Ørkenræs, mystiske linjer og en sommerresidens – vi ramte turistruten

This post is also available in: English

Alle fotos © Bente Steffensen og Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.

Vi ramte turistruten

Hola hola!” – lød det i bussens højtalerens da en meget veloplagt guide fra Peru Hop gik i gang med de praktiske informationer om busturen til kystbyen Paracas. Iført firmaets røde t-shirt, kasketten omvendt på hovedet fortalte han om de guidede ture man kunne booke og deltage i.

Vi var i marts 2019 efter godt en uges ophold i hovedstaden Lima på vej videre gennem Peru. En tur der skulle byde på ørkenræs, nogle mystiske linjer og inkaernes sommerresidens – eller med andre ord: vi ramte turistruten.

Vi rejste med Peru Hop på turistruten. Guiderne er veloplagte og har styr på logistikken. På dette tidspunkt har vores veloplagte guide smidt kasketten. Peru, marts 2019.
Vi rejste med Peru Hop på turistruten. Guiderne er veloplagte og har styr på logistikken. På dette tidspunkt har vores guide smidt kasketten. Peru.

Vær ikke en typisk turist…?

Vær ikke en typisk turist… er Peru Hops motto. Rejseformen er nok lidt anderledes end den “typiske” grupperejseturist, hvor alt er booket hjemmefra. Og nej selvom vi havde ramt turistruten var det heller ikke den type turister, vi mødte på vores ture med Peru Hop.

Der var det unge østeuropæiske kærestepar, som var på deres første større rejse sammen. Der var de tre unge danske piger, der var på den ”obligatoriske” dannelsesrejse efter gymnasiet. Der var de fire tyske mænd i start-30erne, og så var der den ældre amerikanske hippie, der for 50 år siden helt sikkert havde været med til Woodstock festivalen, men som sandsynligvis ikke kunne huske andet end nogle tågede billeder. Og endelig var der det midaldrende par fra Danmark, der havde taget et år ud af kalenderen for at se på fugle i Latinamerika.

En blandet forsamling – og så alligevel ikke. Det var overvejende turister tilhørende backpacker-segmentet – primært unge mennesker fra Europa og Nordamerika, der rejser med Peru Hop. Nogle rejste i flere måneder mens andre rejste i én eller nogle få uger.

Men det var nu nok alligevel den typiske (backpacker) turist som vi mødte. Det var de samme seværdigheder og ture som vores medrejsende i busserne havde besøgt eller skulle besøge, og som alle andre turister i Peru besøger. En ting var sikkert, det var første gang på vores rejse, at vi havde ramt turistruten i Sydamerika.

Nemt og fleksibelt

Peru Hop blev startet i 2013 med idéen om at skabe en alternativ måde at være uafhængig og stadig rejse sikkert rundt i Peru. Og uanset hvad, så er der er ingen tvivl om, at det er nemt, trygt og fleksibelt at rejse med Peru Hop, hvis du alligevel rejser på turistruten. Du kan læse mere Peru Hop på deres hjemmeside

Det er et hop-on, hop-off system, hvor man med bus – og det er nogle fine busser – kan rejse fra Lima med flere stop undervejs og afslutte rejsen i La Paz, Bolivia. Rejseetapen booker du online og du kan ovenikøbet gøre det fra dag-til-dag. Det er smart, hvis du af en eller anden grund vil blive længere på en af destinationerne – fx at du lige må have en fest mere med. Eller du i Arequipa alligevel beslutter dig for at tage en dagstur til Colcadalen (Colca Canyon) før turen går videre mod Cusco.

Undervejs i bussen hjælper guiderne med at booke overnatning eller ture, hvis du endnu ikke selv har gjort det. Og naturligvis kan du få rabat på aftensmaden hos nogle af de lokale restauranter eller ”a free beer” på udvalgte barer.

Vi rejste med Peru Hop fra Lima med stop og overnatninger i Paracas, Huacachina, Arequipa og sluttede i Cusco. Og vi må sige, at det fungerede ganske upåklageligt, guiderne var imødekommende og hjælpsomme. Det kan forekomme en smule kaotisk når et hold venter på bussen videre imens andre venter på bussen, der skal tage dem på dagens guide tur i lokalområdet. Selv da vi oplevede ”overbookning” skaffede de hurtigt en ekstra bus og koordinerede busbytte.

Ørkenlandskabet i Paracas National Reserve er et yndet turist- og udflugtsmål. Paracas, Peru.
Ørkenlandskabet i Paracas National Reserve er et yndet turist- og udflugtsmål. Paracas, Peru.

Pingviner ud fra Paracas

Godt og vel tre timers kørsel syd for Lima finder man den lille havneby Paracas. Hvert år besøges byen i Ica regionen af mange turister. Byen er udgangspunkt for ture til Ballestas-øerne og Paracas National Reserve.

