Birding ved vulkanens fod

This post is also available in: English (English)

[Redaktionel note: Dette indlæg er blevet genudgivet, for at få kronologien til at passe. derfor findes det nu 2 gange på Bloggen (pga. statistikker). B&U Bloggen]
[Mandag d. 27.07] Der var ikke meget vulkan at se til morgen. Nu var det selvfølgelig også mørkt og den var – heldigvis – ikke i udbrud, selv om det indtil for nylig har været en af de mest aktive vulkaner, hvor den ca. hver anden time havde pustet lidt magma ud!! Men det var nogle meget mørke, tunge og regnfulde skyer omkring den, der gjorde at vi ikke kunne se den. Det regnede pænt meget. Vi trak den derfor lidt inden vi kørte ud til en gang roadside birding.
Lidt efter klokken syv betalte vi 4000 colones pr. person for at få lov til at komme ind og gå på Arenal Obseevatory Lodge”s trails. Der er et vældigt fancy og populært sted, og det er langt fra alle, der kommer for fuglenes skyld. Lige omkring lodgens bygninger er det meget parkagtigt med gartnere, turister iført shorts, klip-klappere og regnfrakker på vej til morgenmad. Det var lige før man følte sig malplaceret i sine gummistøvler, lange feltbukser, kikkert og paraply.
På trods af vejret med konstante regnbyger så lykkedes det dog, at se nogle fugle. Flere gange passerede en helt efter bogen mixed species flock gennem træerne – ofte højt oppe og i dårligt lys – og så har man måske fem minutter til at bestemme, hvilke arter flokken består af. Nogle gange er det få og andre gange mange. Der er også andet en de blandede flokke – lige pludselig hører man en fugl (utrolig mange, der lyder rimelig ens), eller man ser skyggen af noget – ‘Der, der – kan du se grenen med det lidt felt, til højre for det og så måske fem meter bagved. Nu fløj den lidt ned til venstre…arh lige nu kan jeg ikke se den…så du den?’
Men de fleste fugle var nogle vi havde haft før på turen, men vi fik Spottet Antbird som ny art og den længe ventede Rufous Motmot – og nå ja så sikkert et par kun hørte, der var nye. Håber på noget ‘efterbestemmelse’ når vi er hjemme. Af pattedyr så vi bl.a. endnu et bæltedyr, og et par familier af vores – nære slægtning? – Spider og Howler Monkeys. Fra ‘observation deck’ ved lodgens restaurant fik vi også et par hunner af Great Currosaw listen. De var pænt større end jeg lige havde troet – om det skyldtes, at de umiddelbaret holdt til nær stedets foderplads skal jeg ikke kunne sige… OK de er nok bare større end jeg troede.
Ved halvet-tiden efter, at vi på ‘observation deck’ havde (over-) hørt forskellene på slack- og highlining og spist en frokost, der bestod af nogle gummiagtige tortillas og banan indtaget stående ved bilen, kørte vi ned for at birde langs vejene, bl.a. ‘evakueringsvejen’, der umiddelbart var bedre til birding end til evakuering – den var rimelig hullet, smal og fuld af sten og stejl et par steder – men ok den forløb mere væk fra vulkanen end på tværs af den, så det var nok smart nok.
Vi så mange fugle ved de stop vi gjorde på evakueringsvejen, så der var turen værd selvom det ikke blev til nogle nye – der var dog to trogoner som vi ikke kunne fløjte frem og som vi derfor kun hørte – det kunne jo have været en ny art?
Senere benyttede vi os af, at I dag kunne komme gratis ind i nationalparken. Vi havde lige passeret det sted, hvor den lange trail var drejet væk fra den korte vi var på vej af, da to ansatte i nationalparken opdagede, at vi kiggede på nogle Thick-billed Finch’es og den unge af dem sagde – ‘Are you birdwatchers? The you shall take the other trail it’s better for birds there is a lake – if you have time’. Det valgte vi så at gøre, vi kunne jo altid vende om eller afkorte turen der, hvor ruterne mødtes igen, alt efter hvordan forholdene var.
Det endte med at vi gik hele turen rundt, Det var måske kun 4,5 km, men med obsning undervejs, og at det var blev fint og varmt vejr med høj luftfugtighed samt ca. 150 meter stigning i højden over ‘1968’ og ‘1992 lava-flowet’, så var vi trætte da vi var tilbage ved bilen. Fuglemæssigt var det ikke så produktivt. Mest spændende var en Ringed Kingfisher, Northern Jacana og en ‘så-tæt-på-uden-at-kunne-se-den’ Thicket Antpitta. Men det var interessant at passere de to lava-flows og se forskellene på vegetationsdækket – det var ren studie i succession biologi. Men også meget impornerende at se, hvad naturens kræfter kan gøre og samtidig svært helt at kunne forestille sig, hvordan det har været.
Til aften blev vi mødt med en halvkrammer af en glad Chef Benedict. The Chef fik igen lov til, at være kreativ, men denne gang blev han stillet over en udfordring – menuen skulle bestå af en suppe og en pastaret. Det løste han også ganske fint og vi gik derfra meget mætte – og derfor ingen dessert. Chef Benedict sneg også lige.sin ‘spicy dip’ ind og nogle friturestegte strimler tortillas. Der dukkede flere gæster op på restauranten så the Chef fik travl, men han gik op i sit arbejde, så på tidspunkt måtte tjeneren køre Chef Benedict ned efter nogle bedre avokadoer – på scooter/knallert og i regn.

Vi fik set noget mere af vulkanen i dag, men toppen har endnu ikke være fri af skyerne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.