This post is also available in: English
Fredag 3. november.
Det er i dag Panamas uafhængighedsdag – dagen, hvor landet blev adskilt fra Colombia. Dagen er derfor en national fridag – dog ikke for dem der arbejder inden for turisme, hvilket jo er godt for os.
Forberedelserne har stået på længe og vi har på hele turen set det panamanske flag alle vegne – på huse, på biler og selv på broer der er ved at blive bygget. Det er nu også et flot flag. På Canopy Tower er flaget også kommet på i dagens anledning.
På Canopy Tower starter dagen med at obse oppe fra observation deck, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over regnskoven, man kan se Panama City Skyline og man kan se noget af Panamakanalen.
Til at begynde med var der ikke mange fugle så der var tid til at nyde morgenkaffen og udsigten. Men så begyndte fuglene at dukke op og det blev til flere good bird that one. Vi så både Green Shrike-Vireo, Scarlet-rumped Cacique og Cinnamon Woodpecker ganske godt.
Efter morgenmaden kørte vi til Old Gamboa Road nær Panamakanalen. Det var samme hold som i går.
Ved den lille sø, hvor vi parkerede så vi bl.a. Boat-billed Heron og Lesser Kiskedee.
Den gamle vej er mere en trail end en vej og man må kun færdes til fods. Det tog et par timer at gå 500 meter før vi vendte om og begyndte at gå tilbage til bilen. Men vi fik vi også set og hørt flere good birds. For at nævne nogle – Jet Antbird, White-bellied Antbird, Southern Bentbill, Blue-capped Manakin og Olivaceous Picolet og meget mere.
Da vi var næsten fremme ved bilen spottede Bente den lille isfugl American Pygmy Kingfisher (kingfisher er isfugl på dansk) sidde flot fremme på en gren. Tim – der var vendt om noget tidligere – havde haft en Grey-headed Kite rastende lige over bilen. Den dukkede heldigvis op igen lige som vi skulle til at køre hjem.
Da vi var tilbage og oppe for at få noget at drikke spottede Bente en af vores absolutte targetarter – Blue Cotinga. Det var en han og hold op en flot fugl det er – og så er den blå. Se selv Bentes foto af fuglen neden for.
Henover middag og først på eftermiddagen tilbragte vi op toppen af Canopy Tower og kiggede primært efter rovfugletræk og snakkede lidt med Katrina – the hawk counter – der registrerer rovfugletrækket, som passerer Canopy Tower.
Lidt Landsvaler passerede og en Lesser Swallow-tailed Swift fløj rundt om tårnet et stykke tid. Rovfugletrækket var der ikke rigtig gang i. Det var mest lokale gribbe og et par Short-tailed Hawks der opholdt sig i området. Nogle få Turkey Vultures, en Vandrefalk og en Dværgfalk passerede som på egentlig træk mens vi var der. Det skyldtes muligvis det tordenvejr, der passerede nordfra. Og måske fordi, der tidligere på ugen var trukket 900.000 – ja næsten én million – forbi Ancon Hill ved Panama City.
Og så var der også den fine Black-breasted Puffbird, der sad fint tæt ved tårnet.
Eftermiddagens tur gik til Ammo Ponds. Et vådområde ved Panamakanalen. Vi birdede dog kun en meget lille del. Targetarten var White-throated Crake, der er en lille art rørvagtel – og de opholder sig altid godt skjult. Vi hørte nogle og efter nogen tid lykkedes det os faktisk at se to til tre stykke rimeligt godt. Men ellers var der ikke så meget på den tur. Vi fik dog set Rufescent Tiger-Heron, Straited Heron, Purple Gallinule og Band-rumped Swift.