This post is also available in: English
Las Tunas, Reserva Rio Ayampe, og Araen Guacamayo
Tiden flyver afsted
Tiden flyver stadig afsted her i Ecuador. Ja selve tiden – timerne og minutterne – går jo nok nogenlunde med samme hastighed som hos jer andre, men det føles som om den flyver afsted. Der er gået små tre uger siden sidste indlæg (hvis du ikke har læst det endnu så er linket her: Fire ugers spanskundervisning i Ecuador).
Det er ikke fordi, at der ikke har været noget at skrive om de seneste par uger, men tiden er bare gået med noget andet – og så har vi heller ikke haft så meget adgang til internettet.
I skrivende stund befinder vi os i det sydlige Ecuador, nærmere bestemt i Reserva Buenaventura. Vi har forladt kysten – La coasta – og rykket ind i landet og lidt op i højderne igen. Men mere om det i et kommende indlæg. Her skal det handle om vores to uger i Las Tunas og vores arbejde som frivillige der.
Las Tunas
Efter de fire ugers sprogskole, boede vi de to efterfølgene uger i en meget lille by Las Tunas. Byen ligger omtrent 16 kilometer syd for Puerto Lopez, og det er en by, hvor alle kender hindanden. Grunden til, at vi var i Las Tunas var fordi vi skulle arbejde – som frivillige – hos organisationen Fundacíon Jocotoco. Vi skulle hjælpe med forskellige opgaver i forbindelse Jocotocos reservat Rio Ayampe og det arbejde organisationen udfører lokalt.
Vi har igen boet hos en lokal familie. Det er en meget sød famile, der består af tre generationer – Maria og Mario, deres datter Dahlia og hendes datter Danni. Ingen I familien taler engelsk, men de har været flinke til, at tale langsomt når de snakkede med os. På trods af de sproglige udfordringer (jeg synes stadig det spanske er svært), så tror vi, at vi forstod en hel del af alle de ting de fortalte os.
I familien have er der også lidt fugle at se. Der er mange Blue-grey Tanager, Scrub Blackbird og den lille parakit Pacific Parolet. Vi så dagligt fregatfugle og pelikaner flyve over haven og en eftermiddag passerede en gammel Vandrefalk.
Reserva Rio Ayampe
Reservatet Rio Ayampe er blevet oprettet for at beskytte den kritisk truede kolibri Esmeraldas Woodstar, der kun findes i et lille område i Ecuador ved Stillehavskysten. Den lille woodstar er en af verdens mindste fugle, ikke meget større end en hummelbi! Desværre så vi den ikke, da den efter ynglesæsonen trækker væk fra området – man ved ikke rigtig hvorhen, og i det hele taget ved man ikke meget om arten.
For de interesserede så kan man læse mere om reservatet Ayampe på Jocotocos hjemmeside.
I to uger arbejdede vi som frivillige for Fundacíon Jocotoco. Der var variende opgaver som registrering af fugle, fodring af papagøjer, rengøring af voliere og vi var også på planteskole et par gange. Vi var sågar guider for fire canadiere og vi var med til at undervise skoleelever om naturen.
Store grønne araer
Med enkelte undtagelser besøgte vi reservatat dagligt for, at hjælpe med fodringen af to guacamayos og rengøre den store voliere de befandt sig i. Guacamayoen er en papagøje, mere præcist Greater Green Macaw eller Stor Soldater Ara, som arten hedder på dansk. Det er også en truet fugleart fordi artens levesteder – skoven – fældes og forsvinder, og fordi de fanges illegalt og sælges som burfugle!
Arbejdet er en del af et udsætningsprojekt som Fundacíon Jocotoco deltager i, hvor formålet er at genetablere en vildtlevende bestand i området. Arten forsvandt fra området omkring Aymape og Las Tunas for omkring halvtres år siden.
Ved hjælp af avlsarbejde med araer i fangeskab udklækkes og opdrættes nogle unger, der når de er store nok flyttes til volieren i Ayampe for at blive udsluset til et liv i det fri. Efter tre måneders ophold i udslusningen slippes araerne fri.
De to araer i volieren kunne desværre ikke flyve. De skulle have været sluppet fri sidste januar sammen med otte andre, men af en eller anden grund kunne de ikke flyve. Nu håber man, at de måske vil danne par og yngle i volieren, men om det vil ske er ikke til at sige.
Om en lille måneds tid vil der komme seks nye araer til udslusning i reservatet.
Birding Reserva Rio Ayampe
Der er mange andre fugle i reservatet end de to papagøjer i volieren. Det fik vi heldigvis masser af muligehder for at opleve. Fra byen Ayampe er der tre kilometer op til volieren. Man kan køre det meste af vejen i bil – en firehjulstrækker er at foretrække. Den sidste kilometer går man ad en smal og mudret sti gennem regnskoven. Undervejs krydser man floden Ayampe fire gange, så høje gummistølver er et must.
