This post is also available in: English

Det kunne jo være, at der var noget

Egentlig var planen at jeg fredag d. 2. december skulle i haven – ikke for at ringmærke lidt fugle – men for at beskære nogle af havens træer og buske (hvilket i øvrigt skulle forbedre ringmærkningen). Bente var allerede i gang på hjemmekontoret, da jeg besluttede mig for lige at køre en lille tur ud til Nyord og se om der var noget. 

Det var overskyet og næsten vindstille, men mod vest, over Sjælland hang nogle bygeskyer. Jeg stod i fugletårnet på Nyord og tjekkede engene for fugle. Der var stadig en del Pibeænder (Mareca penelope), lidt Krikænder (Anas crecca) og en enkelt ung havørn (Haliaeetus albicilla). I Ulvshale Løb lå en flok Spidsænder (Anas acuta) på et par hundrede stykker. Men ellers var der ikke det store og jeg besluttede at trille videre. 

I bilen kom jeg i tanke om, at der forleden var set en Sibirisk Drossel (Geokichla sibirica) et sted i Holland. Måske skulle jeg tage en runde ved Nyord Kirkegård og tjekke om der var dumpet en sjov drossel ned. Med Nyord Kirkegård menes der i virkeligheden den lille lund, der ligger umiddelbart op til selve kirkegården. Lunden er altid værd at tjekke for spændende fugle, men jeg ville dog blive overrasket, hvis jeg faktisk fandt en sjælden drossel. Men drosler kan godt lide æbler – og i lunden ved kirkegården er der ofte solsorte og andre drosler, som fouragerer på nedfaldsæbler – så hvorfor ikke?

Himalayasanger!

Jeg befandt mig på nordsiden af lunden, og som så mange gange før, var jeg gået lidt ud af hjulsporet mod nordengen. Derfor er det muligt at tjekke det nordvestlige hjørne af engene. Det gav to Ravne (Corvus corax) og et par overflyvende Sangsvaner (Cygnus cygnus).

Klokken er ca. 9:30 og jeg vil gå tilbage mod lunden, da jeg pludselig hører et enkelt fuglekald længere væk! Noget i retning af tiwiid (det er ikke let at stave fuglestemmer). “Himalayasanger”! var min spontane reaktion, efterfulgt af et “nej, det kan ikke passe”?

Eller kunne det? Jeg hørte det kun én gang og ikke særlig højt. Men det lød meget som Himalayasanger og ikke som nogle af vores almindelige fugle. Jeg stod stille og lyttede, men der var meget stille, bortset fra nogle Grågæs (Anser anser) i det fjerne.

Himalayasanger (Phyllosscopus humei) er en rimelig sjælden fugl i Danmark, men i løbet af oktober og november, havde der været et mindre influx af arten (ca. 6 – 7 individer) forskellige steder i landet. Og så sent som i ugen før, så og hørte Bente og jeg arten ved Lille Vejlesø i Køge Bugt Strandpark (det var ikke os der fandt det individ). Med andre ord var det ikke helt usandsynligt – og jeg havde stemmen i frisk erindring. Men tvivlen opstod alligevel for jeg havde kun hørt ét fjernt kald – kunne jeg have hørt forkert? Der var kun en ting at gøre, og det var hurtigt at komme derhen, hvorfra jeg vurderede at kaldet måtte være kommet fra. 

Den er god nok!

Kort efter bevægede jeg mig stille og roligt ad trampestien gennem det nordlige skovbryn. Jeg stopper et par steder og lytter – men der er meget stille. Pludselig hører jeg kaldet igen – højt og tydeligt, og lige over hovedet på mig! Det samme tiwiid.

Denne gang kalder fuglen 3-4 gange. Jeg er ikke længere i tvivl – det er en Himalayasanger. Jeg kigger op og ser næsten med det samme en lille grålig fugl, der bevæger sig hurtigt, nærmest rykvis, rundt i træene ca. 3 – 4 meter oppe. Jeg når ikke at se meget, men den ligner en lille sanger og den har en tydelig øjenbrynsstribe. Jeg forsøger at tage nogle doku-fotos (kl. 08:35), hvilket jeg ikke var sikker på lykkedes. Den er ikke særlig samarbejdsvillig og sidder ikke stille. Derefter skynder jeg mig, at få mobilen frem og er klar til at optage kaldet – når og hvis den siger noget igen. Det gør den heldigvis og det lykkes at få en optagelse (kl. 09:37). Jeg konstaterer, at der nu er ca. syv minutter, siden jeg hørte fuglen første gang! Optagelsen kan høres herunder.

