Ian Flemming, Sir David Attenborough og en tropikfugl med rødt næb

This post is also available in: English

Lørdag d. 26. juli.
‘Dadadadada dadadadada dadaddadadaaaa…da daa… dada daaa’ – Ja hvis det havde været en videoblog, så ville dagens indlæg have været akkompaneret af dette meget kendte og berømte tema fra filmverdenen som vi alle kender! Ja helt korrekt – hvis der var nogle, der var i tvivl? –  det er naturligvis temaet fra James Bond. Fra Blue Waters Inn er der udsigt over til Ian Flemmings hus – forfatteren, der skrev historierne om agenten i Hendes Majestæts tjeneste og med licens til at dræbe:  Agent 007 James Bond! karakteren James Bond er i øvrigt navngivet efter en ornitolog ved navn James Bond.
Vejret var blæsende og der var bølger på vandet, og selvom der også var skyer på himlen så regnede det heldigvis ikke. I dag skulle vi nemlig sejle med Frank’s Glass Bottom Boat Tours ud til Little Tobago. Vi skulle over og se nogle havfugle og det var primært suler og terne og med lidt held en tropikfugl – Red-billed Tropicbird. Men da vi er helt henne i slutningen af juli er ders ynglesæson overstået og da tropikfugle er en pelagisk art er de allerede nu stukket langt til havs. Derfor var chancerne ikke store, men der altid er et par enkelte fugle tilbage, så måske hvis vi havde heldet med os.
Båden lå klar og selvom den gyngede ret meget så kom alle ombord uden problemer. Vi skulle være sammen med en familie fra Trinidad, der tilhørte de bedre stillede. De var ikke fuglekiggere, men vores guide, havde tidligere sagt til os med et stort grin, at dem måtte vi så gøre til nogle ‘keen birders’.
Faren, der arbejdede inden for olieindustrien – og grunden til de nok ikke manglede noget – sagde ikke så meget på turen, men ville gerne vise, at han godt vidste hvordan man håndterede en båd, da vi skulle i land på Little Tobago. Men Vores skipper og tourguide bad ham pænt om ikke at blande sig. Moren var vældig sød og syntes det bar sjovt, at være på tur med os. Til gengæld syntes hun det var en vildt lang tur vi skulle gå – så lang havde hun aldrig gået før. Jeg tror vi gik  max. én kilometer, men ok der var også en stigning på ca. 250 m.
Familiens tre piger var simpelthen så søde og synes vi var vældig interessante. Den mindste syntes det hele var vildt spændende og fulgte godt med i, hvad guiden fortalte. Hendes to ældre søskende og især den ene, var meget optaget af, at fotografere alt hun så med sin iPad, og så var de meget opsat på at komme med på alle mine foto.
Sejlturen var vuggende men de nogle gange op til to meter høje bølger var relativ lange og bløde, så det gik fint. Der fløj hele tiden nogle Bridled Terns (Brilleterne) omkring båden, vi så Brown Noddy’er og et par Sooty Terns (Sodfarvet Terne).
Vores guide – som jeg simpelthen ikke kan huske navnet på, havde også en bådhjælper, der bl.a. sørgede for styringen, når guiden skulle fortælle noget. selv sagde han stort set ikke noget på hele turen – kun lige da vi på et tidspunkt lå tæt på en klippe og kiggede på en sule med en unge. Da sagde han henvendt til os – ‘Niklas Bendtner… good striker…. Arsenal’.
Guiden var i øvrigt rigtig god og levede sig ind i sine beskrivelser af det han viste os. Han gjorde os opmærksom på at det var ‘the basic’ han fortalte, men at vi i øvrigt skulle stille så mange spørgmål som muligt undervejs. Og så gjorde han meget ud af, at vi skulle få set nogle fugle – og især den store sjældne due Slaty-naped Pigeon, hvor et individ første gang var blevet opdaget der i 2005 som var blæst der over med en orkan. I 2009 var der fire og noget tydede på, at bestanden var stigende. Det lykkedes os at se og høre duen nogle gange undervejs, men desværre kun set flyvende eller hørt når den var skjult i trækronerne.
