Vi ser også fugle i Ecuador

This post is also available in: English

Og så til det I allesammen har siddet og ventet på – eller det som I ikke kan undgå, at læse om, hvis I følger med i vores oplevelser.

Vi har set fugle, og vi har også set arter vi ikke har set før. Men det er ikke birding eller fuglekigning som vi har brugt mest tid på indtil videre, og derfor har vi faktisk ikke set så mange endnu. De to mest almindelige fugle vi har set er Rufous-collared Sparrow og Eared Dove. De to arter er bare allevegne.

Rufous-collered Sparrow. En meget almindelig fugl i Ecuador.

Rufous-collered Sparrow. En meget almindelig fugl i Ecuador.

Urban birding Quito

Den første uge var det mest urban birding, da vi tilbragte det meste af tiden i Quito – og det er en pænt stor by, skal jeg lige hilse og sige (et udtryk jeg i øvrigt synes er vildt irriterende, men nu brugte jeg det lige). Byen har mange parker, hvor man i flere af dem sagtens kan se fugle. Men som nævnt flyver tiden og vi har ikke været så langt omkring.

Vi kørte med El Teleferico de Quito op til paramoen på vulkanen Pinchincha. Den ca. 18 minutter tur med kabelbanen bringer en op i omkring 4000 m.o.h. Der skulle være en meget flot udsigt over Quito. Det var der så ikke den dag vi var der. Landskabet var indhyldet i skyer, så byen lod sig kun i ny og næ ane langt nede. Men det forhindrede os ikke i at gå en lille tur rundt i håbet om at se nogle af de arter, som holder til i højderne. Der var ikke mange fugle, men dem vi så var nye arter: Brown-bellied Swallow, Stout-billed Cinclodes, Black-billed Shrike-Tyrant. Og mens vi sad og nød den medbragte coca the spottede vi en Plumbeous Sierre-Finch. Derudover hørte vi også Paramo Pipit og så en mulig Broad-winged Hawk.

Stout-billed-cinclodes ikke langt fra El Teleferico. Pichincha, Quito, Ecuador.

Stout-billed-cinclodes ikke langt fra El Teleferico. Pichincha, Quito, Ecuador.

Vi har været et par gange i Parque La Carolina, der ikke ligger så langt fra, hvor vi bor. Her finder man også Jardin de Botáníco de Quito – den botaniske have – som vi besøgte forleden formiddag, for netop, at se på fugle. Det koster 3,50 $ pr. person at komme ind, men så kan man også opholde sig der fra de åbner til de lukker. Det er en meget fin botanisk have med meget at se på – både planter, fugle og sommerfugle. Vi brugte mest tid på fuglene og fik nogle flere arter på listen. Der var tre arter flowerpiercer: Black, Masked og Rusty Flowerpiercer. Af andre spændende arter så vi Vermilion Flycatcher – en af vores targetarter, som vi allerede havde set ved La Mitad del Mundo ugen før. Der var mindst to arter kolibrier: Sparkling Violetear og Black-tailed Trainbaerer, der med sin lange hale er sjov at se.

En af vores mange "target-arter". Vermillion Flycatcher. La Mitad del Mundo, Ecuador.

En af vores mange “target-arter”. Vermillion Flycatcher. La Mitad del Mundo, Ecuador.

Vi har lavet en Albicilla Explorer video som du kan se her [indlægget fortsætter under vidoen]:

https://www.facebook.com/AlbicillaExplorer/videos/305495386927991/

 

Birding i Baños de Agua Santa

Det meste af vores anden uge i Ecuador tilbragte vi i Baños de Agua Santa – eller bare Baños – der ligger små fire timers kørsel fra Quito. Baños er beliggende i den østlige del af Andesplatauet. Selve byen ligger næsten tusinde meter lavere end Quito, men er også omgivet af bjerge og vulkaner. Der var mulighed for at se nogle lidt andre arter.

Vi var i Baños i forbindelse med vores spanskundervisning, men vi stod tidligt op og birdede før morgenmaden. Og så havde vi naturligvis kikkert med på de ture vi var på i området. Det blev bl.a. til Squirrel Cuckoo og kolibrierne Sparkling Violetear, Black-tailed Trainbaerer, Mountain Velvetbreast, Collared Inca og White-bellied Woodstar. Vi så også tanagersMagpie, Blue-and-grey, Yellow-throated, Lacrimos Mountain-Tanager og Golden Tanager. Vi så et par arter Seedeaters, der var Tropical Kingbird, en art vi regner med at se en del til de kommende måneder. Et par af morgenerne så vi Black-backed Grosbeak, en flot gul og sort fugl med et kæmpe næb.

Collared Inca. Baños, Ecuador.

Collared Inca. Baños, Ecuador.

Slate-throated Redstart. Pailon del Diablo, Baños, Ecuador.

Slate-throated Redstart. Pailon del Diablo, Baños, Ecuador.

Blue Grey tanager. Baños, Eucador.

Blue Grey tanager. Baños, Eucador.

En ad kolibriarterne med lange halefjer. Black-tailed Trainbearer. Baños, Ecuador.

En af kolibriarterne med lange halefjer. Black-tailed Trainbearer. Baños, Ecuador.

Black-backed Grosbeak. Baños, Eucador.

Black-backed Grosbeak. Baños, Eucador.

Alle fotos og video © Bente Steffensen and Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.

 

1 thoughts on “Vi ser også fugle i Ecuador”

Comments are closed.