This post is also available in: English
Vi ved det! Der har længe været stille på bloggen, men nu er der endelig et nyt indlæg! Som titlen Pintxos, to campervans og en Murløber antyder, så handler det om mad, biler og naturligvis fugle. Vi stiller tiden tilbage til sommeren 2021, hvor vi besøgte det nordlige Spanien. Det var en meget tiltrængt rejse og den første “rigtige” siden vores Latinamerikanske Timeout (læs eller genlæs ved herfra)- og det er nu mere end to år siden. På grund af corona-pandemien var nogle ting noget anderledes end vi er vant: forskellige restriktioner som afstandskrav og brug af mundbind.
En forlænget weekend i Bilbao kan bestemt anbefales – især hvis man kan lide kultur og god mad. De fleste forbinder nok byen med Guggenheim Museum Bilbao og de mange pintxos barer og restauranter. Derudover er det provinsen Vizcaya’s lille men meget hyggelige hovedstad.
Pintxos
Fik vi smagt og spist pintxos? Ja det gjorde vi i den grad. Det er noget, der falder lige i vores smag.Hele stemningen omkring det er nærmest en oplevelse i sig selv. Hvis man ikke kender til pintxos-kulturen så kan det måske godt virke lidt uoverskueligt. Men når man lige har luret idéen, så er det en rigtig fin og hyggelig måde at “fordrive” tiden med, eller hvis man lige trænger til en “snack”. Pintxos går fint som frokost, en eftermiddags snack, aftensmad og natmad.
Men hvad er pintxos? Det er en nordspansk tapas variant opstået i Baskerlandet. En typisk pintxo består af en skive lyst brød med “et eller andet” ovenpå. Det kan være gedeost med marmelade, det kan være kroketter, nogle fås med skinke, sardiner. Med andre ord så kan toppingen være hvad som helst. Det hele holdes sammen af en træpind stukket igennem herligheden.

En af fordelene ved pintxos er, at det er små retter, så der er rig lejlighed til at afprøve mange varianter. Men det kan være svært at vælge, når man kigger på det fristende udvalg i barernes glasmontre. En anden god ting ved pintxos er, at man kan nøjes med par pintxos og et glas rødvin på en restaurant, og så smage nogle andre sammen med en kold øl ved en anden restaurant – og eventuelt fortsætte til den tredje…

Bilbao er også andet end Pintxos
Når man ikke spiser pintxos, kan man bevæge sig rundt i byen, ikke mindst de smalle hyggelige gader i den gamle bydel. Spadserer man en tur langs floden Nervión (også kaldet Estuary of Bilbao) så kan man ikke undgå at se Guggenheim-museet, da man utvivlsomt passerer den spektakulære bygning. Faktisk er det udefra man kan se nogle af museets mest berømte værker, som den kæmpestore edderkop, den måske endnu større hund, der er dekoreret med blomster, og som blomstrede i de flotteste farver da vi var i byen.

Artiklen fortsætter under denne Annonce
Vanlife
Efter et par dage i byens pulserende liv, lå en uges road trip foran os. Der findes mere miljørigtige transportformer, men en bil giver en fleksibilitet og frihed som mange andre transportformer ikke gør. Og det er noget, der er vigtigt når man kigger på fugle og gerne vil steder, hvor den lokale offentlige transport sjældent kan bringe os hen. Hvis man kører i en campervan, så giver det pludselig nogle andre muligheder. Og på denne tur var planen netop, at afprøve de muligheder en campervan giver.
Vi har længe gået med overvejelser om at anskaffe os en campervan. Så behøver vi ikke at sove i telt, vi kan overnatte mange forskellige steder og man kan sidde i tørvejr og lave mad – eller man kan “lige blive lidt længere”, da man har det hele med. I øvrigt bliver man også lidt mageligere med alderen.
Der er i princippet to muligheder når man vil anskaffe sig en campervan. Enten køber man en fabriksfremstillet, der er klargjort til campinglivet, eller man køber en brugt kassevogn og ombygger den til camper. Første mulighed koster en hel del penge (selv brugte campervan holder en god pris). Den anden mulighed koster udover en masse tid og hårdt arbejde, også nogle håndværksmæssige evner. Og da vi kender os selv rimelig godt, så tror vi ikke, at den mulighed er for os. Så er der kun den første mulighed tilbage. Selvom det var fristende, at købe en køreklar campervan, så var vi enige om først at leje en campervan og afprøve “the vanlife”.
To campervans

Inden afrejsen hjemmefra, bookede vi en campervan hos Roadsurfer, et tysk firma, der er specialiseret i udlejning af campervans. De har flere afdelinger i Europa, bl.a. i Bilbao. Den bookede bil var en Marco Polo, som er Mercedes’s konkurrent til Volkswagens California. Allerede efter nogle få dage on the road vidste vi, at vi også måtte prøvekøre en VW California. Vi havde alligevel ikke lagt nogle planer for den anden uge af rejsen, så da vi returnerede Roadsurfer, stod der en VW California klar til os de næste fem dage.

