En strejkende pilot, cool Denise og steel drums

This post is also available in: English

Fredag d. 25. juli.
Vi startede med en tur ned ad Discovery-trail i håb om vi kunne finde Little Tinamou – en lille brun skovhønsefugl, eller noget i den stil. Den opholder sig på jorden i regnskoven og det kræver derfor at man er meget stille og rolig og så skal fuglen helst sige noget for, at kunne lokalisere den – og så noget held oveni.
Det lykkedes da heller ikke, selvom vi forsøgte et sted, hvor den skulle være men regnskoven kan være svær. Til gengæld hørte og så vi nogle fine Bearded Bellbirds sidde og kalde i træerne lige over os – og i øvrigt lige ved Bellbirds-skiltet.
Ved morgenmaden fik vi udvekslet fotos og sagt farvel til vores nye bekendtskaber da vi i dag skulle rejse tilbage til Tobago.
Afgangen fra Trinidad blev forsinket med en halv time, men de sagde ikke noget om, hvad årsagen var, men fra et par lokale hørte vi, at det nok skyldtes at der var ferietid og mange skulle til Tobago og det var deres system stadig ikke gearet til. Det viste sig, at det vistnok handlede om, at piloterne ville have mere i løn og derfor lavede en ‘markering’ af dette ved, at komme senere ud til flyet.
Tyve minutter efter starten fra Piarco Intrnationale Lufthavn landede vi i ANR … lufthavnen på Tobago. Sammenlignet med ankomsten til Trinidad for en uges tid siden så skulle vi i dag ikke vente på vores bagage, den fik de rimelig hurtigt bragt de 100 m fra flyet til bagagebåndet.
Vi blev mødt af Denise – en ung nydelig kvinde med flot opsat hår og i høje hæle – der straks vi trådte ud fra ankomstområdet præsenterede sig, hvorefter hun konstaterde: ‘You are birders I can see with that clothes you’re wearing’. Ja vi kunne jo kun give hende ret i den antagelse og vi havde sådan set også birdet mere eller mindre frem til vi blev hentet hos Asa Wrigth.
Denise fortalte, at hun ikke var fuglekigger, men at det var hendes bror der var fuglekiggeren.  Men hun ville da alligevel lige vise os nogle fugle, så kort efter lufthavnen kørte vi ind til et ‘wetland’ ved en golfbane og feriehusområde. Det var midt. dagen så der var ikke så mange fugle – nogle Ahingaer (‘slangehalsfuglen’) og en Common Gallinule (rørhøne) og ved et lille vandhul ved hul nr. 6 (vistnok nr. 6) lå en fin caiman i vandet. Både hoved og hale kunne vi se.
Denise var bestemt en cool driver, der bragte os af det snoede veje til Blue Waters Inn i Speyside. Med den ene arm ude af vinduet, hilste hun på og dirigerede sine med trafikanter på en meget sofistikeret måde – og så i bare fødder. De høje hæle ved modtagelsen var kun for syns skyld. Det var også Denise, der fortalte, at forsinkelsen i luftthavnen efter sigende skyldtes en strejkende pilot, og vi havde faktisk bemærket, at han først gik ud til flyet langt tid efter, at der over højtaleranlægget blev oplyst at boarding ville ske om 10-15 minutter. Og hun troede først vi ikke var med flyet, da skærmene med info om flyene blot blev ved at skrive “on time”, men da hun heller ikke kunne se flyet valgte hun heldigvis at vente, mens hun fik undersøgt om vi havde aflyst afhentningen. Så mens hun brugte tid på dette nåede vi frem, så ind til videre er det kun os der er forsinket alle aftaler er blevet holdt ingen slinger der.
Blue Waters Inn er et noget andet sted end de øvrige steder vi har boet på rejsen. Det er et udemærket sted, men i den måske lidt finere stil – og i hvert fald dyrere. Nu har hele den del af vores rejse, der er arrangeret gennem Caligo Ventures, været med fuld forplejning, så det er kun drikkevarerne vi skal betale for. Dog er der til alle gæster en gratis velkomstdrink – rum punch!
Blue Waters Inn er stedet, hvor man tager hen hvis man er på dykkerferie – eller fugleferie med Caligo. Der er dog ikke helt så mange fugle lige omkring, men ude over vandet er der frigatfugle, Brown Noddy’er, Rosenterner og nogle Bridled Terns (Brilleterner) og så selvfølgelig Brown Pelican.
Sidste på dagen fik vi hilst og snakket med ham, der i morgen skal sejle os ud til Little Tobago, hvilket han sagde vi godt kunne på trods af vejret – det blæser en hel del.
Og så var det fredag, hvilket betyder, at der om aftenen er buffet ved poolen og steeldrums og så lige en gratis drink til at starte på – rum punch! Buffeten var glimrende, men pga. vejret var den i dag inden for men vi spiste den i The Shipwreck Bar ud til stranden. Efter maden måtte vi dog flytte os helt op til baren, da regnen blæste op til bordene.

1 thought on “En strejkende pilot, cool Denise og steel drums”

  1. Ja I oplever da meget og får en del Rum Punch. Husk – nedtrappe i tide!morKamma

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.