Udmelding af fuglen

Nu skal jeg have meldt fuglen ud, så andre også får mulighed for at få den – hvis altså den bliver længe nok i området.

Fuglen er tavs og jeg skynder mig at sende beskeden “HIMALAYASANGER nyord kirkegård” til Bente via WhatsApp (kl. 09:39) vel vidende, at hun sidder og arbejder og ikke kan smutte afsted. Hun svarer ti minutter senere med beskederne “Cool” og “De er åbenbart ret almindelige“ – med henvisning til vores obs i sidste uge.

Da jeg har sendt beskeden til Bente, ringer jeg til Per Schiermacker-Hansen (PSH) som den første. Jeg antager han befinder sig et sted på Østmøn, og derfor skal bruge længere tid på at komme til Nyord. Umiddelbart ingen reaktion, så jeg afslutter opkaldet. Jeg skal lige til at ringe til Ole Lund Jensen (OLUJ), da PSH i det samme ringer tilbage (kl. 09:40). Jeg sætter ham ind i situationen og han vil køre mod Nyord med det samme. Opkaldet varer 29 sekunder.

Derefter melder jeg den ud på BirdAlarm som Himalayasanger med teksten ”Nyord Kirkegård, fuglen set (relativt højt), hørt kalde flere gange (optaget), men ellers tavs” (kl. 09:40)”.

Jeg overvejede om jeg skulle melde den ud på Zello kanalen Birding Møn (Zello er en walkie-talkie app), men valgte i første omgang at undlade det (selvom jeg faktisk er “uddannet” inden for radiokommunikation – men det er en helt anden historie).

Der er stille og jeg ser kun 3-4 fuglekonger i træerne over mig. Nu ringer jeg til OLUJ (kl. 09:43), der bor på Ulvshale og fortæller ham om fuglen. Det opkald tager 45 sekunder. Nu vil jeg koncentrere mig om Himalayasangeren.

Første lokale birder ankommer

Efter nogle minutter begynder fuglen igen at kalde, men kun et par serier af 2-3 kald, men det er nok til at jeg får den lokaliseret. Den er nu på den anden side af trampestien – i et krat ud mod engene. Den bevæger sig stadig i korte hurtige ryk, men det lykkes mig, at se i hvert fald et vingebånd. Lidt efter taber jeg den af syne. Jeg ser dog mange andre vingebånd – desværre tilhører de fuglekongerne, som fouragerer omkring mig. 

Indtil videre har jeg været alene på lokaliteten. Jeg har brugt tiden på at få styr på, hvor fuglen er – jeg ved at PSH og OLUJ er på vej, og sikkert også andre. Samtidig forsøgte jeg at få set så mange dragtdetaljer som muligt. Jeg ser lang lys, hvidlig øjenbrynsstribe, mørk øjenstribe, et tydeligt vingebånd på de store armdækfjer – og jeg mener også, at jeg kan se antydningen af et mindre vingebånd på de mellemste dækfjer. Jeg optager et par små videoklip for at dokumentere habitaten samtidig med fuglen kan høres. Klokken 10:04 kommer OLUJ listende. Hurtigt udpeger jeg området, hvor senest har hørt sangeren, og giver ham en hurtig opdatering på situationen.

Det varer ikke længe før fuglen igen kalder. Heldigvis ser vi noget bevægelse i krattet, der hurtigt viser sig at være Himalayasangeren. Den har bevæget sig ned og sidder pludselig frit fremme på en gren omtrent en meter over jorden – kun 6-8 m fra os! Ole udbryder – “Øjenbrynsstriben når jo nærmest helt om i nakken”! Vi når begge at se fuglen rimelig godt før den forsvinder længere ind i krattet.

Flere fuglekiggere får hørt og set fuglen

PSH ankommer og bliver opdateret på situationen. Fuglen kalder tæt på det sted vi befinder os. Lidt senere ringer PSH til Niels Peter Andreasen (NPA) – der ikke er på BirdAlarm eller andre meldesystemer. Den næste, som dukker op er Bo Kayser (BK) og det varer heller ikke længe, før han også hører Himalayasangeren. 