Netop Ballestas-øerne – der også kaldes ”den fattige mands Galapagos” – var vores mål. På øerne, som det tager ca. 45 minutters at sejle ud til, lever der en masse søløver og fugle. Udover tre arter skarver, inkaterne og sule lever der også pingviner – Humboldtpingviner. Vi havde set to pingviner tidligere (læs: Tre intense fugledage i Peru) men kun kortvarigt, og nu håbede vi på at se dem bedre.

Man kommer tæt på dyrelivet. Søløver, Ballestas-øerne, Peru.
Man kommer tæt på dyrelivet. Søløver, Ballestas-øerne, Peru.

Vi havde gennem Peru Hop booket en morgentur ud til øerne. Hele turen tager to timer og foregår i nogle store hurtiggående motorbåde. Det er ikke tilladt at gå i land på øerne, der er udlagt som naturreservat, men man sejler tæt på klippekysterne så man kommer rimelig tæt på fuglene og søløverne.

Turen til Ballestas-øerne foregår med hurtigsejlende motorbåde. Stillehave, Paracas, Peru.
Turen til Ballestas-øerne foregår med hurtigsejlende motorbåde. Stillehavet, Paracas, Peru.

Selv om guiden ombord fortalte om øernes historie og hvilke fugle man så, så var der ikke tale om en fugletur. Det var en sightseeingtur a la havnerundfarten i København (og andre storbyer), men det var den måde vi kunne komme ud på noget der mindede om en pelagic fugletur.

På trods af at vi befandt os på en båd tætpakket med non-birder turister så fik vi set masser af fugle på turen, og der var også nogle få pingviner.

Inkaterner (Larosterna inca) og Blåfodet Suler (Sula nebouxii). Ballestas-øerne, Peru.
Inkaterner Larosterna inca og Blåfodet Suler Sula nebouxii. Ballestas-øerne, Peru.
Humboldtpingviner (Spheniscus humboldti). Ballestas-øerne, Paracas, Peru.
Humboldtpingviner Spheniscus humboldti. Ballestas-øerne, Paracas, Peru.

Sandboarding og ørkenræs

En lille times kørsel fra Paracas ligger den meget lille by Huacachina. Den kaldes også Huacachina Oasis fordi byen ligger som en lille oase omgivet af nogle af Sydamerikas største klitter.

Aftenstemning ved en oase på turistruten. Haucachina Oasis, Peru.
Aftenstemning ved en oase på turistruten. Huacachina Oasis, Peru.

Jeg kan lige så godt sige det med det samme – det er ikke et sted for os! Hele vejen rundt om den lille sø lå der restauranter, barer samt hoteller og hostels i alle prisklasser. Vi var der sådan set også kun fordi vi rejste med Peru Hop og derfor var nødsaget til en overnatning.

Hvad laver man så i Huacachina? Man kører ørkenræs, sandboarder – og så fester man selvfølgelig! Hvis vi havde været i tvivl før, så var vi det ikke nu – vi befandt os på turistruten.

Venter på næste sandboarder, der er på vej ned ad klitten. Haucachina Oasis, Peru.
Venter på næste sandboarder, der er på vej ned ad klitten. Huacachina Oasis, Peru.

Men vi ville ikke være sådan nogle sure kedelige midaldrende typer, der bare brokker sig over ungdommen, der lever livet og har det lidt sjovt. Derfor overgav vi os og tog på ørkenræs. I en times tid ræsede et utal af store larmende sandbuggyer rundt i sandet, op og ned ad stejle klitter. Rundt omkring ”surfede” folk ned ad stejlebakker – de fleste liggende – på sandboards (det samme som et snowboard). Det hele sluttede af med en flot solnedgang.

Og for at gøre en lang historie kort, så satte vi den dag et rigtig stort klimaaftryk i sandet inden mørket faldt på. Men det var helt vildt sjovt!

Nu var vi jo på turistruten - så vi gjorde som de andre og prøvede sandboarding. Haucachina Oasis, Peru.
Nu var vi jo på turistruten – så vi gjorde som de andre og prøvede sandboarding. Huacachina Oasis, Peru.
Efter at have ræset rundt i klitterne og sat et stort klimaaftryk, var det tid til at se solnedgangen. Haucachina, Peru.
Efter at have ræset rundt i klitterne og sat et stort klimaaftryk, var det tid til at se solnedgangen. Huacachina, Peru.

Pisco sour og nogle mystiske linjer

Den næste dag rejste vi efter en times forsinkelse, videre fra Haucachina mod den ”hvide by”Arequipa. Forsinkelsen og minibussen skyldtes den føromtalte overbookning, men det betød bare at vi kunne nå en tur i svømmepølen.

Allerede efter et kvarters kørsel havde vi etapens første indlagte stop: Rundvisning og pisco smagning på et destilleri i byen Ica. Pisco sour er en alkoholisk cocktail af peruviansk oprindelse som man kan få alle vegne i Peru.

