This post is also available in: English

The Orange Feeling – Roskilde Festival 2019

Egentlig var planen, at vi skulle tilbringe den 2. juli i et tørt, støvet, øde og spetakulært landskab i Argentina, og opleve vores tredje totale solformørkelse og ikke The Orange Feeling.

Landskabet var tørt og støvet, men her stoppede ligheden mellem Andesbjergne og det midtsjællandske landskab også. En stor mark og et råstofindvindingsområde er bare ikke helt så imponerende.

Vi havde ændret lidt på vores planer og kommet hjem fra vores Latinamerikanske Timeout, hvor vi nu i stedet nød The Orange Feeling på Roskilde Festival 2019 sammen med ca. 100.000 andre mennesker .

Og hvis ikke du allerede har læst om vores anden totale solformørkelse, så kan du læse den her: Totality (Eclipse Day).

Warm up dagene

Lige som de foregående år fik vi vores armbånd i Warm up dagene inden selve festivalen. I warm up dagenen foregår festen og musikken ude i campingområderne. Det betyder, at der er rig lejlighed til at opleve The Orange Feeling denne del af festivalen, og konstatere at der er nogle fordele ved at være kommet op i årene. Man behøver ikke bo i telt og slet ikke i det virvar af larm og affald, som er på campingområdet. Vi er så priviligerede, at vi kan tage “hjem” (vi havde lejet sommerhus ved Roskilde Fjord) hver dag og sove.På campingområdet vil din nattesøvn være udfordret af den konstante larmende musik fra de mange  (nogle af dem imponerende) musikanlæg fra nabo camps.

På campingområdet vil din nattesøvn være udfordret af den konstante larmende musik fra de mange  (nogle af dem imponerende) musikanlæg fra nabo camps.

Vi kommer dog primært i warmup dagene for at høre de unge og nye bands, der har fået mulighed for at spille på en af de de to scener Rising og Countdown. For vores vedkommende blev det dog kun til en enkelt dag i år og derfor ikke helt så meget “ny” musik.

Mere end 180 koncerter

Med mere end 180 koncerter (inkl. warmup dagene) er det umuligt at nå at høre det hele. Men netop den overflod der er af musik, er det der er så godt ved Roskilde Festival. Vi hørte flere koncerter end der er plads til her at gennemgå her. Der er store kendte navne, og der er mindre kendte. Der er gode koncerter, fantastiske koncerter og så er der koncerter hvor man bare går videre til den næste koncert. Nogle kunstnere overrasker positivt mens andre skuffer og der er nye kunstnere man aldrig har hørt om.

Du kan se nogle udvalgte highlight fra årets festival på Roskilde Festivals hjemmeside: Roskilde Festival 2019 Highlights

Førstedagen og gråhårede mennekser

På Roskilde Festivals første dag er det altid oplevelsen, at der er mennesker overalt, folk der vandrer rundt og lange køer til øludskækningen. Ikke på en rigtig kaotisk måde, men måske lidt som når køerne kommer på græs om foråret. Alle skal lige rundt og se det hele og finde ud af, hvordan det nu fungerer. Men allerede på andendagen er der en helt anden afslappet stemning.

På førstedagen bemærkede vi i år en høj andel af gråhårede mennesker. Vi slog det hen med, at det nok bare var noget vi lage mærke til i et eller andet forsøg på at overbevise os selv om, at vi stadig ikke er så gamle, og det er helt ok at være på festival.

Vores iagttagelser var dog ikke helt ved siden af – Bob Dylan spillede jo allerede om onsdagen, hvilket forklarede de mange gråhårede.

Hvor er Avalon?

Når man ikke er førstegangsdeltager er det en meget fed fornemmelse, når man har styr på, hvor de forskellige scener ligger, kender smutvejene og ved hvor man finder den obligatoriske Dixieburger. Så føler man sig hjemme på Roskilde Festival.

Selvfølgelig bliver der indimellem flyttet lidt rundt på tingene, men for det meste må man sige at det er meget stabilt. Men i år var der lavet flere ændringer! Avalon var blevet flyttet helt over i et hjørne langt øst for Orange scene. Apollo var kommet helt ind på festivalpladsen, og havde fået Avalons gamle plads. Den flytning skulle vise sig at give flere lydmæssige udordringer for Pavilion end vi har været vant til. Og Avalons nye placering virkede fint.

I år havde man også ændret på placeringen af madboderne, lavet flere områder, hvor man kunne sidde. Generelt virkede det som om, der var blevet mere plads, der var ikke nær så crowded, som det nogle gange har været. Om det alene skyldes omrokeringer eller om der også har været færre billeter i salg ved jeg ikke. Men faktisk så virkede ændringerne fint.

En norsk alf, en gammel luftskibskaptajn og en helbredene koncert

Men det er musikken det handler om, men som nævnt ovenfor er der ikke plads til at skrive om alle koncerter.  Men norske AURORA, der spillede på Apollo var absolut en af de bedste koncerter. Det var tredje gang vi oplevede hende. Musikken er god og hendes optræden er indlevende og hendes alfeagtige udsende er ikke til at stå for.

Årets nok bedste koncert blev dog leveret af den tidligere Led Zeppelin forsanger Robert Plant og hans The Sensational Space Shifters. Det var stort og godt , veludført men meget indlevende og der er kun en ting at sige til andre kunstnere: Watch and learn!

Og så var der The Cure, der i år lukkede Orange. Igen en fed koncert med bandet, der altid giver lange koncerter. Lyden var stor og Robert Smith lyder som Robert Smith. Koncerten sluttede med en beklagelse fra Robert Smith om, at de nu ville spille et pop-sæt af The Cure sange. Det blev dog modtaget med stor begejstring fra publikum – gamle som nye fans.

Er tværfløjte det nye store?

Og så var der to koncerter der overraskede os, den ene måske ikke så meget for selve musikken, men mere showet og attituden. Det var den amerikanske rapper Lizzo, som skabte en fest på Apollo. Lizzo krævede, at vi alle skulle elske os selv! Og med den vægt hun kunne lægge bag de ord, tror jeg alle følte sig lidt smukkere og klar til at gøre hvad som helst efter koncerten.

På Gloria var det den brasilianske rapper Tássia Reis, der skabte en fest for et meget veloplagt publikum. Tássia Reis, der for første gang optrådte i Europa (iflg. hende selv) var nærmest overvældet over publikums respons. Det skal siges, at musikken var klart bedre en Lizzos. Men fælles for dem begge rappere indgik der tværfløjte på nogle af numrene – er tværfløjte og fløjter det nye store? Selv Robert Smith spillede paa fløjte..?!

En skuffende svensker

TIl sidst bliver vi nød til at nævne en af skuffelserne. Vi  havde faktisk set frem til at høre Robyn, der optrådte på Orange. Men det var godt nok stift og uden meget indlevelse. Da hun efter ca. en halv time forlod scenen for at skifte tøj, overlod hun scenen til en eller anden danser. I noget der føltes som 5-10 lange minutter døde den koncert helt. Det der med kustymeskifter holder altså ikke!! Det blev det for meget, for kedeligt og for sent så vi tog hjem.

Alle fotos © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.