Bo – der egentlig havde et andet ærinde – fortæller, at er første gang han er kørt en “omvej” på fem kilometer for, at se en sjælden fugl. Det grines der lidt af og vi bliver enige om, at han nu kan kalde sig for en twitcher. 

I løbet af formiddagen bevæger Himalayasangeren sig væk fra skovbrynet og længere ind i området. På et tidspunkt har den tilsyneladende flyttet sig helt over til de høje gamle grantræer, der står omtrent midt i området. Det virkede som om Himalayasangeren reagerede på den tiltagende – og kolde – vind fra det nordøstlige hjørne og søgte ind, hvor der var mere læ. Det gjorde vi også.

I mellemtiden er NPA ankommet og han når at høre fuglen kalde nogle få gange.

Vi havde ikke hørt fuglen i et stykke tid, da Leif Schack-Nielsen (LSN) var fremme på lokaliteten. Sammen med LSN var vi nu seks birders, der lyttede og ledte efter sangeren i forskellige dele af lunden – desværre uden held. Jeg hørte den muligvis fjernt en enkelte gang, men var ikke sikker.

Sidst på formiddagen havde fuglen været tavs længe og ingen hørte ikke mere til den, før den senere på dagen – ved 15-tiden – blev genfundet af Niels Bahl Andersen (NBA). Han hørte den ved granerne, hvor vi havde haft den senest.

Optagelser til TV Møn

Som et lille kuriosum kan det nævnes, at i løbet af formiddagen dukkede Sigurd fra TV Møn helt tilfældigt op. Desværre var Himalayasanger tavs, men Sigurd blev meget interesseret da han hørte, hvad der foregik. Faktisk resulterede det i at PSH, NPA og jeg deltog i nogle spontane TV-optagelser og fortalte lidt om oplevelsern og Himalayasangeren. Jeg har på nuværende tidspunkt ikke set, om der rent faktisk kom noget brugbart ud af optagelserne. Selv havde jeg ikke følelsen af, at det ville blive mit “TV gennembrud” og jeg konstaterede overfor de andre, at “det nok var meget godt, at det ikke var en landsdækkende kanal”!

Nu venter en godkendelse fra Sjældenhedsudvalget

De efterfølgenden fire dage besøgte jeg lokaliteten fra om morgenen og frem til en halv times tid før frokost. Himalayasangeren var stadig på plads – nogle gange mere aktiv end andre gange. Jeg fik optagelser af dens kald hver dag, og det lykkedes også, at få nogle enkelte dokumentationsfoto – dog ikke nogle fotos, der vil vinde priser.

De fleste lokale fuglefolk var forbi Nyord Kirkegård og fik fuglen. Det samme var flere tilrejsende fuglekiggere, der også og havde held med at høre fuglen. Det lykkedes også flere at få et glimt af fuglen.

Læs også om vores twitch af Hvidvinget Terne på Öland i Svømmesnepper, Hvidvinget Terne og et mislykket havneprojekt på Öland.

Vi måtte dog tilbage til København tirsdag eftermiddag, og jeg overlod jobbet med at følge sangerens ophold på Nyord til de lokale – og andre fuglefolk, der måtte komme forbi. Hjemme var mit job til gengæld at lave en SU-beskrivelse.

Himalayasanger er på den danske SU-liste, hvilket betyder, at artens forekomst i Danmark er så sjælden, at det kræver dokumentation, før fundet kan offentliggøres i Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) publikationer. Det er Sjældenhedsudvalget (SU) i DOF, der afgør om dokumentationen er tilstrækkelig til at fundet kan godkendes (læs mere om SU her). Hidtil er der 49 godkendte fund fra Danmark. Der er et enkelt er fra Møn (en fugl fundet af Anders Prehn i 2003) og dermed er fuglen jeg fandt den kun anden forekomst fra Møn.

Tilbage i København fik jeg lavet en beskrivelse mine oplevelser og af fuglen, jeg har lyttet mine lydoptagelser igennem, gennemgået slørede og uskarpe fotos, for at se om nogle kunne bruges. SU-beskrivelsen færdig – og nu håber jeg så at den godkendes af SU.

I skrivende stund så er Himalayasangeren stadig på plads ved Nyord Kirkegård (mandag d. 12. december).

Alle fotos, video og lydoptagelser © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.