The Nanoose Naturalist

This post is also available in: English

Torsdag – 11.09.2008 (skrevet 12.09.2008 PDT)
Laplandsværlinger er sjældne her på egnen så vores obs fra i går synes de lokale birdere er meget interessant. Vi har også hørt, at der er blevet set nogle på en ø lidt syd for og nogle ved Victoria.

Helen og Hans havde inviteret med til den lokale naturforenings – Nanoose Naturalist- månedlige møde. Der var en lokal fotograf, som skulle vise nogle af sine billeder. Vi blev hentet 6:35 p.m. – meget præcist og så kørte vi til Nanoose Library. Hans var deres ‘Projector man’, så han skulle helst være der i god tid med sin laptop. Inden mødet fik vi lige hilst på nogle af de øvrige deltagere og så viste Helen os selve biblioteket som hun har nøgle til, da hun arbejder der som frivillig. Det er et lille privat bibliotek i en gammel bjælkehytte, med pejs og et par store bløde sofaer. Det var et rigtig hyggeligt sted, hvor vi sagtens kunne se hvordan man kunne forsvinde langt ind i en bog foran den knitrende ild en kold vinterdag.

Men mødet skulle starte og omkring 30 – 35 deltagere (hovedsagligt pensionister) sad klar. Allerførst blev vi officielt præsenteret af Hans og vores mange iagttagelser blev fremhævet – især lapværlingerne – og så blev der klappet!!! Der var dog også en gæst fra Nanaimo og her klappede man også.
Første del af mødet var business delen, som Helen hele tiden sagde at den var ofte lang og kedelig og at man kunne gå en tur i mens. Men vi havde hele tiden sagt, at det gjorde ikke noget, for så kunne vi jo opleve hvordan det foregik. Det tog en dog under en time og det var formanden, som gav status og forskellige ting. Derefter var der nogle af de øvrige deltagere, som rejste sig om kom med et lille indlæg – bl.a. omkring en strandrensingsdag og Roger Taylor, som fortalte om en pelagic trip på Stillehavet den anden dag. Så var der pause og vi fik en kop hed te og en småkage og fik snakket med nogle af de andre på mødet.

Efter pausen skulle Tony så vise sine billeder. Det var især hans billeder af bald eagles, som bader og nogle kolibrier. Det var godt nok nogle suveræne billeder – de skal ses, det kan ikke beskrives. Men det var samtidig en lidt sjov oplevelse, for billederne kom ikke i nogle bestemt orden, cursoren var hele tiden midt på skærmen og så blev billederne kommenteret undervejs.
Da han var færdig blev der ryddet op, hvilket gik ganske hurtigt, men vi nåede da at få snakket med nogle flere.

Da vi blev sat af på Reef Rd, blev vi inviteret til middag på tirsdag hos Helen og Hans og det sagde vi naturligvis jatak til. Men Hans gjorde lige opmærksom på, at det bare blev noget simpelt – homemade piza. Men det var helt fint med os, det er jo meget praktisk da det er vores sidste aften her i Nanoose, så der skal jo bare gøres rent og ryddes op den dag, så er det meget rart at vi ikke behøver tænke på maden den dag.
B&U.