De dage hvor Byron, Jocotocos lokale koordinator for reservatet, var med, kørte vi i hans firehjulstrækker ad den mudrede jordvej gennem store vandpytter op til, hvor stien begynder. De andre dage gik vi sammen med Rene hele vejen fra byen Ayampe. Det var en tur på ca. tre kilometer – og så skulle vi jo også tilbage igen. Rene arbejder også for Jocotoco og arbejder med papagøjerne, laver fugletællinger og en række ander ting – og så kender han fuglene og deres stemmer. Det er rigtig godt, når der er rigtig mange forskellige arter, der enten ligner hinanden, eller lyder som hinanden. Når de bare er svære at finde eller man bare ikke aner, hvad det er man ser!
Der var ingen af turene der var ens fuglemæssigt, vi oplevede noget nyt hver gang. Der er naturligvis nogle arter, der bare er mere almindelige end andre og som man ser og hører hver gang – fx så vi hver gang Tropical Kingbird, Variable Seedeater, Scrub Blackbird og Black Vulture.
Man der er også de svære arter, og dem, der er fåtallige eller ligefrem sjældne. I tropiske regnskove håber man altid på at støde på mixed speices flock (en flok af blandede fuglearter), der er på vej gennem skoven i deres søgen efter føde. Eller man håber på en sværm af myrer, da de også tiltrækker fugle, der spiser de insekter som myrerne skræmmer op.
På vores ture i selve reservatet fik vi set og hørt arter som Spectacled Owl, Guyaquil Woodpecker, Ecuadorian Piculet, Rufouscent Tigerheron, Choco Toucan, Bronze-winged Parrot, Henna-hooded Foliage-gleaner, Slaty Spinetail, White-backed Fireeye, Plain Antverio og Slaty Antwren.
Der var også en masse andre arter, men I slipper her for en lang lang opremsning. Vi skal dog lige have med, at vi også kiggede på fugle ved et vådområde nede ved byen Ayampe. Et fint lille sted med 6 hejrearter, lidt ænder – bla. ti Black-bellied Whistling Duck, der var en ny art for lokaliteten. Der var Masked Watertyrant og lidt vadefugle. Nede ved stranden rastede en del Lesser Nighthawk. Det er en art der tilhører natravnene, og den er rigtig godt camoufleret, de fleste så man først når de lettede på få meters afstand.
Jeg hedder Ara og jeg er en Guacamayo
En meget vigtig del af Fundacíon Jocotocos arbejde ved Ayampe er, at fomidle naturens betydning og vigtigheden og især skovens betydning for bl.a. papagøjerne til lokalbefolkingen. Det sker blandt andet ved, at besøge de mange små skoler, der findes i regionen og undervise de mindste skoleelever i naturens betydning som levested for fugle og dyr.
Vi var med ude på to forskellige skoler og undervise børnene – eller det vil sige, vi hjalp mest med at dele bøger ud og tage billeder og video. Det var Byron og Rene, der stod for at formidle budskaberne. De læste også den lille historie om guacamayoen Ara højt for dem. Det er en trist historie om en ara, der bliver fanget og sat I et lille bur. Den ender heldigvis godt, da papagøjen bliver sluppet fri igen.
Det var meget sjovt at være med til og opleve børnenes rekationer. Det var også interessant at opleve, hvordan skolesystemet fungere I Ecuador, det er noget anderledes forhold end I Danmark – men det er en helt anden historie. Da børnene fik at vide, at de ville få en lille bog (hvor man også skulle male og tegne papagøjer) blev de så begejstret, at de næsten ikke kunne være i dem selv. De fik også et certificat, der fortalte at den nu var “beskytter af guacamayoen” og så blev der taget “klassefotos”.
Alle fotos og video © Bente Steffensen og Uffe Damm Andersen, med mindre andet er oplyst.
I oplever virkeligt meget, det er dejligt at høre om.
Og sikken nogle fugle, det er noget andet end skovspurve og solsorte.
Dog kommer Flagspætten indimellem.
Vi har det godt, sommertiden er slut og det er blevet koldt.
Mange hilsener til jer fra Skælskør
Hej Erik,
Ja vi synes også, at vi oplever en masse. Og der er stortset nye fuglearter hverdag
🙂 Vi er glade for at du synes det er dejligt at høre om. Der kommer snart mere på bloggen.
Og så er både skovspurven og solsorten nu også nogle flotte fugle 🙂
Uffe/Albicilla Explorer