This post is also available in:
English
[Lørdag 21042012]
Vi kom afsted til tiden, men det var også første fly ud fra CPH kl. 0600! Så vi var tidligt oppe lørdag morgen og tog hjemmefra uden at have drukket morgenkaffe! Når flyveturen tager 3t 45min er det altså bare fedt, at der er wifi onboard og man kan bruge tiden på at surfe på nettet. Selv Norwegians ‘Breakfast bag’ var udmærket.Under indflyvningen til Faro Lufthavn blev de første Silkehejrer set og i lufthavnen var der en del Gråsejlere og temperaturen var a1lerede 17,5 gr. C klokken 9 (lokaltid) – så var jo en udmærket start på ferien. Det var en større byggeplads uden for lufthaven, men det lykkedes da at finde frem til P4, hvor vi skulle hente lejebilen. Også det gik rimelig nemt, selvom det umiddelbart virkede lidt – skal vi sige uorganiseret – 6 personer bag en skranke med omkring 15-20 udlejningsfirmaers navne på væggen – hvoraf flere bare var en fotokopier. Men det er bestemt heller ikke højsæson, så vi fik vores Seat Ibiza. Fandt en tankstation lige ved, fik tanket og så kørte vi øst på.
|
Udsigt fra værelse 317 |
Check in på hotellet ‘Cabanas Park’ var først kl. 16, så der var masser af tid til at nå frem. Det blev derfor også til flere afstikkere ud til vådområderne ved Rio Formosa. Hvilket gav de første biæder, rødrygget svaler og stylteløbere. Vi nød sandwich og kaffe (til næsten ingen penge) på en lille hyggelig cafe i Santa Luzia og endte til sidst ved Cabanas Park Resort. Vi havde inden afrejse spurgt om vi kunne få et værelse med udsigt ud mod det store vådområdet. Det kunne de ikke garantere var svaret, så vi var spændte om hvad vi så fik. Vi fik værelse 317 …. eller det vil sige lejlighed 317 med ca. 180 graders panorama over Rio Formosa med artes som Flamingo og Skestork fra altanen – det var det meget godt.
Og så er der i øvrigt ikke et øje her. Som nævnt tidligere så er det ikke højsæson. Vi troede længe vi var de eneste, der skulle spise på restauranten, men der dukkede dog tog andre par op. Det er tre-rettes menu hver dag og man kan vælge mellem to forretter og to hovedretter og nogen flere deserter. BEST valgte fisken og UDA valgte lammeragout – og maden var god og fisken havde store tænder! Den unge tjener spurgte om UDA ville have mere af lammen, hvilket han ikke ville – mætheden var nemlig ved at indfinde sig. Tjeneren ruturnerede lidt efter girnende med en portion mere!! Ok så må man jo spise to portioner – man er vel høflig.
UDA/23042012