Havets papegøje

This post is also available in: English

Med campervan i Norge (del 1)

Cama Coche skulle luftes

Cama Coche – vores campervan, eller bussen som vi også kalder den – skulle luftes hen over sommeren 2022. Spørgsmålet var om den skulle mod sol, varme og eksotiske lokaliteter, der lokkede mod syd – eller mod nord, der lokkede med lyse aftener, millioner af myg og mulighed for regn, slud og blæst. Vi valgte det sidste!

Men for ikke bare, at køre rundt på må og få, overvejede vi forskellige destinationer. Vi havde ikke uanede mængder af tid, så der var grænser for, hvor langt vi ville køre. Så hvordan sættes kursen? Efter en fugl naturligvis og feriens target-art blev havets papegøje – Søpapegøjen!

Det nærmeste sted fra Danmark, hvor der er rigtig gode muligheder for at se og opleve Søpapegøjer – eller Lunde, som er artens danske navn – er på den lille norske ø Runde. Her finder man artens sydligst beliggende norske ynglekoloni, og der skulle vi hen.

Har du læst om vores oplevelser med campervans i Pintxos, to campervans og en Murløber?

Havets papegøje. Lunde på Runde.
Havets papegøje. Lunde på Runde, Norge.

Helleristninger og en olympisk skihopbakke 

Da øen Runde ligger sydvest for Ålesund i Norge, en køretur på ca. 1200 km fra København, delte vi den op i et par etaper. Så var der også tid til at opleve andet end svenske og norske veje.

UNESCO Verdensarv

I Sverige besøgte vi Tanums Hällristininger ved Tanumshede i Bohuslän. Området er udpeget som verdensarv af UNESCO på grund af de mange helleristninger – eller petroglyffer – der findes i området. Der har vi været for mange år siden, men denne gang besøgte vi et par andre lokaliteter, og dermed også nogle andre helleristninger. Det er altid meget spændende og interessant at se de billeder som mennesker for flere tusinde år siden har skåret eller ridset på store flade sten. Læs mere om Tanums Hällristininger.

Et lille udvalg af mange helleristninger. Tanums Hede, Sverige.
Et lille udvalg af mange helleristninger. Tanums Hede, Sverige.

Efter en overnatning på en lille hyggelig campingplads ved Mindesund, en lille times kørsel nordøst for Oslo, fortsatte vi videre gennem Norge. I Norge er der en del betalingsveje, så det var ikke kun den flotte norske natur vi passerede, men også en del betalingsstationer. Heldigvis registreres passagen ved at bilens nummerplade fotograferes, og man behøver derfor ikke at standse hver gang. Til gengæld havde vi ingen idé om, hvor meget vi på et senere tidspunkt skulle betale!

Og nu over til sporten

I Lillehammer var det tid til proviantering. Byen er omgivet af fjelde og ligger ved Norges største sø Mjøsa. Lillehammer er et populært vintersportssted, og byen var i 1994 vært for Vinter OL – i øvrigt samme år som Tanums Hällristininger blev udpeget som verdensarv.

Vi fik fyldt vores lager op med bl.a. kneipe og brunost og benyttede lejligheden til at se det olympiske anlæg, hvor konkurrencerne i skihop blev afviklet. For dem der ikke lige husker det, så var det tyskeren Jens Weissflog, der dengang vandt OL-guldet på den store bakke foran Espen Bredesen (Norge) og Andreas Goldberger (Østrig). Se flere skihop resultater fra Vinter OL 1994.

Den store bakke og lille bakke. Det Olympiske skihopanlæg i Lillehammer, Norge.
Den store bakke og lille bakke. Det Olympiske skihopanlæg i Lillehammer, Norge.

Artiklen fortsætter under denne Annonce

Ålesund

Næste formiddag ankom vi friske og veludhvilede til den billedskønne by Ålesund i Møre og Romsdal. Vi havde overnattet ved Fjellstova skihotel øst for Ålesund, hvor de havde en fin lille plads til campervans. Pladsen var betydelig mindre end den vi boede på de efterfølgende nætter i Ålesund. 

Selve Ålesund er en lille by omgivet af vand. Men hvad den ikke har i størrelse, har den i hygge og charme. Byen er kendt for sin arkitektur. Der er masser af tårne, spir og middelalderlig udsmykning og pastelfarvede bygninger. I 1904 brændte det meste af byen ned, for derefter at blive genopbygget i jugend stil, der var meget populær på den tid. I dag finder man flere caféer, restauranter og butikker i mange af de gamle bygninger. Du kan også besøge Jugendstil centeret eller byens akvarie. Du kan få mere inspiratione til Ålesund og Sunnmøre vi visitnorway.com.

Du må ikke snyde dig for at tage de 418 trappetrin fra Byparken op til udsigtspunktet på fjeldet Aksla, der rejser sig over byen. Fra toppen – ca. 189 m.o.h. – er der den flotteste udsigt over byen og de omgivende fjorde og fjelde – også kaldes Sunnmørealperne. Og hvis du er heldig, så har alle turisterne fra cruiseskibene i havnen valgt at gøre det samme.

Ålesund, Norge.
Den flotte udsigt over Ålesund.

Lunde på Runde

Vi så en Lunde på Runde! Faktisk så vi mange, men præcis hvor mange ved vi ikke, men der var stadig tusindvis i slutningen af juli. Der yngler over 50.000 par havfugle på Runde og rigtig mange af dem er Lunder.

