tiden var faldet over! Det “rigtige” line up for 2023, var efter vores mening ikke nær så spændende. Robbie Williams og Andreas Odbjerg er ikke lige er vores favoritter. Men måske kunne Sting og Nik & Jay levere et par gode koncerter!

Drengene fra 3500 Værløse og en gåtur på månen

På trods af den første umiddelbare skuffelse over musikprogrammet, var der mange spændende og interessante kunstnere på programmet. Nogle af dem vi vil fremhæve er Melody Ghazal og AySay. Begge spillede på den lille scene Diorama i “skoven”. De var rigtig gode og var blandt festivalens bedste koncerter. Det er nogle af vores unge upcoming kunstnere, og man kunne virkelig mærke en spilleglæde og entusiasme hos dem.

PRISMA’s koncert på Highland-scenen, var helt klart også blandt de bedste koncerter. Med deres tempofyldte musik formår det at sætte gang i publikum. Det gjorde de også da vi hørte dem første gang på Høst Møn i 2021 (se På festival på Vestmøn).

Artiklen fortsætter under denne Annonce

Koncerten med Sting var faktisk også ganske glimrende. Han spillede naturligvis på den store scene Greenfield, hvor pladsen også var tætpakket. Sting spillede bl.a. Walking on the Moon og Message in a Bottle. Når man er opvokset med The Police på kassettebånd, var det fedt at høre nogle af de gamle numre live.

Og så var der The Minds of 99, der også spillede foran et meget tætpakket publikum. Det er et band, der altså kan noget, når det gælder live-optræden – og helt klart også blandt festivalens bedste koncerter.

Men festen blev skabt af drengene fra 3500 Værløse: Nik & Jay. Meget kan man sige om dem. Men fik gang i en stor fest foran scenen – alle sang med, selv de unge skrålede med på alle sangene. Måske festivalens “sjoveste” koncert.

Svenske Cardigans skuffede til gengæld med en kedelig koncert og levede ikke op til forventningerne. Og et andet af festivalens hovednavne, Robbie Williams, snakkede alt for meget. Men vi fik hørt nogle af hans hits, inden vi listede videre. Vi gav den gas med dans og moves til koncerterne med Mø og Fatboy Slim, der begge spillede på Highland-scenen. 

Tolv timer med nedpakning 

Lørdag var sidste dag på festivalen, men for os var festivalen ikke rigtig slut. Vi var Heartworkers og havde en 12-timers frivillig-vagt om søndagen!

Der var fælles morgenmad inden vagten, der begyndte kl. 8:30. Vi måtte derfor tidligt op, da vi også skulle nå at flytte Cama Coche fra caravan-campingen til den almindelige festivalparkering.

Da alarmen vækkede os søndag morgen, var vi glade for at vi ikke havde festet og drukket hele natten. Vi var rimeligt trætte. Men vi kom hurtigt op, fik pakket sengen sammen og kørt taget ned, og flyttet bilen til en ny parkeringsplads.

Hovedindgangen – det vil sige lågen ind til Egeskovs slotspark – viste sig at være lukket og låst! Så vi måtte gå den længere tur udenom og gennem campingområdet. Det var foran Highland-scenen vi skulle mødes med de andre på vores frivillig-hold. Senere på dagen snakkede vi med en ældre dame, der var kravlet over lågen. Hun gad ikke gå den lange tur!

Vi havde efter nogen ventetid fået den lovede kaffe og morgenmad. Nu stod vi sammen med vores gruppe og ventede på noget at lave. Det må være sådan det føles at være en daglejer. Man møder op, tilbyder sin arbejdskraft til hvem, der måtte have brug for den. Langt om længe blev vores hold blev valgt. Hvis skulle hjælpe med at pakke scenerne Podium og Diorama ned. Herunder laste scene-, lyd- og lysudstyr på nogle store lastvogne. Heldigvis skulle vi ike klare det alene. Der var også nogle professionelle, der rejser rundt i hele Europa og bygger scener op på diverse festivaler.

Det var en lang og hård dag, men det var samtidig også meget sjovt og hyggeligt. Og vi fik indsigt i nogle af alle de ting, der også foregår i forbindelse med store arrangementer og festivaler.

Talks

Heartland er ikke bare en musikfestival. Det er også en festival, hvor talks, kulinariske oplevelser og samtidskunst er en lige så vigtig del. Musikken er den primære årsag til, at vi var der – og så følger det andet med som nogle ekstra oplevelser.

Første talk vi overværede på Podiumscenen var dog ikke en succes. Det var en snak mellem musiker og forfatter Nick Cave og journalisten Seán O’Hagan. De skulle snakke om deres bog ‘Faith, Hope and Carnage’. Et forventningsstemt publikum sad tætpakket på bænkene under teltdugen. Man skulle være mødt frem i meget god tid, hvis man ville have haft en plads.

Vi stod som mange andre udenfor teltet, langt fra scenen. Det varede ikke længe, før vi mistede koncentrationen. Det var næsten umuligt at høre, hvad der blev sagt på scenen. Højtalerlyden kunne ikke nå uden for teltet. Noget den egentlig heller ikke skulle, da det ville “forstyrre” omgivelserne. Samtidig blev vi forstyrret af alt det, der netop foregår ude på festivalpladsen. Vi opgav til sidst og fandt i stedet et sted, hvor vi kunne sidde i solen og snakke.

Til gengæld havde vi bedre oplevelser med Salonscenen – “det røde telt”. I princippet kunne man kun overvære de forskellige talks, hvis man havde en plads indenfor. Jeg skriver i princippet, for modsat ved Podium-scenen, var der opsat en storskærm udenfor. Det virkede meget bedre.Selvom der også var “forstyrrelser” fra spisende og snakkende gæster, en vinbar og overflyvende rovfugle.

Der kan godt blive varmt i teltet, og bænkene kan være hårde at sidde på i længere tid. Men vi overværede en spændende snak med titlen “Kan Mars redde os fra os selv?”. Senere fuglte vi på storskærm udenfor, en spændende snak om AI (kunstig intelligens).

Kunst og madopleveler

Vi kiggede også på kunst og fik også noget at spise under festivalen. Det var udemærket, men der var ikke noget som imponerede os – det var mere, hvad man forventede på en festival. Det meste af kunsten kunne ses og opleves i slotshaven, men det meste virkede mest som festivalssoppytning.

Madoplevelsen bestod mest i, at maden kunne købes i diverse madboder rundt omkring. Der blev drukket en del champagne under festivalen. Om det skyldes deltagersegmentet, eller fordi den blev serveret i rigtige glas, er vi ikke helt klar over. Men resultatet var mange knuste glas i græsset!

Afslutningsvis, skal det retfærdigvis nævnes, at vi ikke deltog i nogle af festivalen særlige madevents, der blev afholdt. Dem kan vi derfor naturligvis ikke udtale os om.

Du kan læse mere om festivalen på hjemmesiden heartlandfestival.dk

Alle fotos © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.