This post is also available in: English

Traditionen tro tilbragte vi pinsen med en fugletur til Öland i Sverige. Og igen koncentrerede vi os om den sydlige del af af øen, fra Färjestaden til Ottenby – Ölands Södra Udde. Vi ankom torsdag aften før pinse og havde dermed tre hele dage på øen, før vi kørte hjem mandag eftermiddag.

På en del af turen, havde vi i år selskab af nogle af vores venner og så følte vi os helt hjemme da vi besøgte Sockerbruksdammarna – og endelig var vi på et twitch, uden vi var klar over det!

Læs videre og få en lille smag af nogle af vores oplevelser fra årets tur til Öland.

Selskab på Öland

Der er altid en del mennesker på Öland i pinsen, men i år var der “fyldt godt op” med fuglekiggere – især lørdag og søndag. I år havde vi selskab af nogle af vores venner på noget af turen. Sammen med Ole besøgte vi Alvaret og en række gode fuglelokaliteter, bl.a. Beijershamn, Bårby Kärr og Albrunna Kalkbrud.

De efterfølgende dage tilbragte vi mange gode timer i felten sammen med Nanna og Martin. Vi var forbi Södra Udde og Ottenby Lund, hvor både Hvidhalset og Lille Fluesnapper var meget samarbejdsvillige. Det blev også til flere andre gode lokaliteter. Og i år fik Uffe rigtig lejlighed til at guide og vise og fortælle om de fugle vi så undervejs. 

Sockerbruksdammarna 

Der er nogle klassiske ölandske fuglelokaliteter vi besøger hvert år – fx Ottenbylund og Ölands Södra Udde, der begge er er et must! Men hvert år besøger vi “nye” lokaliteter og nogle af dem viser sig at være værd at besøge igen. De nye lokaliteter kommer på listen, så vi husker at besøge dem til næste år.

Sidste år var det Beijershamn, der kom på listen (læs Svømmesnepper, Hvidvinget Terne og et mislykket havneprojekt på Öland). I år blev Sockerbruksdammarna ved Mörbylånga en af de nye lokaliteter.  

Sockerbruksdammarna er Ölands svar på Jordbassinerne på Møn – en menneskeskabt fugle- og naturlokalitet. Lige som bassinerne på Møn, er det nogle damme, der er skabt af deponeret jord fra vaskning af sukkerroer. I dag er sukkerfabrikken nedlagt og området fungerer som et rekreativt område (man kan spille freespee golf) med et rigt og spændende fugleliv.

Der er fire bassiner og fra voldene kan man se ned i dem. De tre af dem har åbent vand med forskellige mængde vegetation og et fjerde er tørlagt. Centralt mellem de fire bassiner er opført et fint fugletårn, hvorfra man kan få et overblik over området. Vi var forbi et par gange – først sammen med Ole og senere sammen med Nanna og Martin. Begge gange så vi bl.a. et par Nordisk Lappedykker//Horned Grebe or Slavonian Grebe. Vi hørte og så også Kærsanger//Marsh Warbler, som underholdt med sine mange immitationer af andre fugle. Men en Drosselrørsanger//Great Reed Warbler, der var blevet hørt nogle dage forinde hørte vi desværre ikke.

Sockerbruksdammarna er bestemt et besøg værd og da ICA ligger lige ved siden, kan et besøgt kombineres med indkøb, hvis man lige mangler forsyninger.

På et twitch uden at vide det

Lørdag eftermiddag kørte vi til Sebybadet for at se på vadefugle ved Sebyläge og Gammalsby Sjömarker. Ved parkeringpladsen er der også godt med på orkidéer og andre spændende planter.

Da vi nærmede os Sebybadet fornemmede vi at en del andre havde fået samme idé! Godtnok syntes vi der mange menneske på Öland – og ikke kun fuglekiggere, men det var alligevel ret mange, der fandt vej til Sebybadet. Vi ankom samtidig med tre andre biler med fuglekiggere, der nærmest sprang ud af bilerne. Parkeringspladsen var stort set fyldt op – ikke kun af fuglefolk, men også af campister og deres store autocampere!

Jeg mente ikke, at der var blevet meldt et hit (sjælden fugl) ud, men vi skyndte os at følge med strømmen sydpå. Undervejs overhørte vi nogle ordvekslinger, hvor ordene simsnäppa og fortfarande kvar indgik. Med skopet over skulderen, scrollede jeg ned over de seneste meldinger på Band-kanalen Ölandsskådarna, og så nu, at der faktisk var meldt Odinshane ud – men for lokaliteten Gammalsbyören, der er et “stenrev” umiddelbart syd for Sebybadet. 

Fremme blandt fuglekiggere og en flok forvirrede tyrekalve, fandt vi hurtigt Odinshanen – det var en hun, der fouragerende tæt på land sammen med en flok Almindelig Ryle og minimum fire Kærløber – fedt!