Efter næsten to ugers rejse i to forskellige campervans var vi overbevist om, at det er en rigtig dejlig og praktisk rejseform, der passer perfekt til fuglerejser. Det er frihed og fleksibilitet, man kan komme stort set derhen man vil (campervans er betydelige mindre en egentlige autocampere). I virkeligheden vidste vi det godt allerede før vi tog afsted, og for mange år siden prøvede vi vanlife-livet i Australien. Men der er stadig en masse kedelige overvejelser som økonomiske og praktiske ting i hverdagen, som spiller ind.
Biltesten
Nu sidder du sikker og tænker, men hvilken campervan var bedst? Det følgende kommer måske ikke i magasinet Motor, men vi testede to sammenlignelige campervans fra to forskellige bilproducenter, dog med lidt forskellige udstyrspakker. Med nogle undtagelser kørte vi næsten samme rute i begge biler. Vi kørte på motorvej, ad små snoede bjergveje, på grusveje og på almindelig vej. Vores konklusion er, at hvis du foretrækker det mere luksuriøse og køreegenskaber som en personbil, så skal du overveje en Mercedes Marco Polo. Men er du mere til charme, nostalgi og “camping”, så skal du køre med VW California. Der er bestemt fordele og ulemper ved begge biler, og det er nede i de helt små detaljer og personlige præferencer, der afgør hvilken man foretrækker.

Picos de Europa
I stort set alle vores rejser indgår fuglekigning som en meget vigtig del. Denne gang var ingen undtagelse. Vi besøgte flere forskellige områder ved kysten men også længere inde i landet. Men det var især nationalparken Picos de Europa og dens meget imponerende bjerge der gjorde indtryk. Så meget at vi besøgte området ad to omgange (i de to forskellige campervans).
Små tre timers kørsel fra Bilbao finder man Picos de Europa. Bjergområdet udgør en del af de cantabriske bjerge i det nordlige Spanien. Med sine 2648 m.o.h. er Torre de Cerredo nationalparkens højeste tinde. Bjergmassivet ligger i de tre regioner Asturias, Cantabria og Castilla-León.
Det er de alpine arter, der lever i området, vi havde fokus på. Det er arter man kun finder et godt stykke op i højderne, og derfor ikke ser i Danmark. Heldigvis var de fleste arter rimelige samarbejdsvillige, så vi fik set Alpejernespurve, Snefinker, Alpekrager, Alpealliker, Klippesvaler, Bjergpibere, Gåsegribbe og en enkelt Kongeørn. Desværre havde vi ikke heldet til at se Lammegrib, der er genintroduceret i området. Og så yngler der Murløber i bjergene – en af de absolut flotteste fugle man kan forestille sig – og som vi aldrig har set!

Murløberen
Murløber er en art på størrelse med vores Spætmejse. Den kan bedst beskrives som en grå, sort og rød fugl med hvide vingepletter og et langt buet næb. Når den flyver ligner den næsten en sommerfugl. Det var en af vores target arter på turen, velvidende at det kræver både held og tålmodighed at se den. Derfor var vi forberedte på, at det måske ikke ville lykkes.
Men hvor skal man lede? Vi valgte den letteste og hurtigste måde at blive fragtet fra ca. 1200 til 1900 m.o.h. – med kabelbanen i Fuente Dé. Det tager ca. 4 minutter, hvor man i et frit spænd på 1,4 km har en flot udsigt – når der altså ikke lige er tåget. Og så var det ellers bare med at lede. Vi brugte mange timer med at afsøge oplagte klippesider langs et par vandrestier, men uden held. Ingen Murløber.
Da vi nogle dage senere igen var tilbage i området, valgte vi en anden strategi. Vi fandt et sted i nærheden af de klipper vi mente var de mest oplagte. Fandt en plads, hvorfra vi kunne overskue klipperne og området med kikkert og teleskop. Tiden gik. Vi så mange af de andre spændende arter, alle turisterne der vandrede forbi, men ingen Murløber. Dagen var begyndt diset, men der var sol og blå himmel – alt var egentlig perfekt. Efter fire timer blev vi enige om, at vi nok måtte give op og konstatere, at det heller ikke skulle være denne gang. Den medbragte mad var også spist, og behovet for at træde af på naturens vegne meldte sig.

Succes
VI pakkede vores ting sammen og Uffe rejste sig, strakte kroppen for at “komme i gang”. Da han drejede hovedet til venstre…. fløj en sommerfuglelignende fugl i det samme hen over vandrestien! Murløber! Bente sprang op fik kikkerten på fuglen, der landede på klippevæggen ikke langt væk. Hurtigt fyrede Uffe tre fotos af, sandsynligvis ville det være tre elendige fotos, men som dokumentation, forhåbentlig anvendelige. Hold op en fed og flot fugl. Den “vimsede” lidt rundt ved en lille grotte og efter mindre end et minut lettede den forsvandt op rundt om klippen – og væk var den.

Vi forsøgte en kort stund, at genfinde Murløberen, men den var som sunket i jorden og kunne allerede være hvor som helst. Så meget glade og tilfredse med den nye art – en “lifer” valgte vi at tage tilbage til campingpladsen og fejre og oplevelsen med et godt glas Tinto de verano.

Alle fotos og video © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.