This post is also available in: English

Fra varmen til kulden

Vi var ikke de eneste, der havde valgt at tilbringe julen 2018 i byen Boquete (i Chiriquí, Panamá). Det viste sig, at Boquete er et populært sted at tage op i weekender og ferier. I julen er det ikke kun weekendturister fra den nærliggende og noget større by David. Mange panamanere og expats bosiddende i Panamá City holder juleferie i Boquete.

Hvorfor tager man op til Boquete? Ja man tager op til Boquete. Og det gør man for at komme væk fra varmen i lavlandet og blive ”kølet ned”. Med byens beliggenhed paa omkring 1200 m.o.h. er temperaturen lavere og mere behagelig (med mindre man naturligvis foretrækker stegende hede!) end nede i lavlandet. Okay – koldt er måske så meget sagt, men køligere og især om aftenen.

Beliggenheden og klimaet har også betydet, at der i dag findes et stort expat-miljø i og omkring Boquete. Det er muligvis også en medvirkende faktor til, at der er et aktivt kulturliv i byen med caféer, restauranter og musik – bl.a. afholdes der årligt en stor jazz og blues festival Boquete Jazz & Blues Festival, den næststørste i landet, kun overgået af Panama City Jazz Festivali Panamá.

Endelig gør den firesporede vej fra David det let at komme fra lavlandet og op til Boquetedalen.

Mange kommer naturligvis også for at ”komme ud i naturen” og opleve det smukke landskab omkring vulkanen Barú. Vulkanen er med sine 3475 meter det højeste punkt i Panama. At ”opleve” naturen betyder for manges vedkommende at tage selfies og familieportrætter foran et vandfald.

Fuglekigning i højlandet

Beliggenheden i højderne var også årsagen til at vi tog til Boquete i julen, det var dog ikke for at blive kølet af. Vi synes godt nok at 35-37 graders (Celcius) varme, som vi havde nede i lavlandet måske lige er i overkanten af, hvad et par skandinaver er vandt til. Men Boquete er et rigtig godt udgangspunkt for at opleve fuglearter, der er tilknyttet højlandet. Og nogle af de arter findes kun i det vestligste Panamá og nabolandet Costa Rica – såkaldte endemiske arter. Det er i virkeligheden mere korrekt at kalde dem regionale endemer eller nær endemer, men det må vi komme nærmere ind på en anden gang.

Da Boquet samtidig højdemæssigt befinder sig i overgangszonen mellem det man kalder foothills og highland giver det et mix af arter fra begge økosystemer, og er derfor et interessant og glimrende sted at kigge på fugle.

Tinamou Cottage Jungle Lodge

Som nævnt var det gået hen og blevet jul. Vores jul var i år lidt anderledes, da den skulles holdes langt hjemmefra – uden vores familier og de traditionelle julebesøg og julefrokoster. Til gengæld slap vi så for al juletrafikken, og vi kunne bruge tiden på af kigge på fugle. Det skulle senere vise sig, at vi ikke helt slap for juletrafikken.

Juleaftensdag kiggede vi på fugle omkring Tinamou Cottage Jungle Lodge, hvor vi skulle holde Jul. Et rigtig hyggeligt sted, der oprindeligt har været en kaffeplantage. I dag driver de nuværende hollandske ejere, Hans og Terry, primært en lodge- og guidevirksomhed, men de dyrker stadig kaffe på noget af ejendommen.

Terry er fuglekigger og -guide og hun har naturligvis styr på hvilke fuglearter, der er registret på ejendommen. Med en artsliste på 199 arter var det et udmærket udgangspunkt for at ”komme i gang” med det vestlige Panamás fugle.

Vi boede i hytten Great Tinamou, hvor vi ved solopgang kunne nyde kaffe og morgenmad på balkonen. Kaffen og morgenmaden leveres hver dag i en kurv foran hoveddøren, og så er det bare at sætte sig til rette og nyde fuglene. Der var bl.a. Lesson’s Motmot, Rufous-tailed Hummingbird, Buff-throated Saltator og Clay-colored Thrush, og vi så også Red-crowned Ant-Tanager.

Fra hytten lykkedes det os ved et par lejligheder at se Lance-tailed Manakin, og meget passende hørte vi også tinamou – det var dog Little Tinamou.

Nummer 200 – en Rosastrubet Bekard

Der var mange fugle, og især to steder i ”haven” var der rigtig godt. Det ene sted var lige foran hovedhuset, hvor man hurtig fik tanagers, thrushes og woodcreepers. Det andet sted var en lille lysning ved en af stierne. Der var især mange Tennesee Warbler, men også Black-and-white Warbler, Wilson’s Warbler, Yellow-throated Vireo, Yellow-bellied Elaenia, Streaked Saltator og en flot han af den lille kolibri Magenta-throated Woodstar.

Vi så også en bekard, som vi umiddelbart bestemte som en One-collered Becard pga. fjerdragtens kombination af to farver – sort og kanelfarvet. Ja det er rigtigt, som den opmærksomme læser allerede har bemærket, at direkte oversat betyder artsnavnet Ensfarvet Bekard. Men hos den art skifter hannerne udseende fra en kanelfarvet ungfugledragt til en sort voksendragt. Det betyder, at hannerne i en periode faktisk er to-farvet, og det var et rigtig godt artbestemmelseskriterie da vi var i Ecuador.

Men da One-colored Becard slet ikke lever i Panamá, måtte det jo være en anden art! Det eneste vi kunne få til at passe var Rose-throated Becard (på dansk Rosestrubet Bekard). Den art var bare ikke almindelig for området, og den var heller ikke på Terry’s artsliste – men ingen af de andre mulige bekarder lignede. Heldigvis lykkedes det at få et par fotos – ikke nogle, der vinder priser – men så havde vi da noget dokumentation, og vi kunne tjekke med Terry.