Vi var stortset kun lige komme helt op til the ‘Viewing Platform’ da der meget tæt på passerede en Red-billed Tropicbird! Wow den var stor og flot. Tydeligt rødt næb, hvid fjerdragt med nogle sorte tværbånd på ryggen, lidt sort i vingespidsen og så et par hvide forlængede halefjer. Dog ikke så lange som de kunne være. Sådan – den havde vi virkelig håbet på og så så vi den også rigtig godt. Den blev i lang tid ved med, at flyve rundt foran klippesiden så vi rigtig kunne nyde den. Men med vores fotoudstyr var den svær at fange. På et tidspunkt landede den i et træ og forsvandet ind mellem bladende.
Udsigtplatformen var oprindeligt lavet da den skulle bruges i forbindelse med nogle film optagelser, hvor Sir David Attenborough skulle vise, hvordan de store frigatfugle præderede på de ynglende havfugle. Den havde fået lov at ligge og blev nu brugt af alle der kom en tur til Little Tobago.
Ellers så vi nogle flotte Brown Booby (brun sule) og så hvid og mørk fase af Red-footed Booby (Rødfodet sule) og jeg spottede meget kortvarrigt, hvad der sandsynligvis var fire delfiner ude i havet. Der dukkede en tropikfugle mere op, og den havde et par rigtig lange forlængede halefjer, så det lykkedes at få ser hele to individer, af en af de fugle vi havde håbet på.
Det var noget mere besværligt, at komme i båden da vi skulle tilbage. Bølgerne kastede den nærmest rundt ved landgangsbroen. Men efter nogen tid og koordinering ifht. bølgerne var alle ombord og klar til, at se nogle koraller og fisk. Vi skulle ikke snorkle, men kunne klare det fra båden der havde glasbund og selvom vandet ikke var krystal klart så kunne man uden problem se nogle spændene koraller – bl. a. den kæmpestore Brain Coral, der var et par tusinde par gammel.
Der var mange fisk og mange forskellige slags. Flere af dem var også med flotte gule og blå farver. Guiden havde sit hyr med, at nå at fortælle, hvilke arter vi så, da der sad to danskere og tre meget ivrige piger fra Trinidad og udpegede fisk. Det blev også til en haj. Vi ved dog ikke hvilken og så lå den død på bunden nær et fiskegarn! Fiskegarnet var dog ikke i brug, men lignede noget der var revet løs og nu havnet dernede mellem korallerne.
Eftemiddagen tilbragte vi på Blue Waters Inn, hvor vi foretog os meget lidt. Det blev ind lille tur rundt på grunden for, at se om der var lidt fugle, hvilket der ikke rigtig var. Så brugte vi noget tid i vandet og skvulpede lidt rundt. Så sad vi foran vores værelse og forsøgte at artsbestemme en lille kolibri, der ind i mellem kom til ‘vores’ feeder, men den var hver gang væk i løbet af 0,5. Vi satser på at få den id’et i morgen.
Aftensmaden var i dag klart bedre end fredagsbuffeten og så mættede det helt vildt meget og det var kun mig, der fik desert! Forretten var en god krydret græskar/majssupper. Til hovedret fik Bente Mahi-Mahi, som vi har fået et par gange tidligere på turen (det har vi så muligvis kaldt alt muligt andet, men nu ved vi det er Mahi-Mahi). Det er en glimrende fisk, der også hedder Dolphin, men for alt i verden ikke må forveksles med pattedyret – alstå Delfin. Hun fik ‘risotto’ til. Jeg fik en grillet ananas og kylling, der var dejlig stærkt krydret med kartoffelmos.
Da vi var godt mætte og efterhånden ved, at være trætte skulle der kun en enkelt Mud Slide og en Yellow Bird til, at vi kom i rigtig god stemning og så kom ‘overtjerneren’ – med regningen klar – og spurgte om vi skulle have mere. Vi takkede nej fik skrevet under. Det viste sig så, da vi kiggede på prisen, at de nu igen havde taget for meget! Det viste sig, så at det havde de ikke – vi havde bare fået den forkerte regning – som jeg uden og blinke naturligvis havde underskrevet.
Nå men det hele blev løst uden nogle problemer.

1 thought on “Ian Flemming, Sir David Attenborough og en tropikfugl med rødt næb”

  1. I har godt nok oplevet meget og nu vender I næsen hjemad !
    PS ! vi havde flyvende Havørn hen over huset i dag omkring kl.11.00 dansk tid, så vi oplever også noget……

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.