Efter at have nydt fuglene et stykke tid, morede vi os over, at vi var endt på et twitch uden vi havde været klar over det. Men det gjorde jo ikke noget, for Nanna og Martin fik en fin ny art til deres lister.

En overraskelse på Alvaret

Efter overraskelsen med Odinshane-obsen og lidt botanisering, trængte vi til at opleve et mere fredfyldt sted – uden en masse mennesker. Alvaret er stort og det måtte være muligt, at finde et roligt sted.

Vi fandt et sted langs Torngårdsvägen, der forbinder Tornsgård og Södra Möcleby, og parkerede. Et gammelt hjulspor så præcis så tillokkende ud, at vi til fods bare måtte følge det nordpå – og ud på Alvaret.

Der var tørt, men vi passerede et par gamle “stenbrudssøer”, hvor der stadig var lidt vand. Det betød at vi så Stor Præstekrave og Rødben – som en afveskling til den på Alvaret allestedsnærværende Stenpikker. I et krat “forsøgte” vi at få nogle Gærde- og Tornsanger til at blive til en Høgesanger – men, nej det lykkedes ikke.

Pludselig opdagede Martin en rovfugl lang ude i varmeflimmeret. Dens hvide hale med sort endebånd kunne tydeligt ses. Fjeldvåge var min umiddebare tanke – dog et meget mørkt eksemplar, og som på denne tid af året, egentlig burde befinde langt oppe i de svenske fjelde! Fuglen var begyndt af kredste og tage højde på termikken. Afstanden var stor, lyset meget skarpt. Varmflimmeret hjalp bestemt ikke, men vi talte om, at den virkede stor – var det i virkeligheden en ung Kongeørn!?

På et tidspunkt konstaterede, at den fugl måtte vi bare “lade flyve”, og begyndte at gå videre. I det samme lettede en ørnestor rovfugl fra en samling træer længere fremme. Havørn! udbrød jeg højt samtidig med at ørnen fløj med kraftfulde vingeslag væk fra os. Den tog lidt højde og svingede så rundt – og den hvide hale med sort endebånd blev synlig – “nej, det er en Kongeørn!”.

Denne gang var vi ikke i tvivl. Vi fulgte ørnen i kikkert, og da den lidt senere var nået ud til vores fugl fra før, og kredsede sammen med den, kunne vi også konstatere, at det faktisk var en Kongeørn! Fed overraskelse som vi slet ikke havde forventet. 

Efterfølgende kunne vi ud fra vores “doku-fotos” også bekræfte, at der var tale om to Kongeørne.   

Fuglene

I år faldt pinsen i slutningen af maj. Året før lå pinsen i begyndelsen af juni – omkring Grundlovsdag. Derfor var det også spændende, om den tidsmæssige forskel havde betydning for forekomsten af fugle – og især forekomsten af orkidéer?

Fuglemæssigt var der umiddelbart ikke nogen mærkbar forskel, måske kun at der stadig var gang i fuglenes forårstræk – især af knortegæs og et mindre “fald” af småfugle. Tidsmæssigt var forskellen også kun godt og vel en uges tid, så de aktuelle vejrforhold burde have en større betydning.

Under alle omstændigheder havde vi mange fine fugleoplevelser, og turlisten kom op på mindst 112 fuglearter (vi fik ikke “indtastet” alle arter vi så). Nogle at de mere spændende arter – set med danske øjne –  var Nordisk Lappedykker, Odinshane, Dværgmåge, Kongeørn, Hedehøg, Pirol, Hvidhalset Fluesnapper, Lille Fluesnapper og Karmindompap. Derudover så vi også Rødrygget Tornsakde, Bynkefugle og mange Stenpikker.

En ikke udtømmende oversigt over turens fugleobservationer kan ses via dette link til eBird: Öland – Pinsen 2023.

Orkidéerne

Der var allerede meget tørt på Öland. På Alvaret, første aften, mødte vi en kvinde, fra Kalmar, der fotograferede blomster. Hun var slet ikke tilfreds, for der var hele tiden “visne blade” i baggrunden. Hun var meget bekymret og fortalte, at man talte om at forholdene allerede nu mindede om tørken i 2018!

Men der var dog stadig mange planter og blomster at nyde – og vi så mange flere orkidéer end året før! Den talrigeste var Tyndakset Gøgeurt (Orchis mascula) som stod i store tætte bestande flere steder. Der var også en del “Krutbrännere”, der på dansk hedder Bakke-Gøgeurt (Neotinea ustulata), Salep-Gøgeurt og Ægbladet Fliglæbe. Og i år fandt vi også Hylde-Gøgeurt – som på svensk hedder “Adam och Eva”. 

Alle fotos, video og lydoptagelser © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.