This post is also available in: English

Tidlig start på dagen

Det var stadig mørkt da vi begav os afsted sammen med vores guide Juan Carlos og vores chuaffør Carlos. Klokken var fem og vi var på vej mod Refugio Paz de las Aves for at besøge den berømte lek (spilleplads) for Andean Cock-of-the-rock – artens noget mindre eksotiske danske navn er Klippehane.

Køreturen til lekken tager én time fra Bellavista Cloudforest Reserve & Lodge. Efter vores volontørarbjede hos Fundacíon Jocotoco, havde vi “flottet”os og booket en fire dages Birding Bonanza tour. Inkluderet var blandt andet et besøg i Refugio Paz de las Aves. Du kan i øvrigt læse lidt om vores arbejde som volontører i Las Tunas, Reserva Rio Ayampe og Araen Guacamayo eller i Jord under neglene.

I virkeligheden er der ikke ret langt mellem Bellavista og Refugio Paz de las Aves (ca. 4 km i lige linje), men vi befinder os i Andesbjergene. Men det meste af vejen kørte vi på den gamle og oprindelige vej mellem Quito og Mindo. Det er en lang snoet og hullet grusvej, der i dag er kendt som den gamle Nono-Mindo Road eller “the Eco-route” og primært benyttes af fuglekiggere og de få lokale farmere, der stadig driver landbrug på bjergskråningerne.

Den berømte lek

Da vi ankom var der allerede kommet to andre hold birders med guider. Klokken seks ankom Angel Paz, der ejer området, og vi fik lov til at gå de små hundrede meter ned til skjulet.

Lekken, der er en gruppe træer, besøges hver morgen (og vist også hver eftermiddag) af 6 – 10 Cock-of-the-rocks, hvor de udfører deres show, der består af en form for dans, hvor de bukker og basker med vingerne samtidig med at de siger en masse sære lyde.

Der var allerede gang i klippehanerne, da vi var på plads. Man kunnne tydeligt høre deres sære stemmer, og vi kunne også se nogle hanner. Meget af tiden var de delvis skjult af grene oppe i træerne, eller vinklen fra ens position i skjulet var ikke helt optimal. Men det lykkedes os, at se i hvert fald seks hanner og to hunner inden showet var overstået.

Maria og “The Antpitta Man”

Selvom Andean Cock-of-the-rock er en meget speciel fugl, og det var sjovt at se hannerne føre sig frem, så var det dagens anden fugleseance vi havde set frem til med størst forventning – muligheden for at se fem forskellige arter antpittaer – eller myrepittaer som de hedder på dansk!

Udover Cock-of-the-rock–lekken er Refugio Paz de las Aves også berømt for deres antpittaer. Det er nogle sjove æggeformede fugle med meget lange ben og kraftigt næb. Man hører antpittaer langt oftere end man ser dem – faktisk kan de være umulige, at se selv på få meters afstand. De skal lokkes frem!

Og netop at lokke antpittaer frem er noget ejeren Angel Paz kan. Det er ikke uden grund, at han er kendt som “The Antpitta Man”.

Tre hold birders kørte efter Angel Paz et stykke videre op af grusvejen. Ud for en lille åbning i skoven  stoppede vi og steg ud af bilerne. Angel begyndte at lægge orm og larver ud i den lille lysning, mens han fløjtede og kaldte på Maria! Der gik et stykke tid uden noget skete. Det tydede ikke på at Maria – en Giant Antpitta – opkaldt efter Angels kone, ville dukke op.

Pludselig var der en mand, der kaldte på os lidt længere nede af vejen! Det var Angels bror Rodrigo Paz, som i mellemtiden var dukket op. Der var aktivitet I skoven og vi skyndte os alle derned.

Efter lidt mere venten skete der endelig noget. Lige så stille dukkede der en stor æggeformet fugl frem fra skoven – Maria. Og bag hende dukkede der en til frem. Fedt hele to Giant Antpitta. Efter måske fem til ti minutter, havde de to antpittaer fået nok og forsvandt ind I skoven.

Flere antpittaer

Derefter kørte vi et stykke længere op i familien Paz’s ejendom, og blev ført lidt ind I skoven til resterne af et væltet træ. Der blev lagt orm og larver ud. Igen fløjtede og kaldte Angel på fuglen. Denne gang gik der ikke langt tid før den fineste Chestnut-crowned Antpitta dukkede op, spiste lidt af det udlagte foder for derefter at forsvinder igen. Sådan – antpittaart nummer to.

Ikke ret langt fra, hvor vi havde set Chestnut-crowned Antpitta blev vi anvist et nyt sted vi skulle placere os. Der blev igen lagt foder ud, kaldt og fløjtet. Der gik ikke ret lang tid før en Yellow-breasted Antpitta dukkede op. Vi var nu på tre ud af fem mulige arter, hvilket var det antal, der var blevet set dagen før!

Der manglede altså stadig to arter. For at se dem – eller rettere – for at forsøge, at få dem at se, kørte vi ned til familiens lille lodge og parkerede. Vi gik lidt ned af en smal sti og tog opstilling. Vi var heldige og der gik ikke mange minutter før Susan – en Moustached Antpitta – dukkede op. Det viste sig, at den faktisk havde en unge, som den fodrede mens vi var der.

Hips don’t lie

Rodrigo var gået lidt i forvejen og sad og vinkede os frem, med en gestus der sagde vi skulle skynde os  – den femte og sidste art var allerede klar.

Foran os nogle få meter neden for stien sad Shakira og hendes mage. To små meget fine Ochre-breasted Antpitta. Det var tydligt at se, hvorfor de kaldte den Shakira – flere gange så det nemlig ud som om den den sad og vrikkede med hofterne.

Det blev til fuldt hus – casa llena – og det var en rigtig fed oplevelse. Både fordi antpittaer er nogle rigtig sjove fugle, men også på grund af spændingen og den gode og hyggelig stemning vi oplevede. Og ikke mindst de to brødre Angel og Rodrigo, der hele tiden smilede og virkede oprigtig glade for det de lavede Du kan læse deres historie på deres hjemmeside (klik her).

En oplevelse vi kun kan anbefale, hvis du kommer på disse kanter. Og som Shakira synger – “Hips don’t lie”

Lidt fakta om antpittaer

Antpittaer tilhører familien Grallariidae. De 55 arter i famillien lever i subtropiske og tropiske egne af Mellem- og Sydamerika. Antpittaer er nogle sjove æggeformede fugle med kort hale, lange ben og kraftigt næb.

Arterne varierer i størrelse fra ca. 10 cm op til omkring 25 cm. De lever en meget skjult tilværelse i regnskove i skovbundens mørke. Man hører antpittaer langt oftere end man ser dem.

Kilder:

(2018). Antpittas (Grallariidae). In: del Hoyo, J., Elliott, A., Sargatal, J., Christie, D.A. & de Juana, E. (eds.). Handbook of the Birds of the World Alive. Lynx Edicions, Barcelona. (retrieved from https://www.hbw.com/node/1343517 on 24 November 2018).

Neotropical birds. The Cornell Lap og Ornithology.  https://neotropical.birds.cornell.edu

Alle fotos og video © Bente Steffensen & Uffe Damm Andersen, med mindre andet er angivet.

Redaktørens note: Opdateret d. 27-11-2018. Der var desværre indsneget sig en fejl i navngivningen af den ene art antpitta (Yellow-breasted Antpitta og ikke Yellow-bellied Antpitta).