Hun var heldigvis ikke i tvivl da hun hørte vores beskrivelse og så foto af fuglen. Hun blev meget glad for vores observation, for ikke alene var det en ny art for Tinamou Cottage, det var art nummer 200.

Dagen efter så vi igen bekarden, og efterfølgende blev den også set af de to canadiske birders Angela og Kent. Den blev heldigvis ”hængede” i nogen tid, for vi har siden hørt fra Terry, at hun også selv har set den.

Juletrafikken så vi, men vi så ikke Juleparaden

Juletrafik

Som jeg skrev tidligere så slap vi ikke helt for juletrafikken. Den havnede vi nemlig midt i første juledag. Vi var sammen med Angela og Kent på vej ind til Boquete for at spise på en restaurant, der serverede julebuffet. Da vi nærmede os den firesporede vej kunne vi se, at der var pænt mange biler. Vi drejede ind på vejen og ind i den stillestående trafik.

Al den trafik undrede os. Hvad foregik der, var der sket noget, var der vejarbejde eller havde alle andre bare fået samme idé som os?

Der måtte en ny strategi til. Bente, Angela og Kent gik i gang med at finde alternative ruter ad nogle mindre veje. Jeg fik vendt bilen så vi kunne komme den anden vej rundt til Boquete.

Det blev en spændende køretur ad en vej, hvor stor frihøjde og 4wd var en stor fordel. Det havde vi ikke, men det lykkedes os at komme frem til restauranten. Fik parkeret bilen og overraskende hurtigt fik vi plads ved et bord, og vi kunne ”holde” jul sammen med nye venner.

Juleparade

Julebuffeten bestod af hvad man godt kan kalde traditionel julemad, der var bl.a. flødekartofler, steg og flødedessert. Det var i hvert fald noget mere juleagtigt end vores mere ydmyge menu Juleaften – pastaskruer med tomatsov fra glas.

Forklaringen på trafikkaoset fik vi af tjeneren. Rosevelt som han hed, havde tidligere arbejdet på et cruiseskib, hvilket hans betjening tydeligt bar præg af (ikke at jeg har været på et cruiseskib, men jeg har mine forestillinger). Men forklaringen var den store årlige juleparade i byen, der er et tilløbsstykke for panamanere fra nær og fjern.

Vi burde måske have været forberedt på den store juleparade i Boquete. Tidligere på måneden havde vi faktisk læst om den i den lokale ugeavis for expat-byen Ciudad del Saber.

Selve juleparaden så vi ikke og køreturen tilbage til Tinamou Cottage gik ad en endnu dårligere vej, men på kortet så den ellers fin ud!

Fugle og fuglelokaliter

Vi kan kun anbefale, at man besøger Boquete og bruger nogle dage der. Fuglemæssigt er der nogle oplagte steder, der ligger tæt på hinanden og som vi besøgte mere end én gang.

Sendero Los Quetzales

Sendero Los Quetzales i Parque Nacional Volcán Barú er et must. Trailen forløber mellem 1800 – 2000 m.o.h. og går igennem tågeskov (en af vores absolutte favorithabitater). Man behøver ikke at gå hele turen, der ellers vil bringe en om på den anden side af vulkanen Barú. Hvis vejret tillader det er rigeligt at se de første 3-4 kilometer. Der kan være meget tåget, vådt og blæsende.

Under vores besøg så vi bl.a. White-throated Mountain-gem, Prong-billed Barbet, Acorn Woodpecker, Sulphuer-winged Parakeet, Buffy Tuftedcheek, Ruddy Treerunner, Tufted Flycatcher, Barred Becard, Slaty-backed Nightingale-Thrush, Black-and-yellow Silky-flycatcher, Black-throated Green Warbler og Yellow-thighed Finch.

Pipeline Trail

Et andet godt sted er Pipeline Trail (ikke at forveksle med Pipeline Road ved Panamákanalen, hvor vi var på Julefugletælling), der ligger lidt lavere (ca. 1600 – 1900 m.o.h.) og er ikke så påvirket af vinden som Sendero Los Quetzales kan være. Pipeline Trail nok det bedste sted for at finde Resplendent Quetzal. Området er privatejet og adgangen koster 3 US$.

Vi så Resplendent Quetzal to gange. Første gang en han, anden gang en hun, men der blev også brugt en del tid før det lykkedes. Men vi så andre spændende fugle bl.a. Ornate Hawk-Eagle, Green Hermit, Lesser Violetear, Red-faced Spinetail, Mountain Elaenia, Yellow-winged Vireo, Elegant Euphonia and Flame-throated Warbler.

Finca Lerida

Finca Lerida er både en kaffefarm og et hotel og et rigtig godt fuglested. Man behøver ikke bo på stedet for at kigge på fugle der. For 12 US$ per person, eller hvis man spiser i restauranten, kan man benytte kaffefarmens stier, der forløber gennem kaffeplantage og regnskov omkring 1700 – 1800 m.o.h. Et besøg tager hurtigt 5 – 6 timer.

Her så vi ikke Resplendent Quetzal, men den findes der. Til gengæld så vi Long-tailed Silky Flycatcher. Det blev også til Red-headed Barbet, Dark Pewee, Brown-capped Vireo, Ochraceous Wren, Black-faced Solitare, Ruddy-capped Nightingale-Thrush. Der var Common Chlorospingus, White-naped og Chestnut-capped Brushfinch.

Der er rigtig mange kolibrier omkring hotellet, bl.a. den lille Scintillant Hummingbird, Lesser Violetear og Rufous-tailed Hummingbird.

Og sådan kunne det blive ved om fuglene omkring Boquete.

Alle fotos og video © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.