Birding og rejser

This post is also available in: English

Birding – eller fuglekigning – og at rejse er noget af det bedste man kan foretage sig og nyde her i livet!

Det er i hvert fald, hvad vi synes, og da du nu er i gang med at læse dette, så synes du måske det samme. Eller måske er du bare nysgerrig – og det er helt i orden.
Vores blog hedder Albicilla Explorer og handler især om vores oplevelser med at kigge på fugle, om vores rejser. Indimellem skriver vi også om de koncerter vi går til og den musik vi lytter til.

Fuglekigning kan man gøre overalt. Du kan se på fugle i din baghave, ved det lokale vådområde, selv i storbyer kan man se på fugle. Og så kan man naturligvis tage ud i den vilde natur på fjerne steder og se nogle andre fugle end dem man er vandt til derhjemme.

Det er perfekt, for når man som vi også kan lide at rejse og opleve andre steder, giver det mulighed for mange spændende fugle- og naturoplevelser rundt omkring på Jorden. Samtidig kan man opleve andre kulturer og møde spændende, inspirerende og interessante mennesker på vejen.

Når vi ikke er ude og kigge på fugle eller ude at rejse, så kan vi godt lide at lytte til musik. Vi går derfor gerne til koncerter og musikfestivaler. Og det gode ved musik er, at det kan man også lytte til og opleve mange steder i verdenen.

Bente & Uffe
Albicilla Explorer