This post is also available in: English

Sidste weekend i august – eller faktisk fredag og lørdag (27. – 28. august) – var vi for første gang på festivalen Høst Møn – og det var en rigtig god oplevelse, hvor musikken og stemningen var superfed.

Høst Møn er en lille festival, der arrangeres af nogle entusiastiske personer med tilknytning til det mønske og den danske musikbranche. Første gang festivalen løb af stablen var i 2018 og har lige siden – kun afbrudt af corona i 2020 – været afholdt på Møn Camping ved Hårbølle Strand fredag-lørdag i den sidste weekend i august.

Egentlig var meningen at dette skulle have et “rigtigt” blogopslag om vores oplevelser på festivalen, men måske på grund af en skriveblokering, skete det ikke. I stedet kan I læse en redigeret version af en slags musikanmeldelse, som jeg skrev på min personlige facebook-side under festivalen.

Musikken fredag

Tremolo Beer Gut – åbnede festivalen med en fed gang oldschool instrumental surf-rock, krydret med røgmaskine-solo og hulahop-show! Man var ikke i tvivl om at bandet hyggede sig  – det gjorde vi også – og at de nød at spille – 4 stjerner.

The Communions. En koncert jeg havde set frem til. Stilen er i indie-rock-genren og de leverede et udmærket genert shoegazer-set. Desværre druknede noget af deres elegante lyd i live versionerne – 

Sista Bossen – et svensk band jeg ikke kendte, men som overraskede positivt. Med højoktan punkrock og en meget entusiastisk og intens forsanger, der mod slutningen af koncerten proklamerede at – “vi gör det kun for pengar!” blev der virkelig tændt op for et lige så entusiastisk publikum. Nok fredagens bedste koncert – 5 stjerner.

Iceage – punkrock bandet som man især har kunnet høre på P6Beat det seneste år eller to. Dem havde jeg også glædet mig til at høre, men denne aften skuffede de desværre og levede ikke op til mine forventninger. Det var nok mest fordi deres “vi-er-så-cool-og-rå”-attitude virkede lige lovlig påtaget – og sammen med den valgte sætliste gav  koncertoplevelsen et ujævnt flow. Det kom til at virke som om de ikke rigtig gad – og “Corona”-sangen Lockdown Blues spillede bandet kun under lydprøven.

Måske var det regnvejret under lydprøven, der gjorde at de ikke rigtig gad fredag aften på Møn? Retfærdigvis skal det siges, at det selvfølgelig er træls når lyden på scenen ikke er som man vil have den og irriterende når mikrofonkablet flere gange falder ud – så kan det da godt være man bliver lidt sur – de får 3 stjerner. Måske er jeg lidt hård i bedømmelsen, for deres musik er fed nok.

Musikken lørdag

Barbro havde den måske lidt utaknemmelige opgave, at skulle åbne festivalens anden dag – i regnvejr! Men Barbro og bandet var klar, og deres glæde og indlevelse bredte sig ud til os og resten af publikum, der var mødt op i regnen lørdag eftermiddag. Selvom man i Barbros lyd og kompositioner kan finde og bevæge sig i forskellige genrer som folk, storytelling, det mere rockede og selv noget jazzet, så bliver det ikke rodet. Efter min mening en af festivalens bedste koncerter – 4 stjerner.

Brimheim. Høje forventninger bliver ikke altid indfriet – men det gjorde de lørdag da Brimheim var på scenen. Der var energi, rå støjende guitarer, melankoli og en stor vokal. Jeg havde oplevelsen af at bevæge mig i en blanding af Chelsea Wolf og Tim Burtons eventyrunivers. Brimheim leverede festivalens bedste koncert – 5 stjerner.

Camilla Munch – var nok den kunstner på festivalen, der blandede flest elektroniske elementer ind i musikken. Desværre formåede bandet ikke at fange publikum – der var i hvert fald mange, der stod og snakkede, og da de første numre stoppede meget brat og uventet, opdagede publikum først alt for sent, at der skulle klappes. Senere flød numrene sammen i overgange. Selvom der var ok momenter i musikken, så fangede bandet ikke mig – det blev simpelthen for kedeligt. Det bliver kun til – 2 stjerner.

En magisk vogn – fra eftermiddag til aften

Magisk Vogn – muligvis ikke det rigtige navn – var et sjovt og interessant pause-element mellem eftermiddags og aften koncerterne. Magisk Vogn kan bedst beskrives som teknologi og fysik, der møder kunst og ambient. Det hele pakket ind i steampunk. Men virkelig interessant og noget som alle, lige fra de mindste børn til de ældste voksne, fandt fascinerende.

Prisma. Jeg kendte kun et enkelt eller to numre med bandet og havde ikke rigtig nogen forventninger. Men hold da helt op – hvilken energi og glæde de formåede at sende ud over scenekanten! Og bandet selv blev helt benovet over responsen fra publikum. Meget tæt på festivalens bedste koncert – 4 stjerner.

Mammut – det islandske band har vi oplevet to gange tidligere. Det var Mammuts første liveoptræden siden 2019, så de var meget glade for at komme ud at spille for et publikum. Og det var en god koncert, hvor den karismatiske forsanger trådte i forgrunden. Især i den første del af koncerten var der gang i både musikken og publikum. Desværre tabte koncerten lidt af pusten undervejs, så vi er ikke helt oppe at ringe – 4 stjerner.

Læs også The Orange Feeling – Roskilde Festival 2019.

_{Alle fotos © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.}