Voksne Lunder, der venter i kolonien. Lunder yngler i huler som de udgraver i græstørvelaget på de stejle skråninger.
Voksne Lunder, der venter i kolonien. Lunder yngler i huler som de udgraver i græstørvelaget på de stejle skråninger.

Fra Goksøyr Camping tager det en times tid at vandre op over øen til fuglefjeldet, hvor bl.a. Lunder, Lomvier og Suler yngler. Det var koldt, blæsende med regnbyger, men da vi om eftermiddagen så de første Lunder på nogle klipper under os, så var det hele turen værd. Der lå mange flere ude på vandet, men vi måtte have teleskopet på, før man tydeligt kunne se at mange af “prikkerne” var Lunder og ikke kun Lomvier.

Hvis man rigtig vil opleve Lunderne så skal man være oppe ved kolonien om aftenen – og ved udsigtpunktet Lundeura er de mere turistvenlige. Dagen tilbringer de nemlig med at søge føde ude på havet. Lige før solnedgang returnerer tusindvis af voksne fugle fra havet for, at fodre ungerne med dagens fangst. Desværre var vejret ikke blevet bedre – tværtimod! I løbet af eftermiddagen blæste det op og inden længe blev Runde indhyllet i tunge skyer og regn – kraftig regn. Oppe på fjeldet er der ingen steder at søge ly og paraplyerne var ikke optimale i blæsten. Det var svære betingelser at vente i, og da vejret ikke så ud til at blive bedre, besluttede vi at gå tilbage til campingpladsen og bilen.

Inden regnvejret for alvor passerede ind over Runde. Udsigstpunktet Lundeura kan anes i det fjerne.
Inden regnvejret for alvor passerede ind over Runde. Udsigstpunktet Lundeura kan anes i det fjerne.
En aftentur til Lundeura

Heldigvis – da vi sad trætte og med ømme muskler – og jeg med et i forvejen overbelastet knæ – stoppede den vedvarende regn og vi fornemmede en mindre opklaring. Vi var i tvivl om vi allerede samme dag orkede, at vandre hele vejen op igen. Men vi vidste også, at vi ville ærgre os, hvis ikke vi gjorde og vejrudsigten så heller ikke lovende ud for den næste dag. Derfor gik vi turen endnu engang.

Den beslutning fortrød vi ikke, selvom vi ikke var mindre trætte og ømme, da vi endelig kunne ligge os til at sove. Det var en oplevelse vi bestemt kan anbefale – også til non-birders. Dem var der mange af oppe ved kolonien, da søpapegøjerne er noget af et trækplaster. Derfor kan man om aftenen også møde en guide, der hvor man kommer tættest på Lunderne. Ud over at fortælle om fuglene, fungerer guiden også som opsynsmand og holder øje med, at ingen ved observationspunktet forsøger at overskride hegnet, der adskiller turisterne fra fuglene. De er nemlig slet ikke til at stå for, når man har dem på få meters afstand, og det er meget fristende at lave en selfie med en sød søpapegøje. Det er så heller ikke helt ufarligt, da der er store glatte sten, og meget langt at falde ned!

Lunder ved Lundeura på Runde, Norge.
Lunder ved Lundeura på Runde, Norge.
Om aftenen i turistsæsonen kan man ved Lundeura møde en guide, der også fungere som opsynsmand.
Om aftenen i turistsæsonen kan man ved Lundeura møde en guide, der også fungere som opsynsmand.

Der var allerede flere lunder i kolonien end da vi var der tidligere på dagen, men som aftenen skred frem ankom flere og flere. Der var konstant flokke i luften, og vi opgav hurtigt at forsøge at tælle dem og nøjedes med at konstatere, at der var tusindvis. Hvis du læser hele artiklen, så kommer du ned til en lille video vi har lavet. I den kan du se nogle af de søde og sjove Søpapegøjer.

Havets papegøje er ikke en papegøje

Egentlig hedder fuglen Lunde på dansk, med det latinske navn Fratercula arctica. Lunden er ikke en papegøje, men en alkefugl – altså en havfugl. De fleste mennesker kender den nok bedre som Søpapegøje. Den tilbringer en stor del af livet på havet, de store oceaner hvor føden består af fisk. Altså noget der umiddelbart er langt væk fra tropiske frugter, nødder og regnskove, som mange sikkert forbinder med papegøjer.

Når man ser den udfarvede fugl i dens sommerdragt, så er det ikke svært at forstå, hvorfor den har fået det folkekære navn søpapegøje. Den lille fugl har en sød og lidt komisk udstråling. Dens farverige (kulørte) næb, ansigtets røde og sorte markeringer omkring øjnene og de store blege kinder samt de orange ben og fødder. Det er nok især det farvestrålende næb, der har givet den tilnavnet, da det giver associationer til de rigtige papegøjer. Den lidt komiske udstråling kommer af markeringerne omkring øjnene, der leder tanken hen på en af de klassiske klovnekarakterer man kender fra cirkus.

Du kan være heldig at se havets papegøje i Danmark – men den er sjælden. De bedste chancer er langs den jyske vest- og østkyst samt den sjællandske nordkyst. De fleste ses forår eller efterår som forbitrækkende fugle. Læs mere om Lunde.

Et par voksne Lunder, der hviler sig.
Et par voksne Lunder, der hviler sig.
Der tjekkes om det er lykkedes at få nogle gode fotos af havets papegøje.
Der tjekkes om det er lykkedes at få nogle gode fotos af havets papegøje.
Video. Havets papegøje – Lunder (Fratercula artica) ved Lundaura, Runde, Norge.

Alle fotos og video © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.