This post is also available in: English
Fodtrin i skoven
På afstand så det ud som om der stod en dør på stien. Det var ikke en dør, men en afskærming, som skulle adskille os fra den forstilling vi forhåbentlig skulle opleve. Med forsigtige skridt nærmede vi os stille “døren”.
Der var helt stille i skoven – kun lyden af stilhed. Der trængte ikke meget lys ned gennem træerne. Fremme ved afskærmingen kiggede vi forsigtigt gennem nogle små åbninger – men der var ikke noget at se bagved…
Med en dåse fyldt med majskorn, gik Walter om på den anden side af afskærmingen. Han strøede nogle håndfulde majskorn ud på stien og kort efter var han tilbage foran “døren”. Forventningsfulde kiggede vi på hinanden. Ventetiden på aftenens optrædende begyndte.
Der gik et kvarter uden der skete noget. Måske skulle der ikke være en forestilling denne aften? Men så skete der pludselig noget! Vi kunne høre noget tæt på, men vi kunne ikke se noget. Det var lyden af fodtrin – noget bevægede sig langsomt gennem skovbundens tørre blade!
“Døren”.
Forestillingen
Spændingen steg og vi kiggede gennem “døren” – forestillingen skulle begynde.
En stor mørk fugl trådte ned på stien – Grey Tinamou. Den blev fulgt af en tinamou mere. De begyndte stille og roligt, at spise af de majskorn, som lå på stien. På få meters afstand fra os nød de den serverede mad, tilsyneladende uden at ænse de fire mennesker, der stod og betragtede dem.
Efter ca. ti minutter, havde de to fulge fået nok, og stille og roligt forlod de stien og forsvandt videre ned gennem skoven.
To tinamouer er netop kommet til foderpladsen. Grey Tinamou. Copalinga, Zamora, Ecuador.
Grey Tinamou. Copalinga, Zamora, Ecuador.
Kan man stille uret efter en fugl?
En af vores opgaver her i Copalinga (Fundacíon Jocotocos seneste reservat) er, at fodre tinamouerne og vise fuglene til turister. Fodringen sker dagligt mellem 16:30 og 17:00. Fra lodgen tager det fem til ti minutter at gå op til fodringspladsen – lidt længere, hvis der er fugle at se undervejs. Samtidig er det stejlt, så man skal lige sikre sig at man har alle gæsterne med.
Tinamouerne fodres naturligvis for, at gæstende fuglefolk får en mulighed for at se en art, der normalt er meget svær at få at se. Indtil videre har vi vist tinamouer til Kurt (USA), David (USA) – ja den David du kunne læse om i Flere fugle og mindre jord under neglene. Vi viste også en tinamou til en gruppe, der rejste med Sunbird Tours. De var meget begejstret for oplevelsen – også selvom det regnede en hel del under seancen.
Deltagere fra “Sunbird Tours” ser på Grey Tinamou. Copalinga, Zamora, Ecuador.
Om man så kan stille uret efter en fugl som Grey Tinamou? Tjaah, det er nok ikke noget jeg vil anbefale, selvom arten tilsyneladende har en eller anden form for tidsfornemmelse. Første dag så vi den dog ikke, måske fordi vi ikke ventede ret længe, da der var andre opgaver. Dagen efter ventede vi mindst et kvarter (jf. starten af dette indlæg) før to fugle dukkede op. De to efterfølgende dage, stod én fugl allerede på fodringspladsen og ventede på os. Til gengæld så vi ikke fuglene i dagene efter, selvom vi ventede i en halv time begge dage.
Så svaret er nej, hvis der er tale om en Grey Tinamou.
Lidt fakta om Grey Tinamou
Taksonomisk tilhører tinamouerne deres egen familie Tinamidae. Den seneste viden placerer familien i ordenen Struthioniformes, der også omfatter strudse, rheaer, cassowarier, emuer og kiwier. Rheaer er den nærmeste slægtninge.
Selvom Grey Tinamou er den største af tinamouerne (50 cm og hunner kan veje op til 2 kg) lever den et meget stille og diskret liv i regnskoven. Kombinationen er fjerdragtens farve og meget lidt lys i bunden af skoven, gør den meget svær at se. Den går stille og roligt rundt og ved forstyrrelser vil den løbe væk.
Regnen gjorde ikke oplevelsen mindre for deltagerne fra “Sunbird Tours”. Copalinga, Zamora, Ecuador.
Fra den anden siden af “døren”. Copalinga, Zamora, Ecuador.
Alle fotos og video © Bente Steffensen og Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.