This post is also available in: English
Snedybdenn! |
Sneen dalede stille og roligt da vi var fremme ved stien, der skulle føre os op til toppen. Frosten bed i kinderne da vi kiggede mod toppen, der lige akkurat kunne skimtes gennem den faldende sne. Snedybden på stigningen var større end forventet, men ikke dybere end det var til at håndtere. Vi begyndte opstigningen.
Omkring fem minutter senere stod vi på toppen, hvor sigten ikke var den bedste og kun med god vilje kunne Østersøen skimtes mod nordøst. Der var nærmest near-whiteout på Aborrebjerg – der med sine 143 m.o.h. er den højeste tinde på Høje Møn – og derfor begyndte vi den krævende nedstigning kort efter.
Vel nede ved havniveau – og det i bogstavelig forstand – kunne vi efter en hurtig tur rundt på Klintholm Havn også konstatere, at her skete, der heller ikke meget i dag. Selv mågerne var fåtalligt og holdt lav profil…
UDA 09-02-2013, kl. 14.03 (UT)
Udsigt fra Aborrebjerg. Østersøen kan med meget god vilje skimtes i baggrunden. |
Klintholm Havn |