Efter rundvisningen, hvor vi fik et indblik i fremstillingsprocessen, blev vi linet op foran stedets bar. Det var tid til prøvesmagning. Ud over at smage forskellige slags pisco sour smagte vi også pisco vin. Noget af det var bedre end andet, men vi var glade for, at det ikke var os der skulle være chaufør de næste mange timer.

Det var et meget tørt og ensformigt ørkenlandskab vi kørte igennem. Enkelte steder langs ruten var der nogle, der optimistisk forsøgte at dyrke jorden. Men det så håbløst ud, og det gjorde det ikke bedre at der flød med affald alle vegne.

Nogle timer senere skulle vi skifte fra minibussen og over i en stor dobbeltdækkerbus. Vi holdt midt ude i ingenting. Landskabet var stadig tørt og goldt. Den anden bus var endnu ikke ankommet, hvilket betød at vi havde tid til at strække ben.

Det var dog ikke et hvilket som helst sted midt i ingenting. Vi befandt os i Nascaørkenen.  Stedet med de mystiske linjer på jorden – de berømte Nascalinjer.

En af de berømte Nascalinjer - "Hænderne". Nascaørkenen, Peru.
En af de berømte Nascalinjer – “Hænderne”. Nascaørkenen, Peru.

Inkaelitens sommerresidens

I inkaernes historiske hovedstad Cusco sagde vi tak for turen og ”hoppede” af Peru Hop. Og selvom vi tilbragte flere dage i Cusco nåede vi ikke forbi selskabets kontor for at hente vores gratis Peru Hop t-shirts.

Det havde taget to meget lange etaper i bus at komme frem. Undervejs havde vi tilbragt nogle dage i Arequipa. Her er der ikke mange fugle, så for os blev det blot et stop på turistruten.

I Cusco er der også mange turister. Som nævnt var det inkaernes hovedstad, hvilket naturligvis tiltrækker turister. Men Cusco er samtidig byen man skal igennem for at opleve Perus absolut største turistattraktion – Machu Picchu.

Machu Picchu, der i 1983 blev opført på UNESCO’s verdensarvsliste, blev opført som et refugie for inkaernes elite – en slags sommerresidens for lederne. Jeg tror stort set alle turister der har været der har billeder af den nærmest ikoniske udsigt, hvor man ser ned på ruinerne. Og allerede inden vi begyndte vores rejser, havde vi besluttet at besøge Machu Picchu. Ud over den historiske betydning så er bjergene og dalene omkring faktisk et udmærket fugleområde.

Buserne fragter turister i pendulfart mellem Aqua Calientes og Machu Picchu. Vi valgte at gå hele vejen op og samtidige kigge på fugle. Turistruten, Machu Picchu Trail, Machu Picchu, Peru.
Busserne fragter turister i pendulfart mellem Aqua Calientes og Machu Picchu. Vi valgte at gå hele vejen op og samtidige kigge på fugle. Machu Picchu Trail, Machu Picchu, Peru.

Vores besøg faldt udenfor højsæsonen og det skal vi nok være glade for – for der var mange mennesker – så der må virkelig være trængt med plads i højsæsonen, selvom der er indført et kvotesystem for selve ruinbyen. I højsæsonen må der være meget trængsel – ikke bare ved selve Machu Picchu – men også i den lille by Aqua Calientes for foden af Machu Picchu og på The Inka Trail.

Vi var glade for at vi så den ikoniske udsigt uden for højsæsonen. Machu Picchu, Peru.
Vi var glade for, at vi så den ikoniske udsigt uden for højsæsonen. Machu Picchu, Peru.

Malurt i bægeret

Men der er også udfordringer, og derfor er der også malurt i bægeret. Den massive turisme slider på området og omgivelserne. På trods af kvotesystemet lukkes der dagligt mange flere besøgende ind end der anbefales af UNESCO. Og det vil kun blive værre i fremtiden, da der fortsat er planer om at bygge en lufthavn meget tæt på Machu Picchu. Det forventes, at besøgstallet vil stige fra omkring 1,5 mio. til omkring 3 mio. besøgende årligt.

En så massiv stigning kan få konsekvenser – ikke kun for selve Machu Picchu, men også for lokalbefolkningen og naturen. Det er en situation fyldt med dilemmaer og det kan der skrives mange artikler om – noget som vi måske kan komme ind på en anden gang. Men du kan læse mere om det i bl.a. Politikens artikel: Ny Machu Picchu lufthavn: Unesco frygter for ruinbys fremtid eller i denne artikel i The Guardian: ‘It would destroy it’: new international airport for Machu Picchu sparks outrage ).

Vi fik set Machu Picchu og det er et meget flot og imponerende sted. Og den ikoniske udsigt skuffede heller ikke, og det var næsten som om man havde været der før.

Machu Picchu er flot og imponerende sted. Turistruten, Machu Picchu, Peru.
Machu Picchu er et flot og imponerende sted. Machu Picchu, Peru.

Alle fotos (og video) © Bente Steffensen og Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.