This post is also available in: English

Everglades drive-through

Drive-through er måske ikke den helt rigtigte betegnelse da vi kørte samme vej ind som vi kørte ud af Everglades. Vi havde ikke mange timer til rådighed, så vores besøg i den berømte nationalpark i det sydlige Florida var kortvarigt.

Vi kørte de ca. 16 km fra vores hotel i Homestead til Ernest F. Coe Visitor Center. De første fugle vi så i nationalparken var en lille flok American Redstart. Der var også en flot Yellow-throated Warbler, der fouragerede i nogle træer. I centeret fik vi nogle tips til, hvor vi skulle køre hen for, at se nogle fugle når vi kun havde kort tid og gerne ville se andet en hejrer.

Efter at have passeret betalingsstationen og betalt 25$ kørte vi for alvor ind i Everglades National Park. 25$ lyder umiddelbart af meget, men da “billetten” gælder i syv dage er det egentlig helt ok. På den anden side er det dyrt for kun små tre timer, som vi havde tid til! Nå men pengene går til et godt formål – at drive nationalparken.

Der var ikke langt til Royal Palm Visitor Center, hvor vi var anbefalet at køre til, da der var et par trails vi kunne følge. I formidagsheden valgte vi at gå en tur ad  Anhinga Trail. Det er en meget fin og let tilgængelig sti med en boardwalk, der bringer besøgenden en lille rundtur ud gennem sumpen.

The Everglades og Florida er kendt for alligatorer. I nationalparken er der også godt skiltet med advarsler og henstillinger om, at holde god afstand til alligatorerne. Man skulle holde sig til midten af stien og minimum fire en halv meter til alligatorer! Vi havde ingen planer om nærkontakt – i hvert fald ikke af tredje grad – men vi håbede da at få nogle alligatorer at se.

Nærkontakt med alligatorer

Det er så rimeligt svært at holde sig mere end fire en halv meter fra dyrene, når de vælger at lægge sig helt op til kanten af stien eller ligefrem på den!

Den første vi mødte lå og lurede (muligvis slappede den bare af) helt op til stien, så selv om man gik midt på stien, så var respektafstanden overskredet. Efter et par hurtige fotos listede vi os skyndsomt videre, for blot lidt længere fremme, at møde et andet individ. Den havde valgt, at ligge sig mere eller mindre på stien. Så er det altså svært at overholde diverse afstande. I øvrigt bestemte alligatoren kort efter, at den nu skulle over på den anden side af stien.

Undervejs mødte vi to park rangers, der var ude for at tælle alligatorunger. Den ene af dem, havde dagen før set 14 små unger tæt ved. De var meget hyggelige og snaksagelige, og ville gerne svare på vores spørgsmål. De fortalte at det altid er en god idé, hvis man opdagede en alligatorunge, som det første at tjekke de nære omgivelser for at have styr på, hvor moren var. Hun bliver nemlig sammen med ungerne og forsvarer dem. Vi fik også at vide, at alligatorerne var spredt over hele området på grund af høj vandstand i området – “the gators are spread all over”.

Små nuttede unger

Lidt efter takkede vi for snakken og gik videre. Men efter ikke meget mere end 20-30 meter spottede Uffe et par små fine, søde og nuttede alligatorunger ved siden af stien.

Vi gjorde som vi lige havde lært, men kunne ikke se nogle mor. Vi fik fat i de to park rangers og fortalte, at vi havde fundet nogle unger.

Sammen stod vi og kiggede på ungerne, som man kunne høre sige nogle fine diskrete lyde. De to rangers gik tættere på og begynde at fotografere med deres mobiltelefoner og ærgerede sig iøvrigt over de ikke havde taget rigtig kamera med. De morede sig over, hvem af dem der skulle gå tættest på, for at få nogle gode fotos, og så var det at vi opdagede moren! Den havde lige akurat hovedet over vandspejlet – med en unge siddende ovenpå.

Det var rigtig spændende, at se og være så tæt på noget så facinerende. Men samtidig blev man mindet om, at man godt nok skal være opmærksom, hvilket blev yderligere understreget da den voksne alligator lige gav et smæk med gabet for, at markere stop – ikke længere!

Fuglene

Vi så også lidt fugle i løbet at formmidagen. På grund af heden og at det stadig var tidligt i fuglenes efterårstræk, blev det dog ikke til så mange. De mest interesante var en meget fin Blue-grey Gnatcatcher og en flot White-eyed Vireo. En karakterfugl var Great Egret (Sølvhejre), der sås alle vegne.Det blev også til flere Eastern Kingbird og så sluttede vi af med en flot gammel Bald Eagle da vi netop havde forladt The Everglades og begyndte turen mod lufthavnen.

Alle fotos og video © Bente Steffensen and Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.